GLO Dantrium - vejledning

Lægemiddel til behandling af spasticitet/spasmer.

Dantrium virker på selve den tværstribede muskelcelle og dermed på stræk- og bøjerefleksen.

Kapsler:

Dantrolennatrium kommer i hårde kapsler med 25 mg.s indhold.

 

Dosis:

Der startes med en dosis på 25 mg x 2 daglig i en uge og derpå 25 mg 4 x daglig. Om nødvendigt kan dosis øget øges til 50 mg x 4 x daglig. Døgndosis på 400 mg bør aldrig overskrides.

Til børn > 5 år kan der gives 1 mg/kg legemsvægt 2 x daglig i en uge og derefter 1 mg/kg legemsvægt 4 x daglig. Om nødvendigt kan dosis øges til 2 mg/kg legemsvægt 4 x daglig.

Der bør maksimalt gives 3 mg/kg legemsvægt 4 x daglig. Døgndosis bør ikke overstige 400 mg.

 

Før behandlingen iværksættes bør der foretages kontrol af leverfunktion ligesom kontrol bør foretages regelmæssigt ved behandling ud over 6 uger. Dosisøgning bør kun foretages med 1-2 ugers interval.

Hvis der ikke er mærkbar behandlingsmæssig virkning indenfor 6 uger, bør præparatet undlades.

Bør ikke anvendes til børn < 5 år.

Bør ikke anvendes hos gravide eller hos kvinder, der ammer.

Bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat lever-, hjerte- og lungefunktion.

Leverprøver (ALAT, basisk fosfatase og bilirubin) skal kontrolleres før behandling og regelmæssigt under behandlingen, dvs. hver 3. måned.

Ved leverpåvirkning bør behandlingen afbrydes.

Der tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

 

Bivirkninger:

De hyppigste bivirkninger er døsighed, svimmelhed, slaphed, utilpashed, træthed og diaré. Bivirkningerne almindeligvis forbigående og kan undgås ved at begynde med en lav dosis og ved at øge dosis gradvist indtil optimal behandling opnås.

Diaréen kan være svær og kan nødvendiggøre, at behandlingen afbrydes. Ved diaréen kommer igen efter man på nyn bruger Datrolennatrium, skal behandling ophøre permanent.

Mindre hyppige bivirkninger er lysoverfølsomhed, forstoppelse, mave-tarmblødning, kvalme, opkastning, leverbetændelse, knoglemarvspåvirkning, depression, erektions- og vandladningsproblemer, påvirket vejrtrækning, overfølsomhedsreaktion foruden ansamling i lunge- og hjertehinderne.

 

Virkningen kan forstærkes af alkohol samt flere slag sove- og nervemedicin.

Der skal iagttage forsigtighed ved samtidig behandling med østrogener.