Høje følelsesmæssige belastninger, Forebyggelse og Håndtering af

 

Tilbage til top

Denne vejledning er målrettet Akutberedskabet i Region Hovedstadens ansatte i Vagtcentralen med det formål at sikre et godt og sikkert psykisk arbejdsmiljø. 

Vejledningen beskriver, hvordan påvirkning af høje følelsesmæssige krav skal forebygges, og hvordan symptomer på høje følelsesmæssige krav skal håndteres, når skaden er sket, både i de operative enheder. Vejledningen er både en beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger der er foretaget, samt en handleplan for hvordan vi tager vare om en medarbejder, når belastningen bliver for stor, og der er behov for handling. Der er lagt vægt på den høje følelsesmæssige belastning, der kan opleves i arbejdet på 1-1-2 og 1813 i Vagtcentralen, men den kan også bringes i anvendelse på medarbejdergrupperne i de operative funktioner.

Tilbage til top

Høje følelsesmæssige krav: Arbejdstilsynet definerer høje følelsesmæssige krav som en kontakt med personer, klienter eller patienter, hvor kontakten stiller høje krav til indlevelsesevne, til håndtering af egne eller andre menneskers følelser og til behov for tilpasning af kommunikation og adfærd overfor disse.

Psykisk Førstehjælp: Psykisk førstehjælp er den allerførste hjælp, medarbejderen modtager som følge af akut belastning. Det er ikke terapi, men rettere en 1:1-defusing for at tage det værste pres af, og støtte medarbejderen i at komme godt videre – enten i vagten eller til yderligere hjælp. Psykisk førstehjælp handler om at give struktur, omsorg og information. Psykisk førstehjælp tilbydes af en person, der ikke er påvirket af hændelsen, så snart behovet er der/hurtigst mulig.

Supervision: Supervision er en struktureret form for dialog, hvor en særlig trænet supervisor spørger ind til en faglig problemstilling, som en medarbejder finder fagligt eller personligt svær at håndtere. Formålet med supervision er at medvirke til, at medarbejderen får nye ideer til at tackle problemstillinger.

Tilbage til top

Forebyggelse:

Alle medarbejdere i Vagtcentralen, der har direkte borgerkontakt, eller sidder med akut-disponering, deltager fast i obligatorisk supervision. Den enkelte medarbejder deltager i supervision op til 3 gange årligt afhængig af belastningsgraden i arbejdet. For nærværende har akut-dispatch-medarbejderne en supervision årligt, 1813-medarbejderne har to årlige supervisioner og medarbejderne på 1-1-2 telefonen har tre obligatoriske supervisioner. Supervision afvikles i hold på 5 medarbejdere og faciliteres af psykologer med indgående kendskab til blandt andet psykotraumatologi. Supervisionen er obligatorisk at deltage i for medarbejderne og foregår derfor i arbejdstiden, som medarbejderne er blevet indkaldt til.

Derudover er alle sektioner forpligtet til at gennemgå nærværende VIP for at udbrede kendskabet til håndteringen af de høje følelsesmæssige belastninger, ift. symptomer og reaktioner samt viden om hvordan kollegastøtte til medarbejdere der oplever høje følelsesmæssige krav skal udføres.

Håndtering:

Alle ansatte i Akutberedskabet er forpligtede til at henvende sig til nærmeste leder, hvis de føler sig påvirkede af høje følelsesmæssige krav. Derudover har nærmeste leder ansvar for, at der hvert år bliver gennemført en samtale om de høje følelsesmæssige krav – gerne i forbindelse med MUS.

Hvis en leder bliver bekendt med, at en medarbejder oplever en reaktion pga. høje følelsesmæssige krav, skal medarbejderens nærmeste leder sikre håndtering af situationen. 

Håndtering:

Alle ansatte i Akutberedskabet er forpligtede til at henvende sig til nærmeste leder, hvis de føler sig påvirkede af høje følelsesmæssige krav. Derudover har nærmeste leder ansvar for, at der hvert år bliver gennemført en samtale om de høje følelsesmæssige krav – gerne i forbindelse med MUS.

Hvis en leder bliver bekendt med, at en medarbejder oplever en reaktion pga. høje følelsesmæssige krav, skal medarbejderens nærmeste leder sikre håndtering af situationen. 

Vagtleder skal være opmærksom på, om der er medarbejdere, der har håndteret belastende eller voldsomme opkald. I statusrapporten eller interpersonel hændelse anføres, hvis vagtleder er blevet bekendt med, at der er medarbejdere, som har behov for nærmeste leders (sektionsleders) støtte. Hvis vagtleder har ydet psykisk førstehjælp under en vagt, skal sektionsleder orienteres hurtigst mulig efter episoden, så sektionsleder kan tage kontakt til medarbejderen dagen efter, med henblik på en opfølgningssamtale.

Er der tale om en voldsom hændelse kan der være behov for Psykisk Førstehjælp umiddelbart efter episoden. Alle vagtledere, TR, AMR samt sektionsledere i vagtcentralen har særlig viden om symptomer på behov for samt udøvelse af Psykisk Førstehjælp og er forpligtet til at træde til, når behovet opstår.

Den nærmeste leder (eller dennes stedfortræder) vurderer i hvilket omfang der iværksættes et eller flere øjeblikkelige tiltag, herunder gennemførsel af defusing, aktivering af akut psykologhjælp, omlægning af vagten, fritagelse for tjeneste m.m.

Er psykiske førstehjælper ikke sektionslederen, skal denne kontaktes umiddelbart efter den psykiske førstehjælp har fundet sted eller, hvis en medarbejder har haft reaktioner på for høje følelses­mæssige krav i arbejdet. Det muliggør den enkeltes leders opfølgning, der skal ske i de nærmeste dage efter hændelsen. Lederen skal vurdere hvorvidt der er behov for yderligere tiltag, såsom iværksættelse af et psykologforløb eller andet, der kan hjælpe medarbejderen med bearbejdning af situationen og opbygning af rette værktøjer til at håndtere de høje følelsesmæssige krav fremadrettet.

For at kunne akkumulere viden i virksomheden om, hvad der sker og hvilke indsatser der er behov for at sætte i gang, orienteres arbejdsmiljøkonsulenten.

Reaktioner på for høje følelsesmæssige krav i arbejdet

Hvis du bliver udsat for gentagne høje følelsesmæssige krav i arbejdet, en voldsom psykisk belastende hændelse eller psykisk vold som trusler om vold, kan du opleve forskellige psykologiske reaktioner. Det er normalt at opleve reaktioner og stærke følelser i en periode. Det er udtryk for, at du er i gang med at forstå og bearbejde de oplevelser du har haft.

Vi er alle forskellige og reagerer forskelligt på de hændelser, som vi udsættes for. Nogle rammes af kraftige reaktioner med det samme, mens andre oplever, at deres reaktioner først indtræffer efter noget tid. Nogle mennesker oplever begrænsede eller inden reaktioner. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår belastningen har været så stor, at der kan være behov for hjælp til at bearbejde det.

Reaktioner, der skal reageres på

1. Følelse af uvirkelighed

Du kan opleve det, som om tingene sidder fast eller gentager sig igen og igen i hukommelsen. Nogen oplever det, som om de er med i en film, der kører i ”slowmotion". Sanserne kan blive skærpede som en naturlig forsvarsmekanisme, der hjælper hjernen med at vurdere situationen og kroppen med at handle med henblik på at undgå fare. Oplevelsen af omgivelserne er i de første timer efter hændelsen som regel også anderledes end normalt.

Omverdenen kan forekomme uvirkelig og uvedkommende, og du kan få følelsen af at befinde dig i en glasklokke eller i et mareridt, som du håber på snart at vågne op fra.

2. Fysiske reaktioner

Kroppen kan også reagere. Det er almindeligt at få kraftig, hurtig hjertebanken og en fornemmelse af kvalme. Du kan føle dig svimmel og skiftevis varm/kold med tendens til kulderystelser.

3. Genoplevelser

I dagene og ugerne efter hændelsen kan dine tanker og fantasier komme til at kredse om det der er sket. Sanseindtryk kan dukke op og medføre, at du genoplever nogle af de svære indtryk og stærke følelser, der var forbundet med hændelsen. Det kan opleves som værende skræmmende, men det er en normal reaktion. Genoplevelserne og de påtrængende tanker kan være ubehagelige, og de kan komme når som helst, og ofte når du skal sove.

4. Søvn

Søvnproblemer ses almindeligvis. Du kan have svært ved at falde i søvn, sover kun let og har mareridt. Mange oplever, at det kan være pinefuldt at vågne om morgenen og blive konfronteret med den nye virkelighed, og det der er sket.

5. Koncentrationsbesvær

Du kan opleve et mylder af tanker, og det kan gøre det svært at tænke en tanke til ende, inden den næste tanke melder sig. Hukommelsen kan være svækket og evnerne til at koncentrere sig være nedsat. Det kan derfor være svært at læse selv korte tekster eller følge med i en film.

6. Kroppen reagerer

Kroppen kan vise tegn på stress og overbelastning. Det er normalt at få mavebesvær og kvalme. Mange oplever træthed og udtrættes hurtigere end normalt. Det kan føre til, at det for en tid kan være svært at overkomme det, der bliver forventet på jobbet og derhjemme.

7. Skyldfølelse

Nogle får skyldfølelse over at være i live eller ved godt helbred, hvis der er andre, der har mistet livet, eller er kommet til skade. Du bebrejder måske dig selv, at du ikke gjorde nok for at forhindre det, der skete. ”Hvis bare jeg... ” er en helt almindelig tanke.

8. Fortvivlelse og irritabilitet

I tiden efter en traumatisk begivenhed kan du føle dig trist og fortvivlet. Måske kan det være svært at overskue tilværelsen og fremtiden. Du kan blive irritabel over for omgivelserne, som kan have svært ved at forstå eller acceptere den ændring, der er sket med dig.

9. Sårbarhed

Du kan være overvældet af følelsen af at være et sårbart menneske, som uden varsel kan blive ramt af ulykker og tragedier. Illusionen om, at det 'slemme' ikke sker for mig kan være bristet, og du kan føle dig sårbar og utryg ved tanken om, hvornår næste ulykke eller 

tragedie mon rammer dig. Det kan resultere i at du bliver overpåpasselig i forhold til din egen og andres sikkerhed.

10. Meningen med livet

Måske gennemgår du i tankerne det, som er hændt og søger svar på, hvorfor det skete. Det er normalt at være optaget af, hvilken mening livet nu har i lyset af det, der er sket. Er der fx tale om en ulykke, kan du blive optaget af, at hændelsen ikke må være sket forgæves, og du kan opleve et behov for at stille nogen til ansvar. Det kan give en følelse af retfærdighed og en form for trøst og håb om, at andre i fremtiden vil blive skånet for at lide samme skæbne som én selv. Måske du oplever, at dit liv ikke længere giver mening, og måske du føler ligegyldighed overfor dig selv eller ting, der tidligere har betydet meget for dig.

Uanset hvad du oplever, så har du mulighed for at få hjælp:

• Psykisk førstehjælp hos vagtleder, AMiR, TR eller nærmeste leder
• Falck Healthcare akuthjælp
• Falck Healthcare psykologforløb
• Defusing
• Debriefing
• Psykiatrisk skadestue

Er du i tvivl om, hvordan du får hjælp, så spørg en kollega, vagtleder, nærmeste leder eller arbejdsmiljøkonsulenten.

Vi passer på hinanden og på dig!

Flowchart

Tilbage til top

Enhedschefen for Vagtcentralen i Akutberedskabet har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne vejledning i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulen.

Sektionslederne i Vagtcentralens enheder er ansvarlige for udbredelse af og kendskab til vejledning hos medarbejderne.

De ansatte i Vagtcentralen har ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i dagligt virke.

Tilbage til top

Arbejdstilsynets vejledning – Et godt psykisk arbejdsmiljø: https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/

Arbejdstilsynet om Høje følelsesmæssige krav: https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/psykisk-arbejdsmiljoe/om-psykisk-arbejdsmiljoe/problemer-i-det-psykiske-arbejdsmiljoe-og-arbejdstilsynets-roller/hoeje-foelelsesmaessige-krav/

Publikation fra Region Nordjylland: SOP – Psykisk arbejdsmiljø – 15-08-19

Tilbage til top

VIP: Defusing eller Debriefing, gennemførsel af

Tilbage til top