Kompetencer for ambulancepersonale, Oversigt over

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Denne instruks er målrettet ambulancebehandlerelever, ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere som fungerer i Region Hovedstaden, samt AMK-læger på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen og akutlæger med funktion på akutlægebiler i Region Hovedstaden.

Instruksen definerer hvilke behandlingskompetencer ambulancepersonalet skal beherske samt under hvilke forudsætninger de kan udføres.

 

Tilbage til top


Definitioner

Lægelig delegation: Ved lægelig delegation forstås overdragelse af behandlingsopgaver til en bestemt personalegruppe, uden at lægen forinden har taget stilling til, at behandlingen skal iværksættes over for de enkelte patienter.

Lægelig ordination: Ved lægelig ordination forstås at ambulancepersonalet indhenter en læges konkrete stillingtagen til behandling, før denne iværksættes overfor en konkret patient.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Cheflæge: Det lægefaglige ansvar for delegation af kompetencer til ambulancepersonalet varetages i Region Hovedstadens af cheflægen fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Jf. gældende lovgivning har cheflægen ansvaret for udvælgelse af personalet, instruks af personalet og tilsyn med personalet.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Behandlingskompetencer ambulancebehandlerelever til og med 5. praktikperiode:

Ambulancebehandlerelever fungerer som 3.-person på ambulancen. Ambulancebehandlereleven har ingen selvstændige kompetencer og må ikke ledsage patienten i bårerummet selvstændigt.

 

Behandlingskompetencer ambulancebehandlerelever i 6. praktikperiode:

Ambulancebehandlereleven fungerer som 2.-person på ambulancen. Ambulancebehandlereleven har fortsat ingen selvstændige kompetencer, men kan selvstændigt ledsage patienten i bårerummet på opgaver uden udrykning, hvor der ikke er et behandlingsbehov. Hvis der opstår umiddelbart behandlingsbehov, skal den ansvarlige behandler/paramediciner orienteres om dette, hvorefter behandler/paramediciner overtager patientens behandling.

 

Behandlingskompetencer ambulancebehandlerelever i 7. praktikperiode og frem til færdiggørelse af uddannelse:

Den ansvarlige behandler/paramediciner må videredelegere de kompetencer, som ambulancebehandlere i Region Hovedstaden besidder. Videredelegationen er betinget af at den ansvarlige behandler/paramediciner er tilgængelig ved siden af patienten i den konkrete situation.

En allerede igangsat behandling kan fortsættes af ambulancebehandlereleven uden den ansvarlige behandler/paramediciner er tilgængelig ved siden af patienten, eksempelvis under kørsel til hospital. Dette under forudsætning af at ambulancebehandlereleven forinden instrueres i fortsættelsen af behandlingen.

Pligten til at føre tilsyn med ambulancebehandlerelevens behandling af patienten påhviler altid den ansvarlige behandler/paramediciner.

 

Behandlingskompetencer ambulanceassistenter:

Ambulanceassistenter må assistere ambulancebehandlere og paramedicinere, men har ikke selvstændige sundhedsfaglige kompetencer.

 

Behandlingskompetencer ambulancebehandlere og paramedicinere:

Ambulancebehandlere og paramedicinere må anvende de kompetencer, der er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1264 af 9. november 2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v., bilag 1. Kompetencerne må anvendes, som beskrevet i bekendtgørelsen, afhængigt af kompetenceniveau. Kompetencer må ikke videredelegeres, medmindre det klart er beskrevet i gældende instrukser.

Ambulancepersonale, som ikke har modtaget uddannelse i alle kompetencer jf. BEK 1264, bilag 1, og øvrige kompetencer delegeret jf. denne VIP, skal modtage denne efteruddannelse inden de varetager opgaver i ambulanceberedskabet i Region Hovedstaden.

 

Behandlingskompetencer delegeret/ordineret til paramedicinere udover BEK 1264:

 

Medicinske kompetencer for behandlere og paramedicinere:

###TABEL_1###

 

Kompetencer der anvendes efter konkret ordination fra AMK-læge eller Akutlæge

Paramedicinere må kun anvende følgende kompetencer på konkret ordination:

 

Kompetencer der anvendes efter konkret ordination fra PCI-vagten
Ambulancebehandlere og paramedicinere må give indgive heparin iv. i henhold til gældende VIP Akut koronart syndrom, Præhospital håndtering.

 

Uniformsmarkering

Paramedicinere markeres med sort skrift på ryggen og teksten "Paramediciner".

Ambulancebehandlere markeres med blå skrift på ryggen og teksten "Behandler".

Ambulanceassistenter markeres med grøn skrift på ryggen og teksten "Assistent".

Ambulancebehandlerelever markeres med hvid tekst på ryggen og teksten "Elev

Lægeassistenter markeres med rød tekst på ryggen og teksten "Paramediciner" eller "Behandler".

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Delegation

Den præhospitale leder i Region Hovedstadens Akutberedskab delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere, paramedicinere, lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Implementering

Den præhospitale leder i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne vejledning.

Sektionslederne i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til vejledningen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.

aglige virke.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bekendtgørelse nr. 1264 af 9. november 2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed)

VIP: Ambulancetransport af patienter mellem hospitaler i Region Hovedstaden

VIP: Ambulanceassistentens opgaver ved patientvurdering og behandling

VIP: Lægefaglig rådgivning af præhospitalt personale, Fremgangsmåde ved

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 1264 af 9. november 2018 om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Tilbage til top