Helikoptertransport fra Bornholms Hospital



Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre kendskab til procedurerne omkring helikoptertransport fra Bornholms Hospital til andre hospitaler.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Dispatchere og 112-vagtledere på 112 AMK-Vagtcentralen samt præhospitale enheder, der deltager i transport af patienter til og fra Bornholms Hospital.

Tilbage til top


Definitioner

JRCC: Joint Rescue Coordination Center (Forsvarets Sø- og flyredningstjeneste).

ETA: Estimated time of arrival (landingstidspunkt).

SS: Skadestedssæt.

Blasten: Fareområdet ved landing med helikopter.

Præhospital enhed: Ambulance, akutlægebil, JRCC og HEMS

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Behov for helikoptertransport på Bornholm kan forekomme på 2 måder:

  1. Præhospital enhed vurderer behov for helikoptertransport. Ved kardiologiske patienter skal der indhentes råd fra vagthavende kardiolog på Rigshospitalet inden ankomst til hospitalet.
  2. Bornholms Hospital erkender behov for helikoptertransport af patient.

I begge tilfælde er det Bornholms Hospital, der skal bestille helikoptertransporten, da de skal stabilisere patienten og gøre patienten klar til transport samt stille med en ledsagende læge.

I tilfælde af, at der ikke kan findes læge på Bornholms Hospital, kan det i disse situationer være nødvendigt at afhente kardiolog på Rigshospitalet.

Det vil sige, at såfremt den præhospitale enhed vurderer behov for helikoptertransport, skal enheden rekvirere denne via akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

Rekvirering af helikoptertransport via AMK-Vagtcentralen

Procedure for rekvirering af helikoptertransport: 

  1. Bornholms Hospital kontakter AMK-Vagtcentralen med følgende oplysninger:
    1. Afdeling for afhentning af patient.
    2. Diagnose.
    3. CPR-nummer på patient samt navn og fødselsdato på ledsagere heriblandt eventuelt læge.
    4. Om det er senge- eller båretransport.
    5. Rekvirerende læges navn og direkte telefonnummer.
  2. 112 AMK-Vagtcentralen kontakter JRCC med ovenstående oplysninger samt evt. behov for afhentning af læge på Rigshospitalet.
  3. JRCC afsender helikopter og kontakter 112 AMK-Vagtcentralen med ETA på Bornholms Hospital. (Læge på helikopter kan konferere med rekvirerende læge, men forholder sig ikke til ETA).
  4. 112 AMK-Vagtcentralen meddeler Bornholms Hospital om ETA således, at ledsagere og patient kan gøres klar.
  5. 112 AMK-Vagtcentralen afsender ambulance til Bornholms Hospital med ankomst min. 15 før ETA, som klargør helipad og assisterer med at afsende patient med helikopter efter følgende retningslinjer:
    1. Ved ankomst til kontrolrummet skifter ambulancemandskab til SS 129 på den ene håndterminal.
    2. Ambulancemandskab kontrollerer, at landingsforhold er i orden, og at eventuelle personer i det ”grønne område” eller i fareområdet for blasten, varsles og sendes ud af området.
    3. Helikoptermandskab kalder ambulancemandskab på SS 129 ca. 10 minutter før forventet landing og igen umiddelbart før landing.
    4. Ambulancemandskab afgiver ved disse opkald melding om, hvorvidt landingsforholdene er i orden.
    5. Ved takeoff kontrollerer ambulancemandskab ligeledes, at forhold for afgang af helikopter er i orden, og eventuelle personer i det ”grønne område” eller i fareområdet for blasten, varsles og sendes ud af området.
    6. Ambulancemandskab underretter helikopter via SS 129 om, at området er clearet.
    7. Ambulancemandskab skifter til almindeligt SS.
  6. Helikopter transporterer patient til Rigshospitalet, eller i tilfælde af dårlige landingsforhold til andet aftalt landingspunkt, hvor ambulancemandskab overtager efter almindelige retningslinjer.

Default 120 ISL: Vagtcentral ved Bornholms Politi kan døgnet rundt kontaktes på default 120 ISL ved evt. problemer i forbindelse med transport, herunder kommunikationsproblemer.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Enhedsledelsen for 112 AMK-Vagtcentralen er ansvarlig for implementering af denne instruks. 

Dispatchere og 112-vagtledere er ansvarlige for at følge den.  

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Ingen 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

DDKM (Præhospitale) - 2.2.2 - Teknisk disponering i AMK-Vagtcentralen
DDKM (Præhospitale) - 2.2.3 - Melding fra AMK-Vagtcentralen til præhospitale enheder 

Tilbage til top


Bilag

Kommunikationsstruktur_EH 101_BOH.pdf

Tilbage til top