Højdosis-regime

 

Indikation

  • Progredierende glomerulonefritis.
  • Vasculitis med involvering af indre organer, centrale og perifere nervesystem.
  • Svære immuninflammatoriske tilstande, som ikke kan bringes i remission med andre midler.

 

Dosis

 

750 mg/m2 overflade (dosis reduceres ved fx nyre- eller knoglemarvspåvirkning).

 

Behandlingsinterval

                     

Hver 4. uge (sædvanligvis 6 pulsbehandlinger)

 

Ordination og planlægning

  • Patienten informeres mundtligt om behandlingens virkning samt bivirkninger af ordinerende læge.
  • Skriftlig patientvejledning udleveres af sygeplejerske (findes på Dansk Reumatologisk Selskabs hjemmeside).
  • Patienten skal forud for første behandling underskrive ”informeret samtykke” til cytostatika behandling (bilag 1) – sygeplejerske sikrer dette inden behandlingen påbegyndes.
  • Behandling sker via en tid i daghospital på 3062 (også selvom er indlagt på 3062 eller på en anden afdeling). Sekretær booker pt på en morgen-/formiddagstid som ”Hæm/Onk/Reumatologisk Behl.”.
  • Ved booking af 1. behandling skal sekretær give besked til læge LL (alternativt JL ved LL’s fravær) via InBasket mhp. oprettelse af terapiplan (og dermed bestilling af Sendoxan).
  • Forud for de øvrige behandlinger skal sekretær i forbindelse med planlægning af kommende behandlinger i daghospitalet, kontrollere at terapiplan/bestilling stemmer overens med dato for behandling.

 

Kontrolprøver

  • Basisblodprøver 2-4 dage før behandling.
  • Basisblodprøver 10-14 dage efter behandling (nadir).
  • Urinstix for blod og protein umiddelbart før behandling påbegyndes.
  • Patienten vejes ifm. hver behandling, og vægt noteres i vurderingsskema i SP.

 

Når terapiplanen frigives ved hver behandling, udløser det automatisk best/ord på blodprøver. Dog skal blodprøver før første behandling bestilles manuelt. 

 

Præmedicin og supplerende tabletbehandling

 

  • Prednisolon 50 mg gives min 30 minutter før behandling påbegyndes (evt. fast daglig dosis fratrækkes, hvis pt allerede har taget denne).
  • Odansetron 8mg tbl. gives min 30 minutter før behandling påbegyndes.
  • Odansetron 8 mg tbl. udleveres til max 2 gange dagligt i 4 dage ved behov efter behandlingen.

 

Administration

 

Administration
Medicinen må kun administreres af sygeplejepersonale, som har gennemført kurset ”Medicinsk kræftbehandling e-learning” og bestået praktisk prøve i afdelingen!

  • Når patienten er set af læge og godkendt til behandling, frigives dagens infusion under terapiplan i SP (kræver digital signatur). Den vil efterfølgende fremgå af MDA.
  • Der skal udføres medicinkontrol af Sendoxan med en kollega.
  • Der benyttes særligt cytostatika-dropsæt (lukket system).

 

Infusionstid (i alt ca. 3 timer inkl. præ-medicin):

  • Præmedicin gives senest 30 minutter før infusionsstart (i ventetiden kan anlægges PVK samt Sendoxan klargøres – en del af efterhydrering kan evt. påbegyndes (op til 250 ml).
  • Sendoxan infunderes over 30 min (der skal kontrolleres tilbageløb og patientidentifikation forinden).
  • Efterhydrering: 1000 ml NaCl over 2 timer dvs. 500ml/t. (eller det som er tilbage, hvis en del af efterhydreringen er givet før Sendoxan).

 

Monitorering ifm. infusion

Lokalt udarbejdet observationsskema (bilag 2).

EWS før og efter behandlingen.

 

Hvis droppet løber subkutant, stoppes infusionen straks, og læge tilkaldes mhp. vurdering af vævsnekrose.

 

Ilt, sug, akutkasse samt EPI-pen skal være hurtigt tilgængeligt under infusionen.

Ved anafylaksi henvises til:

Anafylaksi hos voksne og børn (NBV)

 

Observation efter infusion

Ingen observation. Patienten informeres om at drikke min. 2 liter væske det efterfølgende døgn.

 

Efterfølgende forholdsregler

Patient og evt. primærsektor eller lign. informeres om forholdsregler de kommende 5 døgn jf. vejledning af SFR onkologi: Cytostatika - forholdsregler og håndtering af

 

Hvis patienten er indlagt, noteres ”OBS cytostatika tom d. XX.XX” på patienttavlen under ”sygeplejeopgaver”. Husk at give personale besked, hvis patienten er indlagt i anden afdeling.

 

Dokumentation

Behandlingen dispenseres og administreres i MDA, og dokumenteres som kontinuationsnotat med smartfrase tekst.

 

Eksempel: ”Der gives infusion Sendoxan (i dag for 1. gang) med indløb i henhold til gældende lokal instruks.

Ingen komplikationer.”