At sikre en hensigtsmæssig håndtering af forventede dødsfald og udstedelse af dødsattest, herunder afsendelse af relevant lægelig ressource.
Sundhedsfaglige visitatorer, læger og dispatchere ved Region Hovedstadens Akutberedskab.
Se VIP-vejledning Hjertestop udenfor hospital, døde og dødfundne, Retningslinjer for håndtering af vedr. afgrænsning af forventede dødsfald. Forventet dødsfald sandsynliggøres ved anamnese og evt. notat fra egen læge om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning.
Ved forventet dødsfald er der ikke indikation for udrykning med ambulance og akutlæge.
På hverdage påhviler det egen læge, at gennemføre ligsyn og udfærdige dødsattester, evt. næste dag såfremt den også er en hverdag. Ligeledes påhviler det egen læge, at gennemføre ligsyn og udfærdige dødsattest, såfremt dødsfaldet finder sted på søgne/helligdage efter kl. 22.00 og næste dag er en hverdag.
1813-læge disponeres til ligsyn og udfærdigelse af dødsattest på følgende tidspunkter:
Bestilling af kørsel til forventet dødsfald
Udfærdigelse af dødsattest
Ved ligsynet konstateres mindst ét af 3 sikre dødstegn. Der dokumenteres i CAD-journal til egen læge og sendes epikrise på vanlig vis. Såfremt ligsyn foretages af akutlæge, skal VL1813 orienteres at dødsattest er udfærdiget, således, at det kan dokumenteres i CAD af hensyn til epikrise. Lægen udfærdiger dødsattestens side 1 på papirattest (findes i lægetaske). Side 1 skal følge afdøde og efterlades til brug for bedemanden. Liget må ikke fjernes af bedemand, hvis der ikke er en dødsattest.
Lægen skal indberette dødsfaldet elektronisk via SEI2. SEI2 kan tilgås via skrivebordet på 1813-lægens bærbare computer. Denne indberetning kan også foretages i vagtcentralen på stationær computer eller på personlig pc via SEI og personlig digital signatur.
Et ligsyn skal indberettes via SEI2 inden for 2 døgn jf. BEK.nr. 1145 om anmeldelse af dødsfald af 30/09/2010.
Dødsattesten er et juridisk dokument. Vær derfor særlig omhyggelig med korrekte og præcise oplysninger om datoer, klokkeslæt, stedangivelser og rette patientidentifikation.
Husk at anføre, at side 2 (dødsårsagsregistrering) udfærdiges af afdødes egen læge Egen læge orienteres om dødsfaldet automatisk via SEI2, såfremt side 1 er indberettet elektronisk. Herudover orienteres egen læge via epikrise fra Akuttelefonen 1813.
Lægen beder herudover plejepersonale/familien om at ringe til afdødes vanlige læge og informere om dødsfaldet på først kommende hverdag.
Det er den enkelte læges ansvar, at der foretages elektroniske indberetning.
Ved problemer med SEI2: Alle læger er oprettet i SEI ved ansættelsen. Lægerne skal tilmeldes efter ansættelsens start og når der er oprettet digital signatur. Hvis lægen ikke har adgang til SEI2 må lægen ikke foretage ligsyn. Dispatcher skal orienteres om dette ved vagtstart. Hjælp til tilmelding til SEI2 kan fås i vagtcentralen.
Det er lægens ansvar, at der foretages elektroniske indberetning.
Ved problemer med SEI2: Såfremt der er tekniske vanskeligheder med at tilgå SEI2 fra den bærbare PC, er det vigtigt, at 1813-lægen medbringer/beholder kladden af side 1 med henblik på efterfølgende elektronisk indberetning fra 1-1-2 Vagtcentralen ved vagtafslutning.
Dødsattestens side 2 skal udfyldes af afdødes egen læge. Egen læge orienteres om dødsfaldet automatisk via SEI2, såfremt side 1 er indberettet elektronisk. Herudover orienteres egen læge via epikrise fra Akuttelefonen 1813.
Afdøde med pacemaker
Angående afdøde med pacemaker: lægen skal fjerne denne.
Bemærk: pacemaker og ICD-enhed fjernes på samme måde. Se evt. vejledning Forløbsbeskrivelse-2016-Fjernelse-af-pacemaker.pdf
Afdelingsledelsen for henholdsvis Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 Vagtcentralen har ansvar for implementering af instruksen.
Sundhedsfaglige visitatorer, læger og dispatchere på Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 Vagtcentralen har ansvar for at følge instruksen.
Regional vejledning: Ligsyn og elektronisk dødsattest
Lokal vejledning: Hjertestop udenfor hospital, døde og dødfundne, Retningslinjer for håndtering af