Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål

At sikre korrekt præhospital håndtering af patienter med kendt eller mistænkt smitte med Ebola eller anden blødningsfebervirus.
At hindre spredning af Ebola eller anden blødningsfebervirus.

Målgrupper og anvendelsesområde

Præhospitalt personale i Region Hovedstaden og personale på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen.

Definitioner og baggrund

Ebolavirus udgør sammen med Marburgvirus og Lassafebervirus de tre afrikanske blødningsfebervirus (viral haemorraghisk feber, VHF).

VHF er alvorlige virussygdomme med blødningstendens og betydelig risiko for progression til multiorgansvigt. Dødeligheden er meget høj. Der findes ikke godkendte vacciner eller lægemidler mod sygdommen og behandlingen er understøttende.

Inkubationstiden varierer fra 2-21 dage. Patienten er ikke smittefarlig i inkubationstiden, men er smitsom efter symptomdebut. Ebolavirus smitter gennem direkte kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker fra levende eller afdøde inficerede personer. Luftbåren smitte er ikke beskrevet. Menneske-til-menneske smitte er den hyppigste smittemåde ved udbrud, og sundhedspersonale og pårørende er dermed mest udsat.

Ebolavirus kan overleve seks dage i væske eller indtørret materiale. Virus kan inaktiveres med klor, sprit, UV-eller gammastråling, kogning i 5 minutter eller opvarmning en time ved 60 grader.

Tabel 1. Smitterisiko for sundhedspersonale ved kontakt med patient med ebola virussygdom

###TABEL_1###

Symptomer forenelige med ebola virussygdom er i den tidlige fase bl.a. feber, muskelsmerter, træthed, hovedpine og ondt i halsen. Senere ses kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter, konfusion, udslæt samt blødninger fra hud, slimhinder, øjne, næse, mavetarmkanal og urinveje, og til slut multiorgansvigt.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Visitation og disponering

1-1-2 AMK-Vagtcentralen involveres i alle tilfælde af mistanke om ebolavirus eller anden VHF-sygdom. AMK-læge konfererer straks med vagthavende infektionsmediciner på Hvidovre Hospital med henblik på risikovurdering og visitation inden disponering af præhospitale ressourcer. AMK-læge sikrer orientering af embedslæge.

VHF skal overvejes ved feber > 38 grader hos en patient, der har opholdt sig i et område med aktuelt udbrud af ebolavirus eller andre VHF-sygdomme indenfor 21 dage fra symptomdebut.
Mistanken bestyrkes ved feber og relevante symptomer hos en patient der har haft højrisiko kontakt (jf. tabel 1).
Diagnosen bekræftes ved påvisning af specifik virus ved PCR-undersøgelse af blodprøve.

Såfremt VHF ikke umiddelbart kan afkræftes i visitationsfasen på 1-1-2 AMK-Vagtcentralen, afsendes:

primærambulance
akutlægebil (ISL-SU)
eventuel dedikeret ambulance medbringende personligt beskyttelsesudstyr til alt indsat personale.

Ved disponering skal 1-1-2 AMK-Vagtcentralen sikre rendezvous enten ved adressen eller ved kontaktpunkt, afhængig af situationen.

Procedure hos patienten

Ambulancepersonale skal afvente akutlægens ankomst, før der tages kontakt til patienten.

Alle patienter med mistænkt eller verificeret VHF-sygdom håndteres som isolationspatienter. Overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer – rent/urent, håndhygiejne etc. er forudsætningen for afbrydelse af smittevejene.

Klargøring af det præhospitale personale inden patientkontakt
- Alt involveret præhospitalt personale med direkte patientkontakt skal bære personligt beskyttelsesudstyr under hele det præhospitale patientforløb: FFP3-maske, væsketæt beskyttelsesdragt med hætte, to sæt handsker, impermeable støvleovertræk og ansigtsvisir (se bilag 1, kravspecifikationer).
- Akutlægen fordeler roller og afgør hvilket personale, der skal have patientkontakt.

Klargøring af ambulancen inden patientkontakt
- Båren beklædes med et ikke-permeabelt engangsplastunderlag eller lign. (fx impermeabel afdækningsstykke eller åben morspose).
- Nødvendigt udstyr såsom lægetaske, Zoll, medicinsk gasudtag, vægsug, fastmonteret udstyr samt evt. infusionspumper og respirator overdækkes med plastik.
- De remedier, der forventes at blive brug for, findes og klargøres, således at kontaminering af ambulancemiljøet mindskes mest muligt.
- Unødvendigt udstyr/tasker fjernes fra bårerummet.

Patienthåndtering
- Der udleveres almindelig kirurgisk maske uden udåndingsventil, som patienten selv påsætter om muligt (masker med udåndingsventil beskytter kkun den der bærer den).
- Sygehistorie og almen tilstand vurderes om muligt på afstand.
- Såfremt forholdene tillader det bør patienten selv gå ind og ud af ambulancen.
- Håndtering af patienten begrænses til så få personer og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt.
  - Ved stabile patienter: højst én person med risiko for direkte patientkontakt.
  - Ved ustabile patienter: højst to personer risiko for direkte patientkontakt.
- Undgå så vidt muligt direkte patientkontakt og kun minimal kontakt når nødvendigt.
- Logføring af alt personale med direkte kontakt med patienten – hvem, hvornår og hvilken form for patientkontakt, skal noteres i præhospital patientjournal.
- Afdøde håndteres efter samme forholdsregler som patienter.
- Monitorering, behandling og invasive procedurer kun på lægelig ordination og tvingende indikation (dvs. ingen standard monitorering med BT, puls, EKG, SAT, Tp eller anlæggelse af iv-adgang).
- Patienten indlægges direkte fra terræn på isolationsstue.

Rengøring

Rengøring af udstyr og ambulance (se bilag 2).

Affald

Affald og brugt linned fra ambulancen anbringes i to forseglede plastaffaldssække og bortskaffes som risikoaffald via modtagende hospital. Personalet ved Infektionsmedicinsk Afdeling yder ved behov assistance og rådgivning vedrørende de hygiejniske forholdsregler. På Hvidovre Hospital kan modtagende sygeplejerske/ansvarshavende sygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling kontaktes på tlf. nr.: ###TELEFON###.

Iklædning og aftagning af værnemidler beskrives i bilag 3.

Forholdsregler for personale

Hvis ambulancepersonalet har håndteret patienten som isolationspatient, og alle hygiejniske principper er overholdt, skal der ikke gøres yderligere tiltag i forhold til ambulancepersonalet.
Ved forurening på hud eller defekt beskyttelsesudstyr vaskes grundigt med vand og sæbe og desinficeres efterfølgende med håndsprit. Modtagende infektionsmedicinske afdeling, AMK-læge og nærmeste leder orienteres om forureningen i forbindelse med overdragelse af patienten. AMK-lægen har ansvaret for at orientere embedslæge.

I tilfælde af at ambulancepersonalet ikke har håndteret patienten som isolationspatient, og det efterfølgende mistænkes eller verificeres, at patienten har ebola eller anden VHF-sygdom, skal berørte personale og deres nærmeste leder orienteres af vagthavende AMK-læge. Enhedschef/korpslæge kontaktes straks – uanset tidspunkt – for nærmere forholdsregler og instruktioner. Embedslæge orienteres af Infektionsmedicinsk Afdeling.

Bemærk! Præhospitalt personale, som evt. kunne være smittet, kan ikke føre smitten videre i inkubationstiden.

Dokumentation

Der foretages dokumentation i den præhospitale patientjournal.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Region Hovedstadens Akutberedskab har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledningen.

Ledere af ambulancetjenesten og akutlægebiler har ansvar for at formidle kendskab til vejledningen i egen organisation og sikre den fornødne træning i relevante procedurer.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer og akutlægebiler har et selvstændigt ansvar for at overholde anvisningerne i vejledningen.

Tilbage til top