Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.

Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.

Instruksen er gældende i forbindelse med præhospital behandling af hjertestop hos alle patienter, der har nået puberteten.

Tilbage til top

Definitioner

Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.

Højkvalitets-HLR: professionel, team-baseret højkvalitets hjerte-lunge-redning

BLS: Basic Life Support, professionel basal hjerte-lunge-redning inklusiv defibrillering

ALS: Advanced Life Support, professionel avanceret hjerte-lunge-redning inklusiv medicinering

ROSC: Return Of Spontaneous Circulation (genoprettet egencirkulation, dvs. tilbagevendt hjertepumpefunktion med puls.).

Agonal vejrtrækning: Unormal vejrtrækningsmønster, der optræder de første minutter efter kollaps hos ca. 40% af patienter med hjertestop. Kendetegnes ved langsom, gispende, besværet eller/og støjende vejrtrækningsforsøg.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Præhospital behandling af hjertestop i Region Hovedstaden følger de europæiske retningslinjer fra European Resuscitation Council og principperne for højkvalitets-HLR fra Resuscitation Academy.

Algoritme for professionel hjertestopbehandling på dansk findes på Dansk Råd for Genoplivning hjemmeside og som bilag 1 til nærværende instruks.

Bilaget beskriver i detaljer algoritmerne for hjertestopbehandling ved hhv. stødbare og ikke-stødbare rytmer og udgør den operationelle del af nærværende instruks.

Teksten nedenfor beskriver i detaljer principperne for højkvalitets-HLR, som det forventes udført i Region Hovedstaden.

I. Konstatering af hjertestop

Skab frie luftveje ved hjælp af kæbeløft og læg øret tæt ved patientens mund:

Se efter bevægelse af brystkassen.
Føl efter vejrtrækningen mod kinden.
Lyt efter vejrtrækningslyde.

Den bevidstløse voksne patient uden vejrtrækning eller med agonal vejrtrækning har hjertestop og hjerte-lunge-redning opstartes umiddelbart uden yderligere forsinkelse.

II. Højkvalitets-HLR

Følgende 10 principper for højkvalitets-HLR følges altid ved behandling af præhospitalt hjertestop:

BLS ”ejer” HLR: ALS foregår parallelt med og uden at forstyrre/afbryde igangværende BLS. Primærambulancen varetager BLS og Akutlægebilen varetager ALS som standard.
HLR i forholdet 30:2 mellem hjertemassage og ventilationer skal foregå kontinuerligt – nødvendige afbrydelser i hjertemassage holdes på et absolut minimum og maksimalt af 3-5 sekunders varighed.
Kompressionsdybde: mindst 5cm, men ikke dybere end 6 cm.
Recoil: For at sikre fyldningen af hjertet og perfusion af selve hjertemuskulaturen mellem hver enkelt kompression skal hænderne kun røre – uden vægtbelastning - patientens hud overfladisk i hjertets fyldningsfase.
Frekvens: 100-120/minut. For langsom og især for hurtig frekvens har en markant negativ effekt på overlevelsen.
Rotation af mandskab som udfører hjertemassage hvert andet minut. Kompressions- og især recoil kvaliteten falder under udtrætning.
Opladning af defibrillator foregår under pågående hjertemassage. Under administration af DC-stød holdes hænderne ”svævende” i arbejdsstilling over patientens brystkasse, klar til umiddelbar fortsættelse af hjertemassage efter stødet er afgivet.
Intubation eller placering af larynxmaske foretages uden afbrydelse af hjertemassage. Som udgangspunkt ventes med evt. intubation til ROSC er opnået, såfremt maskeventilation er tilstrækkelig under HLR. Andre forhold, f.eks. truende eller manifest aspiration, kan dog tale for tidlig definitiv sikring af luftvejene.
IV eller IO adgang og medicinindgift foretages under pågående HLR.
Koordinering af team-samarbejdet mellem BLS (primærambulancen) og ALS (akutlægebilen) under dedikeret teamledelse er af afgørende betydning. Kort team-debriefing med fokus på højkvalitets-HLR foretages inden klarmelding til nye opgaver.

Særligt vedrørende pause til rytme analyse: Defibrillator skal være i manuel modus for at eliminere lange, automatiserede pauser i forbindelse med rytmeanalyse. Mandskabet skal selv kunne genkende stødbare hhv. ikke-stødbare rytmer og styre tidsforløb.

Særligt vedrørende ventilation: Standard iltflow 15 l/min. Ventilation skal være ”low and slow”, dvs. en tidalvolumen der lige netop får brystkassen til at hæve sig synligt og med en indblæsningsvarighed på ca. 1 sekund. En større tidalvolumen øger trykforholdene i brystkassen med negativ effekt på hjertets fyldning og dermed overlevelse. Ventilationsfrekvens efter intubation: 10 ventilationer/min (kontinuerlig hjertemassage).

III. Defibrillering

Korrekt placering og tæt hudkontakt med stødelektroderne er af afgørende betydning for mængden af strøm, der leveres gennem hjertemuskuaturen. Én elektrode placeres som standard ved underkanten af højre klavikel med kanten op til sternum, den anden placeres i midtaxillærlinien ca. en håndsbredde under axillen. Denne elektrode kan evt. i stedet placeres på patientens ryg lige under venstre skulderblad, hvis forholdene taler herfor. Evt. brystbehåring fjernes forinden med éngangsskraber. Valg af energi til defibrillering i henhold til bilag 1.

Opladning foregår under pågående hjertemassage. Efter afgivelse af stød genoptages øjeblikkeligt HLR uden at analysere hjerterytmen.

3 ”stacked shocks” (tre på hinanden følgende stød): Patienter med EKG-overvågning, som får hjertestop med stødbar rytme, skal stødes øjeblikkeligt. Dette udføres ved at der påsættes stødelektroder, rytmen analyseres visuelt af ambulancepersonalet på defibrillatorens skærm, hvorefter der afgives stød i manuel funktion. Efter afgivelse af stødet analyseres hjerterytmen på samme måde igen og der afgives i alt op til 3 stød uden hjertemassage imellem. Efter 3. stød gives der HLR i to minutter.

Såfremt der er afgivet ”3 stacked shocks”, gives adrenalin først hvis der fortsat er stødbar rytme efter yderligere to cykli: 3 stød – 2 min HLR – 1 stød – 2 min HLR – 1 stød – 2 min HLR og samtidig indgift af adrenalin IV/IO.

Såfremt der er afgivet ”3 stacked shocks”, gives amiodaron umiddelbart IV/IO efter ”3 stacked shocks” (3 på hinanden følgende stød), hvor der ikke opnås ROSC.

IV. Medicinering

Højkvalitets-HLR fordrer, at der minimum skal være tre kvalificerede professionelle til stede, før der kan udøves ALS: To til varetagelse af BLS og én til ALS. I praksis betyder dette, at ALS først kan iværksættes når der er to præhospitale enheder til stede, hvoraf den en skal være en akutlægebil eller paramedicinerbemandet ambulance. Indgift af medicin foretages indenfor egen kompetenceramme og i henhold til bilag 1.

V. Reversible årsager

De reversible årsager beskriver tilstande, som kan være udløsende årsager til hjertestoppet og som potentielt kan behandles. Bemærk, at der kan være flere reversible årsager til stede hos samme patient. Der henvises til bilag 1 for oversigt over typiske reversible årsager.

VI. Traumatisk hjertestop

Traumatisk hjertestop er en heterogen gruppe af tidskritiske tilstande med hjertestop udløst af tilskadekomst. Håndtering af traumatisk hjertestop adskiller sig på væsentlige punkter fra anden hjertestop behandling. Der henvises til særskilt dokument: VIP Traumatisk hjertestop, præhospitalt.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere og paramedicinere, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Præhospital lægelig chef i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.

Sektionsledere ved Ambulance og Køretøjer er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.

Tilbage til top