At måle udskillelsen af galdesyrer i fæces.
At afsløre galdesyremalabsorption ved syg eller manglende ileum, f.eks ved mistanke om terminal ileitis eller efter ileum eller ileum + colon-resektion.
Efter større ileumresektioner (oftest Crohn´s sygdom) afbrydes det enterohepatiske kredsløb, der normalt sikrer reabsorption og genbrug af galdesyrer. Disse "tabes" ned i colon, hvor de fremkalder diaré (cholegen diaré) fordi de hæmmer colons absorption af natrium og vand. Uskillelsen af galdesyrer i fæces vil være større end normalt.
Undersøgelsen strækker sig over 2 døgn.
Patienten samler afføring i en spand mærket med patients navn, cpr, rekvisitionsnummer samt dato for opsamling (samme spand til begge døgn).
Spanden med den opsamlede fæces og den tilhørende rekv.-seddel opbevares i køleskab i skyllerum, hvorfra den afhentes af bioanalytikerne fra TA/LE Lab. 2101.
OBS ! Fedt i fæces kan også bestemmes på denne undersøgelse. Patienten skal så have indspist fedtfixeret kost i 2 døgn inden opsamlingens start.
Det kliniske personale på Tarmsvigt og Leversygdomme, sengeafsnit 3124, forestår opstart af galdesyrer i fæces undersøgelsen således:
TA/LE Lab.2101 indfører svar på undersøgelsen i et statusnotat i Sundhedsplatformen ca. 1 uge efter at proceduren er udført.