GLO - Standardplejeforløb for elektive og akutte kirurgiske patienter i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme

Formål 
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At yde en ensartet sygepleje til akutte patienter og patienter der møder fastende til rygoperation i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme - patienterne skal opereres for cervikal/lumbal prolaps eller stenose eller lumbal spondylistese.

 Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sekretærer i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.

 

Tilbage til top


Definitioner

IPLS. Interprofessionel læring og samarbejde.

EWS: early warning scale

PTB: prøvetagningsblanket i  til LABKA

KBA: klinisk biokemisk afdeling - en del af Diagnostisk Afdeling

FMK: fælles medicinkort

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Dag 1

Præoperativt:

Stuen er klargjort med alt udstyr og en ren seng.

Patienten møder fastende i afdelingen på operationsdagen efter aftalt tidspunkt. Patienter fra Grønland og Færøerne indlægges på afdelingen dagen før operationen. Der er også mulighed for, at patienter med andre behov kan indlægges dagen før. Dette vurderes individuelt af personalet.

Det sikres at patienten har været i bad samme morgen og ikke bærer smykker eller neglelak

Patienten og evt. de medfølgende pårørende iklædes operationstøj (hvis de skal med på operationsstuen).

Patienten EWS scores Early Warning Score - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

 

Blodprøver: Der skal foreligge en blodtype på alle patienter. Hvis operation er over flere højder tages bas-test.

                  Hvis patienten har konkurrende sygdomme , se instruks for bestilling af blodprøver GLO - Præoperative prøver

Korrekt patient ID sikres ved at patienten tjekkes med navn og personnummer, og der gives armbånd på. Der følges op på evt. ændringer i tilstanden siden rygseminar og som kan have betydning for den kommende anæstesi og operation. Eksempler på ændringer kan være, at patienten for nylig har været syg med en lungebetændelse, skåret sig i fingeren eller ikke har de samme symptomer på prolaps/stenose og eventuelt opstart af ny medicin.

Patienten bliver kort informeret om kontaktperson, hvad der skal ske, får anvist stue, seng og hospitalstøj. Hvis patienten skal opereres som nr 1, og der skal tages bactest, kommer bioanalytikerne fra Klinisk biokemisk Afdeling (KBA) kort efter klokken 07.00 og tager prøver ud fra de PTB'er som er trukket i KBA om morgenen. Bioanalytikeren orienterer sig på belægningsseddel om patienternes placering i afdelingen 11/21.

Øvrige patienter får taget bactest i afdelingen omkring kl. 07.30.

Patienten som er nr 1 får det ordinerede præ-medicin og sendes til operation kl. 07.50 alt efter ugedag eller evt. ændringer i operationsprogrammet. - Patienten følges af portøren der henter sengen, - og patienten skal som udgangspunkt selv gå med mindre andet er nævnt.

Hvis patienten er nummer 2, gives besked fra operationsgangen, når patienten skal have præmedicin.

Selve operationens varighed afhænger af indgrebets type.

For akutte patienter gælder:

Ved akut indlæggelse, skal patienten have udleveret oplysningsskemaet og samtykkeerklæring ved udveksling af helbredsoplysninger, som skal udfyldes af patienten selv og den jounalskrivende læge. Derefter indscannes dokumenterne i patientens journal.

 

Post operativt:

Patienten følges retur til afdelingen fra opvågning af sygeplejerske. Der gives besked til plejepersonale om operation og opvågningsforløb.

Patienten vurderes bevidsthedsmæssigt, vitale værdier måles, bevægelser vurderes, sår, dræn og vandladning observeres. 

Patienten vurderes, kontrolleres ud fra EWS  Early Warning Score - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

Signerer diverse, tilbageholdt medicin og undersøgelser frigives.

Der gives fast medicin og smertestillende medicin PN, og patienten smertescores efter VAS.

Alle sygeplejehandlinger dokumenteres i SP.

Patienten tilses af operatør eller vagthavende læge på opvågning eller i afdeling.

Efter operationen overfører og godkender operatøren vanlig medicin fra FMK og lægger relevant smertepakke i MDA, tager stilling til pausering/genoptagelse af blodfortyndende behandling.

 

Ved forværring af patientens tilstand, kontaktes vagthavende læge, operatør eller anæstesilæge.

 

2.dag

Hjælp til personlig pleje, sårpleje og drænfjernelse foregår ved sygeplejepersonale. Mobillisering varetages af både fysioterapeut, ergoterapeut og plejepersonale efter IPLS principperne. Det tilstræbes at alle patienter mobiliseres x flere. Mobilisering til smertegrænsen.

Patienten opfordres til at klare så meget som muligt selv svarende til at patienten genoptager daglige gøremål, så som personlig hygiejne samt indtager måltider i dagligstuen mm.

Evt. KAD seponeres når det vurderes at patienten kan mobliseres til toiletbesøg - senest kl. 06.00 på 2. dagen postoperativt.

PVK kan seponeres når patienten drikker sufficient og det vurderes at der ikke længere er behov for intravenøs indgift af smerte-/kvalmestillende og der ikke er ordineret indgift af IV antibiotika profylakse.

Vitale værdier måles ud fra EWS.

Ved stort blodtab peroperativt samt efterfølgende blødning i drænet (ialt > 1000 ml) eller der ses kliniske indikationer for anæmi (bleghed, træthed, hovedpine og hjertebanken) bestilles hæmoglobin og væsketal. Hvis patienten har en ASA III score, skal der også tages blodprøver for kontrol af hæmoglobin 1. postoperative dag. Dette for at imødekomme evt. behandling i tide og dermed sikre udskrivelse som planlagt.

Ved feber over 38,5 tages leucocytter + CRP og evt. også venyler i samråd med vagthavende læge.

Alle sygeplejehandlinger dokumenteres i SP.

Patienten tilses af operatør eller anden læge.

Stillingtagen til udskrivelse alt efter udskrivelseskriterier.

Opfyldes udskrivelseskriterierne ikke fx hvis patienten er meget forpint af smerter og har nedsat funktionsniveau forbliver patienten indlagt.

Plejeforløbsplan (PFP) udarbejdes til kommunen ved behov.

 

3.dag

Hjælp til personlig hygiejne og mobillisering ved plejepersonale som ved dag 2.

Stillingtagen til udskrivelse alt efter udskrivelseskriterier.

Opfyldes udskrivelseskriterierne ikke fx hvis patienten er meget forpint af smerter og har nedsat funktionsniveau forbliver patienten indlagt.

Alle sygeplejehandlinger dokumenteres I SP.

 

 

4. til 5. dag

Forsinket udskrivelse ses ved evt. tilstødende komplikationer, en svær smerteproblematik og/eller nedsat funktionsniveau.

Alle sygeplejehandlinger dokumenteres i SP.

 

 

For alle patienter gælder

Hvis der er indikation for genoptræning i kommunalt regi skal det ordineres af læge.

Udskrivelsestidspunkt afhænger af indgreb og opfyldelse af udskrivelseskriterier.

Udskrivelsessamtale foregår ved sygeplejerske - ligeledes vil lægen (operatør eller anden læge) skulle foretage en afsluttende samtale og evt. skrive recept på smertestillende medicin. Lægen skal ligeledes afslutte og afstemme medicin i FMK samt printe en medicinliste.

Der udarbejdes udskrivningsnotat, er der udarbejdet PFP, skal der sendes USR (udskrivningsrapport) til kommunen.

Ved udskrivelse til genoptrænings- rehabiliteringsplads i kommunen, noteres 72 timers behandlingsansvar. 

Behandlingsansvar 72 timer efter udskrivning af voksne til midlertidige kommunale døgnpladser, plejecentre, kommunal sygepleje i eget hjem og på kommunale bosteder - i somatikken

Patienten skal så vidt muligt sørge for transport hjem.

Suturfjernelse foregår hos egen læge 8-10 dag. Dog tilbydes patienter der har fået foretaget instrumenteret dese et forløb i Rygseminar med suturfjernelse og 6 ugers opfølgende sygeplejekonsultation. Ved indvendig suturering skal patienten kun til egen læge hvis der er ordineret inspektion af cicatricen.

GLO - Interprofessionel rygseminar - opgaver og ansvar

 

Særlige forhold for følgende patienter:

Lumbal diskusprolaps:

Kort indlæggelse, trappetræning med fysioterapeut, dagen efter opr.

Der laves GOP af fysioterapeut

Ambulant kontrol, hvis operatør ønsker det samt ved evt. komplikationer og udfald.

Lumbale stenoser:

Genoptræningsplan vurderes individuelt at fysioterapeut, ambulant rtg. og kontrol hos operatør kun efter lægeordination

Stivgørende operationer:

Non instrumenteret dese:

Ambulant kontrol efter lægeordination

Instrumenteret dese:

Rtg. kontrol inden udskrivelse

Sygeplejekonsultation ved suturfjernelse og 6 uger efter operation i Rygseminar. Actioncard for særligt tilbud til dese patienter.pdf 

Ambulant rtg og kontrol hos operatør 3 måneder efter udskrivelse.

Genoptræningsplan laves af fysioterapeut, opstartes efter 3 måneder GLO Genoptræningsplan ved udskrivning fra Glostrup Hospital

Cervicale operationer:

Kort indlæggelse ved forfra operation.

Fflere dages indlæggelse ved bagfra operation. 

Rtg. kontrol og ambulant kontrol er efter lægeordination Der er kun optræning til denne patientgruppe ved  læge ordination.

I patienthåndbogen fremgår træningsprogram til nakkemuskulatur, udarbejdet af fysioterapeut.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top