Nyretransplantation-levende donor

Nyretransplantation fra levende donor:

Transplantation med nyre fra levende donor foregår sædvanligvis mellem nært beslægtede (forældre til børn, søskende), men kan undtagelsesvist foregå mellem fjernere beslægtede, eventuelt mellem ubeslægtede. Forudsætningen er, at man gennem flere samtaler får et klart indtryk af, at der er tale om et absolut frivilligt ønske om nyredonation, også efter fornyet information om risici ved nyredonation og resultater ved transplantation med levende donor.

Donorundersøgelser:

Anamnese med speciel vægt på nyre- og urinveje.

Urin: multistix evt. urindyrkning.

Blod: hæmoglobin, SR, leukocyt- og differentialtælling, thrombocytter,protein, s-bilirubin, ASAT, kreatinin, elektrolytter. HIV og hepatitis (inklusive hapatitis C-status). Creatinin-clearance. Hos mænd PSA.

EKG, rtg. af thorax, renografi,CT angiografi. Hos kvinder GU.

Eksklusionskriterier:

- tilstande, der påfører donor en øget risiko i forbindelse med nyre donation. (især pulmonale og kardiovaskulære lidelser),

- tilstande, der på længere sigt kan påføre donor en øget morbiditet og mortalitet (især kongenitte misdannelser og erhvervede sygdomme i nyre-urinvejssystemet, herunder tidligere operative indgreb).

- tilstande, der påfører recipienten en øget risiko (især overførbare sygdomme),

- tilstande, der nedsætter chancen for en vellykket transplantation (flere arterier til donornyre, dobbeltanlæg).

Valg af side til nefrektomi:

Sædvanligvis vælges venstre nyre til donation pga en lang nyre vene. Hø nyre kan også vælges til donation, hvis anatomiske eller funktionale forhold taler herfor. Den korte hø nyre vene kan evt. forlænges med et stykke af gonade vene eller saphena magna. 

Information af donor:

Der udleveres skriftlig information til donor, og denne information gennemgås og uddybes med donor.(afd.P)

Donornefrektomi:

Udføres som en laparoskopisk eller hånd-assisteret operation. 

Straks nyren er fjernet, anbringes den på et assistancebord mhp. gennemskylning og nedkøling samt “afpudsning” (dvs. fjernelse af overflødigt fedt og præparation af karrene) mhp.transplantation.

Væsentligste peroperative risiko er blødning og pneumothorax. Væsentligste postoperative risiko er atelektase, blødning og infektion.