Nedenstående procedure gælder både B og C medmindre andet er anvist.
3.1 Forberedelse inden rengøring
- Rengøringsvogn, redskaber m.v. rengøres først med universalmiddel og efterfølgende med wetwipe klorklude i rengøringsrummet. Vogn og redskaber skal ikke medbringes på stuen, men det skal bruges til rengøring af slusen.
3.2 Rengøringsmiddel
Inden patient kommer ind på stuen:
- Rengøringspersonalet skal benytte værnemidler jf. afsnit 3.4.
- Der foretages almindelig rengøring med universalmiddel efterfulgt af klorrengøring. Der anvendes actiklor (tablet) opløst i koldt vand. Brug en tablet pr. liter vand.
- Dette gælder både loft, vægge, hylder, gulv, inventar, udstyr, skabe, kontaktpunkter, redskaber og vinduer.
- Vær opmærksom på at det kun er den indvendige vinduesvask der her er tale om.
- Toiletbørsten skal være ny.
- Vær obs på, at denne procedure tager 3 timer for 2 personer.
Under indlæggelse:
- Rengøringspersonalet skal benytte værnemidler jf. afsnit 3.4.
- Der foretages almindelig rengøring med universalmiddel.
- Dette gælder gulv, inventar, udstyr, kontaktpunkter og redskaber.
Ophævelse af beskyttelsesisolation eller ved slutrengøring:
- Almindelig rengøring med universalmiddel.
- Dette gælder gulv, inventar, udstyr, kontaktpunkter og redskaber.
3.3 Rengøringsredskaber
- Rengøringsvognen må ikke medbringes på stuen.
- Der anvendes særskilte rengøringsredskaber, som står på hvert badeværelse i forlængelse af stuen. Disse skal rengøres med wetwipe klorklude inden brug og må ikke tages med ud fra stuen.
- Der pakkes en pose med nødvendige materialer blandt andet klude og moppegarner. Posen tages med ind på stuen i forbindelse med rengøring.
- HUSK: Nye rene klude, moppegarner og papirvarer tages med på stuen hver dag. De tages fra en ren kasse, og opbevares i en lukket plasticpose på vognen. Medbring følgende antal: Blå klude - 4 stk. Røde klude - 3 stk. Moppegarner - 4 stk. Tørmoppestykker - 1 stk.
- Efter rengøring af stue og toilet rengøres den anvendte moppestang med universalmiddel, og sættes på plads på stuens badeværelse. Moppestangen må ikke flyttes fra patientens badeværelse. Toiletbørsten kasseres.
- Slusen rengøres som det sidste efter afklædning af værnemidler. Til dette anvendes redskaber fra rengøringsvognen.
- OBS Vinduerne må IKKE åbnes når barnet er under Beskyttelsesisolation C!
- OBS Vinduerne må gerne åbnes når barnet er under Beskyttelsesisolation B!
3.4 Værnemidler til rengøringspersonale
Værnemidler skal tages på og af i en konkret rækkefølge: OBS værnemidler tages på på stuen eller i slusen og IKKE på gangen.
► Sådan tages værnemidler PÅ korrekt:
- Udfør håndhygiejne
- Tag maske på
- Udfør håndhygiejne
- Tag kittel på
- Tag handsker på
► Sådan tages værnemidler AF korrekt:
- Tag handsker af
- Tag kittel af
- Udfør håndhygiejne
- Tag maske af
- Udfør håndhygiejne
3.5 Rækkefølge - fra rent til urent
Start ALTID med at rengøre sengestuen:
- Sengestue derefter
- Toilet
- Sluse
Man går fra RENT til URENT område og på en beskyttelsesisolationsstue B og C betyder det:
at man starter ved patienten og patientsengen og arbejder sig væk fra patienten.
3.6 Inventar jf. gældende lokal Serviceaftale
- Sygeplejerskens arbejdsbord og tilhørende hylder ryddes og afsprittes af sygeplejersken selv.
- Ting tabt på gulvet betragtes som urene og skal enten kasseres eller rengøres inden brug.
- Ved afspritning benyttes Wetwipe Ethanol Desinfekction 70%.
- Er der også tale om smitteisolation, kan der være andre regler, der træder i kraft.
► Rengøringspersonalet er ansvarlig for rengøring af følgende:
- Døre, greb, flader, skabe og gulve.
- Alle borde på stuen (hvis det er muligt at komme til). Hvis det ikke er muligt at komme til, laves aftale med familie/plejepersonale om, hvem der gør det.
- Sengeheste, sengegavle, sengestolper og sengekontrol på både barne- og voksenseng.
- Læselamper og loftlampe, vindueskarme, stikkontakter, klokkesnor, stole, lænestol, skammel, håndvask, armatur, toilet incl. området bagved selve toilettet, toiletsæde, toiletpapirsholder, bruser, bækkenkoger og puslebord.
- Kravlegård, højstole og motionscykel.
- Tv og konsoller.
- Hvis udstyr fra bagvæg IKKE er i brug, aftørres både kulisseskinne og udstyr.
- Hvis dråbetæller og stativ IKKE er i brug rengøres begge.
- Køleskab på stuen til drikkevarer aftørres kun udvendigt.
- Kanylebokse aftørres udvendigt.
3.7 Bestilling af rengøring
Når der bestilling rengøring inden barnet skal ind på stuen under Beskyttelsesisolation C+B kontaktes rengøringsafdelingen af sygeplejepersonalet på TXID, afd. 4063. Bestillingen skal foreligge dagen inden ønsket rengøring og skal bestilles via telefon på dect. 5-1560. Ved bestilling gøres opmærksom på, at rengøringsproceduren tager 3 timer for 2 personer.
Når rengøringspersonalet er færdig med stuen meddeles dette til sygeplejepersonalet.
3.8 Oplæring af rengøringspersonalet
Det påhviler Rengøringsafdelingen, Servicecentret at sikre, at personalet såvel som i hverdage og i weekenden er oplært efter gældende retningslinjer.
Rengøringspersonale der varetager funktioner på TXID, Afd. 4063 skal ligeledes have gennemgået Introduktion og kompetencekort for rengøringspersonale tilknyttet TXID. Se JACIE børn: Rengøring (Kap.5)
Dokumentation for rengøringspersonalets oplæring og introduktion til rengøring af disse stuer ligger i personelemappen og som kopi hos både afsnit og funktionsleder i rengøringsafdelingen.
3.9 Brusehoved og perlatorer
Brusehoved og perlatorer skiftes af afdelingens faste rengøringspersonale efter aftale og instruks.
Se JACIE børn: Rengøring (Kap.5)
3.10 Affald
- Alt affald efter endt rengøring emballeres i plastposer på stuen - sorteres efter gældende retningslinjer udenfor stuen.
- Snavsede klude og mopper pakkes i plastpose og tages med ud af stuen. De lægges til vask som øvrige klude og mopper.
3.11 Slutrengøring
- Toiletbørsten kasseres og en ny sættes frem efter endt slutrengøring.
- Toiletrullen skal ALTID skiftes ved slutrengøring - også på trods af at den næsten ikke er brugt.
- Når der foretages slutrengøring skal man være OBS på om patienten også har været i smitteisolation foruden beskyttelsesisolation. I disse tilfælde vil andre retningslinjer for slutrengøring også være gældende. Disse vil fremgå på smitteisolationsskiltet.
- Skilte der anvendes ved beskyttelsesisolation B og C er lagt som bilag jf. afsnit 6 - disse skal rengøringspersonalet være bekendt med.
3.12 Log
For hver stue føres en log af rengøringspersonalet over hvornår stuen er rengjort. Denne opbevares af funktionslederen i rengøringsafdelingen.
Tilbage til top