Målgrupper og anvendelsesområde
Alle ansatte i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Tilbage til top
Definitioner
Jubilæum: Jubilæum fejres efter 25, 40 og 50 års ansættelse i Region Hovedstaden. Ved beregning af jubilæumsanciennitet medregnes al beskæftigelse på institutioner, der hører under Region Hovedstaden.
Fortjentsmedalje: Fortjenstmedalje kan søges efter 40 og 50 års ansættelse i Region Hovedstaden. Dette gælder dog ikke for akademiske medarbejdere.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Jubilæum
- Via lønsystemet modtager Patientforløb og Organisation oplysninger om, hvornår en ansat har jubilæum og meddeler dette til nærmeste leder
- Det aftales med jubilaren og nærmeste leder, hvorledes dagen ønskes afholdt, og om der skal være en eventuel markering af dagen, herunder reception. Region Hovedstadens Akutberedskab stiller lokale til rådighed og yder et tilskud på 1.500,- kr. Evt. udgifter herudover, betales af jubilaren, hvis denne har særlige ønsker.
- Patientforløb og Organisation rekvirerer et jubilæumsdiplom i regionens personalefunktion, Center for HR, som Regionsrådsformanden signerer.
- Jubilaren vil få overrakt et diplom på selve dagen sammen med en buket blomster, og der vil ved lønudbetalingen før jubilæet blive udbetalt et gratiale, der fratrækkes skat, før det kommer til udbetaling.
- Jubilaren har tjenestefrihed med løn på selve dagen. Der gives ikke erstatningsfrihed, hvis det ikke er en planlagt arbejdsdag.
- Region Hovedstaden inviterer én gang årligt alle jubilarer med gæst til fest. Dette sker via brev fra Regionsgården.
Patientforløb og Organisation gør nærmeste leder opmærksom, når en ansat har jubilæum. Nærmeste leder aftaler efterfølgende med jubilar, hvorledes dagen ønskes afholdt. Eventuelle arrangementer afholdes i enheden/sektionen.
Fortjenstmedalje
Ved 40 eller 50 års jubilæer kan nærmeste leder – hvis medarbejderen ønsker det – indstille til Dronningens Fortjenstmedalje. Dette gælder dog ikke for akademiske medarbejdere.
Den nærmeste leder udarbejder indstilling, som skal indeholde en motiveret begrundelse for, at medarbejderen indstilles til at modtage fortjenstmedalje, fx:
- omhyggelig, ansvarsbevidst og pligtopfyldende
- vellidt og respekteret kollega
- betydningsfuld, besidder nøgleposition, fagligt kompetent
- engageret, flittig, stabil.
Medaljen overrækkes ved en festlig lejlighed i rådssalen på Regionsgården.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Enhedschef for Patientforløb og Organisation er ansvarlig for indhold af vejledningen. Alle enhedsledelser er ansvarlige for implementering. Og alle medarbejdere er ansvarlig for at følge den.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Erhvervs- og Vækstministeriets side om fortjenstmedalje
Regionens egen side om jubilæum og medaljer
Tilbage til top
Bilag
Ingen
Tilbage til top