Genvej til indhold
Alt sundhedsfagligt personale ansat på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling samt ansatte i fag med risiko for smitte fx VVS-arbejde.
Ansatte på øvrige matrikler følger lokale retningslinjer.
HIV: Human immundefekt virus.
HBsAg: Hepatitis B virus "surface" antigen.
Huddesinfektion: Fjernelse af den transiente mikrobielle hudflora.
Sundhedsfagligt personale: Alt personale, der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring og patienttransport), undersøgelse og behandling.
###TABEL_1###
Stik- og skæreuheld eller eksposition for blod på slimhinder, i øjne eller på ikke-intakt hud indebærer en potentiel risiko for smitte med HIV, hepatitis B og hepatitis C. Visse vævsvæsker (cerebrospinalvæske, sæd, vaginalsekret, amnionvæske, pleuravæske, synovialvæske, peritonealvæske og perikardialvæske) må ligeledes anses som smittefarlige.
I tilfælde af uheld er det hensigtsmæssigt, at patienten bliver testet for de pågældende sygdomme. Undersøgelse bør foranlediges af en læge på afdelingen og må kun foretages, hvis patienten afgiver informeret samtykke.
Ved behov for rådgivning om smitterisiko m.v. kontaktes vagthavende læge i Afdeling for Infektionssygdomme (lok. ###TELEFON###.
Risikoen for smitte efter stikuheld med eksposition for blod med hepatitis B virus er ca. 6-30%. Risikoen er højest, hvis blodet er Hbe-antigen-positivt som udtryk for aktiv virusreplikation, og lavest, når blodet alene er HBs-antigen-positivt. Blod, der er antistof-positivt, men HBs-antigen-negativt, er ikke smittefarligt.
Pga. lang inkubationstid kan smitte med hepatitis B forebygges effektivt med vaccination efter eksposition, post exposure gives i alt 4 vaccinationer til tiden 0, 1, 2 og 12 måneder. Alle med mulig hepatitis B-eksposition tilbydes vaccination. Vaccinationen skal startes senest 48 timer efter uheldet.
Gravide og ammende, der eksponeres for HBsAg- eller HBeAg-positivt blod, vaccineres efter samme retningslinjer. Såvel uvaccinerede som tidligere vaccinerede gives en dosis vaccine i forbindelse med uheldet.
Såfremt den eksponerede er i gang med en vaccinationsserie allerede, fuldføres denne som planlagt. Før vaccination tages HbsAg og anti-HBs.
Efterfølgende vaccination afhænger af blodprøvesvaret:
###TABEL_2###
Risikoen for smitte efter stikuheld med eksposition for hepatitis C er i ca. 2 %.
Hvis smittekilden har viræmi, er risikoen højere, ca. 6%, mens den er væsentligt ringere (angiveligt tæt på 0%), hvis patienten alene er antistof-positiv. Der findes ingen vaccine eller dokumenteret forebyggende behandling mod Hepatitis C smitte.
Undersøgelse for smitte er dog vigtig af hensyn til evt. behandling og erstatning. Undersøgelse for hepatitis C-smitte foretages dag 0 og efter 1 og 2 mdr.
Den gennemsnitlige risiko for smitte efter eksposition for blod fra en HIV-positiv patient er 0,3% efter stikuheld og 0,1% efter eksposition på slimhinder, i øjne eller på ikke-intakt hud.
HIV-smitte efter stikuheld er yderst sjældent forekommende, og der er endnu ikke set tilfælde heraf i Danmark. Risikoen afhænger bl.a. af inoculums størrelse og kan således være øget ved dybe stik, hvis der er synligt blod på instrumentet og eksposition for blod med høj virusmængde. Brug af engangshandsker reducerer risikoen, idet en del blod aftørres i handsken.
I tilfælde af smitte vil antistoffer mod HIV udvikles indenfor de første 1-3 mdr. efter uheldet. Antiviral kemoprofylakse kan reducere smitterisikoen betydeligt.
Får man blod eller vævsvæske i øjne, mund eller åbne sår, skylles med henholdsvis rigeligt øjenskyllevæske, saltvand eller drikkevand.
Hvis man stikker eller skærer sig på en genstand, som er forurenet med blod eller vævsvæske:
Ansatte på Rigshospitalet, Blegdamsvej skal henvende sig i TraumeCentret, Afsnit 3193.
Ansatte på Rigshospitalet Glostrup skal henvende sig i Akutklinikken.
Herefter foretages der:
Se flowskema over procedure ved uheld, som medfører eksposition for blod og vævsvæske ved stik- og skæreuheld eller sprøjt på slimhinder ved smittefarligt materiale (bilag).
Note: Jodsprit frarådes generelt til huddesinfektion pga. risiko for allergi og jodforbrænding. For at mindske risikoen for irritation og allergi overfor jod, skal man være opmærksom på, at jod skal fjernes igen efter udført procedure. Jod kan fjernes med hospitalssprit.
Ved sikker eller sandsynlig eksposition for HIV kontakter:
TraumeCenteret: Vagthavende læge i Afdeling for Infektionssygdomme, lok. ###TELEFON###
Akutklinikken, Glostrup: Infektionsmedicinsk vagt, Hvidovre Hospital. Forvagt ###TELEFON### eller bagvagt ###TELEFON###.
Disse rådgiver og tager stilling til, om der bør startes antiviral kemoprofylakse. Denne bør startes hurtigst mulig efter uheldet, helst indenfor 1-2 timer og senest inden 24 timer.
Antiviral kemoprofylakse anbefales i tilfælde af stik- eller skæreuheld fra patient, som er kendt HIV-positiv. Akut HIV-test anbefales desuden i tilfælde, hvor patientens HIV-status er ukendt, men hvor patienten tilhører en gruppe med høj forekomst af HIV-smitte* og har kliniske symptomer på HIV-infektion.
Profylakse kan desuden komme på tale, hvor smittekilden er en patient med ukendt HIV-status uden kendt tilhørsforhold til de nævnte grupper, men med oplagte kliniske tegn på HIV-infektion.
*Mænd der har/har haft sex med mænd, i.v.-stofmisbrugere, prostituerede eller personer fra HIV-højendemiske områder fx Afrika syd for Sahara.
Som ved alle andre hudpenetrerende skader tilbydes difteri-stivkrampevaccination til alle, som ikke er vaccineret indenfor de sidste 10 år.
Smittemulighed foreligger ved udsættelse for blod eller anden legemsvæske på ikke-intakt hud (friske rifter eller sår ved stik eller snit) fra patienter, der vides eller stærkt mistænkes for at være HBsAg positive (eksempelvis patienter med leverbetændelse, narkomaner, patienter med tropisk eller polar oprindelse).
På grund af hepatitis B’s lange inkubationstid kan sygdom hindres ved vaccination, selv efter smitten har fundet sted. Vaccination må dog i sådanne situationer intensiveres med en ekstra vaccinedosis efter 2 måneder. Vaccinationsregime bliver således hér: 0, 1, 2 og 12 mdr. Vaccination bør iværksættes senest 48 timer efter eksposition.
Hos ikke tidligere fuldt vaccinerede bør alle påbegyndte vaccinationsforløb fuldføres.
Hvis vaccination mod hepatitis B allerede er gennemført, men for mere end 10 år siden, gives én booster vaccinedosis.
For ansatte på Rigshospitalet Blegdamsvej sker opfølgning i TraumeCentret, Afsnit 3193.
For ansatte på Rigshospitalet Glostrup sker opfølgning via egen afdeling.
NB: Flowskema er vedhæftet under 'bilag' som PDF-fil mhp. udskrift
Alle personalegrupper med risiko for smitte med hepatitis B anbefales at lade sig vaccinere jævnfør centrenes retningslinjer.
Vaccinen danner beskyttende antistoffer hos 95% og beskytter i mindst 10 år, hvorfor man efter nuværende retningslinier ikke normalt anbefaler revaccination. Revaccination (booster) anbefales dog altid i forbindelse med nyt uheld med mulig smitterisiko. Rutinemæssig kontrol af antistofniveau anbefales ikke.
Hvis man stammer fra et land med høj forekomst af hepatitis B (lande udenfor Vesteuropa, Nordamerika og Australien) eller tidligere har haft hepatitis B, anbefales undersøgelse for anti-HBs og HbsAg forud for evt. vaccination.
Alvorlige bivirkninger er sjældne og skyldes oftest allergi for indholdsstoffet. En del får lokal ømhed, og enkelte får temperaturforhøjelse.
Forebyggende vaccination med hepatitis B foregår i egen afdeling. Ledelsen af den enkelte afdeling bør sikre sig, hvilke personalegrupper der i deres afdeling tilbydes vaccination. Afdelingerne bør ligeledes sikre en procedure, således at relevante personalegrupper ved ansættelsen spørges om forudgående vaccination mhp. opfølgning.
Det akutte forløb ved stik- og skæreuheld varetages af TraumeCenteret Blegdamsvej og Akutklinikken Glostrup.
Det opfølgende forløb ved stik- og skæreuheld varetages for Rigshospitalet Blegdamsvej af TraumeCenteret og for Rigshospitalet Glostrup af egen afdeling.
Center- og afdelingsledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede for, at vejledningen kan følges.
Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.