Introduktion af nye sundhedsfaglige visitatorer

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

Formålet med instruksen er, at:

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfaglige visitatorer, der varetager 1-1-2 opkald

Sektionsledere for 1-1-2 AMK-Vagtcentralen

Klinisk udviklingssygeplejerske 1-1-2 AMK-Vagtcentralen

Tilbage til top


Definitioner

SFV: Sundhedsfaglig visitator

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Introduktionen er et struktureret oplæringsprogram, som har afsæt i fire hovedgrupper:

IT-tekniske færdigheder og dokumentation – sundhedsfaglig viden – anvendelse af visitationsguide – samt samtaleteknik.

Tilsammen danner de rammen om oplæring til de rette kompetencer, der sikre høj kvalitet i opgaveydelsen.

På den første dag deltager de nye medarbejdere i en fælles introduktion til virksomheden som varetages på direktionsniveau.

Oplæring af sundhedsfaglige visitatorer til Akuttelefonen 1813

Introduktionen forløber samlet over 12 uger. Introduktionen er en kombination af tavleundervisning og workshops, kombineret med sidemandsoplæring ved en kollega.

Introduktionen er tilrettelagt så kompleksiteten i opgaveløsningen gradueres over de første 3 uger. I denne periode undervises først i IT-tekniske færdigheder og dokumentation, samt beslutningsstøttesystemer ved workshops. Dernæst undervises i medicinske tilstande og skader - herunder afdækning af ABCDE, samt samtaleteknik som tavle undervisning. Denne undervisning tilrettelægges i en kombination med sidemandsoplæring, således at man efter undervisningen observerer / deltager i at anvende det lærte i praksis.  

Uge 1: Ser og lytter den nye medarbejder med når der er tale om sidemandsoplæring.

Uge 2: Den nye medarbejder tager skiftevis opkald med sin kollega, i forbindelse med sidemandsoplæring.

Uge 3: Tager den nye medarbejder alle opkald under supervision af kollega som udelukkende sidder på medlyt. I tredje uge skabes endvidere læring gennem voicelog og medarbejderens færdigheder vurderes med henblik på det videre introduktionsforløb.

Uge 4, 5, og 6: Den nye medarbejder modtager egne opkald, under tæt supervision af gruppekoordinator og vagtlederen, med mulighed for at inddrage kollega. 

I denne periode følges op med ugentlige voicelog og kompetencevurdering ved udviklingskonsulenten.

I samme periode gives undervisning i håndtering af 1813 opkald, som er kritiske og bliver viderestillet til 112 visitering. Denne undervisning tager afsæt i såvel tavleundervisning – praktiske øvelser – samt medlyt af opkald på 112.

6. uge afsluttes med aflytning af voicelog og udfyldelse af kompetencekort, samt mundtlig evaluering af introduktionens første periode ved udviklingskonsulenten. I anden periode af introduktionsforløbet modtager den nye medarbejders egne opkald, hvor selvstændighedsgraden øges.

Uge 8: afholdes en individuel kvalifikations og evalueringssamtale ved nærmeste leder. Med udgangspunkt i denne samtale, tilrettelægges evt. fokusområder i den sidste del af introduktionsperioden, samt evt. opfølgende samtaler frem til uge 12, hvor introduktionsperioden og prøvetiden afsluttes.

 

Timelønnede sundhedsfaglige visitatorer til Akuttelefonen 1813

Uge 1, 2 og 3: Er der tale om introduktion af timelønnede medarbejdere, følges den ovenfor beskrevne undervisning på lige fod i de første 3 uger, planlagt med minimum 30 timers individuel praktisk sidemandsoplæring. Her afsluttes 3. uge ligeledes med faglig gennemgang ved voicelog og kompetencekort. Ud fra dette sikres, at den timelønnede medarbejder har den viden og de færdigheder der er nødvendige for at kunne varetage selvstændige opkald, under tæt supervision af gruppekoordinator og vagtlederen, på samme vis som introduktionsugerne 4, 5 og 6 er beskrevet ovenfor ved en fastansættelse. Ud fra denne vurdering, tilrettelægges evt. yderligere introduktion ved behov.

Uge 4, 5 og 6: I denne periode, er der samme grad af supervision som ved fastansættelse.

Introduktionen følges op af og afsluttes med voicelog og faglig feedback, når den timelønnede medarbejder har varetaget 4 vagter.

Den timelønnede medarbejder introduceres ikke til at varetage 112 opkald. Modtager de et 1813 opkald som skal håndteres og visiteres ud fra 112 kriterier, introduceres de timelønnede til at viderestille opkaldet til 112.

Deltagelse i introduktionsprogrammet tilmeldes og dokumenteres i kursusportalen, PlanToLearn.

 

Oplæring af sundhedsfaglige visitatorer til 1-1-2 AMK-Vagtcentral

Man har som SFV ved Akuttelefonen 1813 mulighed for, at søge ansættelse på 1-1-2 AMK-Vagtcentral, og dermed kvalificere sig til en stilling som SFV, der dækker både Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 AMK-Vagtcentralen. Der kan søges, når der er ledige stillinger, som vil blive annonceret ved opslag. 

Den SFV vil efter endt oplæring indgå i delt stilling mellem Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 AMK-Vagtcentralen.

Oplæringsperiodens varighed er på samlet 12 uger, og er opdelt i to dele:

Den nyansatte under oplæring tildeles to mentorer, og følger i størst muligt omfang deres vagtplan i dag- og aftenvagter.

Oplæringen er tilrettelagt som sidemandsoplæring, hvor kompleksiteten i opgaveløsningen gradueres fra uge til uge. Indholdet er nærmere beskrevet i "Overordnede retningslinjer - Oplæringsprogram for Sundhedsfaglige visitatorer på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen", "Oplæringsprogram for sundhedsfaglige visitatorer på 1-1-2" og tilhørende "Appendiks". Se nedenstående bilag.

Overordnet plan for 1. periode af oplæringen - Den nye 112 SFV

Oplæringsforløbet er dynamisk og justeres løbende ud fra den nyansattes færdigheder og behov og i forhold til målene for oplæringsperioden. I løbet af oplæringsperiodens første 6 uger skal den nyansatte bestå planlagt kompetencekort.

Fokuspunkter for videre læring og udvikling bestemmes af: 

Kompetencekort for sundhedsfaglige Visitatorer på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen

Formål med kompetencekortet:

Det præcise indhold i forhold til kompetencekort er nærmere beskrevet i ”Kompetencekort”.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Overordnet er sektionsleder 112 ansvarlig for introduktionsperiodens første del, dvs. til og med uge 6.

Den sundhedsfaglige visitator med klinisk udviklingsfunktion har i samarbejde med sektionsleder 112 det overordnede ansvar for, at oplæringen sker i overensstemmelse med oplæringsprogrammet.

Den nyansatte SFV og mentorer har ansvar for at følge introduktionsprogrammet, og sikre at de kommer igennem hele programmet. Se bilag.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ingen

Tilbage til top

Bilag

Fælles for Akuttelefonen 1813 og 112-AMK-Vagtcentral

Samtalsprocessen.pdf

Pixi-udgave af Samtaleprocessen på dansk.pdf

oversigt over introduktionsindhold.pdf

 

Bilag til 112-AMK-Vagtcentral

Oplæringsprogram-skema 112.pdf

Overordnede retningslinier.pdf

Kompetencekort.pdf

Appendiks.pdf

Guide til aflytning af Voicelog for SFV 112.pdf

 

Bilag til Akuttelefonen 1813

Kompetencekort til introduktion Akuttelefonen 1813.pdf

Grundskema til introduktion Akuttelefonen 1813.pdf

Skema til kompetenceudvikling ved voicelog under introduktion Akuttelefonen 1813.pdf

 

Tilbage til top