Rengøring på operationsstuer

Rengøring på operationsstuer skal afbryde smitteveje og forebygge infektioner ved operative indgreb. 

Tilbage til top

Vejledningen er gældende for ansatte i rengøringsafdelingen, som er beskæftiget med rengøring af operationsstuer på Rigshospitalet.

Herudover gældende for personalet på Rigshospitalet, som medvirker ved operationer.

 

Tilbage til top

Rengøring:
Metode, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene. 

Kontaktsmitte: 
Smitte ved direkte kontakt mellem smittekilden og den modtagelige person eller smitte ved indirekte kontakt via et mellemled fx personalets hænder, instrumenter mv. der er forurenet.

Humanbiologisk materiale: 
Fx blod, sekret, knogle- og vævsrester.

Kritisk risikopunkt: 
Sted eller udstyr, for hvilken en rengøringsmetode kan forebygge eller fjerne risikofaktorer eller mindske deres tilstedeværelse til et acceptabelt niveau.

DS/INSTA 800:
System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. I praksis en visuel rengøringskontrol umiddelbart efter endt rengøring.

Hygiejneniveau 5:  
Hygiejneniveau 5 vedrører lokaler, hvor rengøringen primært skal fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt.

NIR:   
En standard der beskriver de hygiejniske krav til rengøring.

ATP-måling:   
En objektiv måling af mængden af ATP (Adenosintriphosfat) på en given overflade.

Operationsstue:   
Et lokale hvor der foregår operationer, invasive undersøgelser og behandlinger.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

En operationsstue skal efter hver rengøring leve op til kravene i INSTA 800 og de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer – For rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler, dvs. kvalitetsniveau 5 og hygiejneniveau 5, som er det højeste.

 

Generelt gælder:

• Alle arbejdsprocedurer på operationsstuer bør tilrettelægges, så spild af humanbiologisk materiale minimeres.
• Det tilstræbes, at alle operationsstuer rengøres umiddelbart efter afsluttet operation.
• Der skal altid anvendes handsker ved procedurer, der indebærer risiko for forurening af hænderne med humanbiologisk materiale.
• Under indgreb tilstræber personalet så vidt muligt, at spild på gulvet ikke spredes på og udenfor stuen.
• Rengøring efter isolationspatienter udføres som slutrengøring med et klorholdigt produkt.

Anbefalinger generelt for rengøring på operationsstuen

• Operationsstuer, der ikke er anvendt inden for de sidste 24 timer skal rengøres, så lokalet overholder hygiejne- og kvalitetsprofil 5
• Inden dagens første procedure rengøres alle horisontale overflader med fugtig overtørring, herunder skærme i henhold til producentens anvisninger.

Anbefaling inden mellem- og slutrengøring

• Spild og forurening med humanbiologisk materiale fjernes straks eller snarest muligt, herefter foretages rengøring og ved smitterisiko og/eller større mængder spild, suppleres med desinfektion
• Oprydning og fjernelse af affald og snavsetøj bør ske inden rengøring.

Anbefaling for mellemrengøring

• Det patientnære område og de kritiske risikopunkter iht. NIR på operationsstuen rengøres, og desinficeres evt., efter hver kirurgisk eller invasiv procedure, dvs. mellem hver patient. 
• Bl.a. rengøres alt udstyr tæt på lejet, inkl. leje, madras, puder mv. Derudover rengøres borde, søjler med operationsteknisk udstyr (fx røgsug, diatermiapparat mv.), lamper, greb (fx håndtag, telefoner, betjeningsgreb), stativer (fx skraldestativ, dropstativ) samt håndvask og armatur. Alt lejringsudstyr rengøres, uanset om det har været i brug eller ej. Det øvrige udstyr rengøres, hvis det er forurenet. Dvs. at hele operationsstuen med udstyr skal tjekkes for spild, stænk og sprøjt samt støv. 
• Der foretages våd rengøring med vand og egnet rengøringsmiddel, alternativt med engangsrengøringsklud med egnet rengøringsmiddel. Eventuelt foretages eftertørring med en tør klud
• Gulvet rengøres, hvor der er synlig forurening.
• Til rengøringsopgaven benyttes et universalt rengøringsmiddel blandet med vand.
• En mellemrengøring anses for afsluttet, når lokalet kan godkendes iht. Kvalitetskontrol jf. NIR’s kritiske styringspunkter samt at humanbiologisk materiale er fjernet på samtlige objektgrupper jf. DS INSTA 800.

 

Anbefaling for slutrengøring

• Slutrengøring udføres dagligt på operationsstuer, når dagens procedurer er slut, eller en gang i hver 24 timers periode på arbejdsdage. Ved slutrengøring anvendes de samme principper som for mellemrengøring. Dog skal alt udstyr som findes på operationsstuen rengøres, uanset om det har været anvendt eller ej.
• Alt inventar på operationsstuen rengøres. Vægge og lofter ses efter og rengøres ved forekomst af urenheder.
• Hvis der forefindes gulvafløb på operationsstuen skal dette inspiceres og rengøres.
• Gulvet vaskes.

• En slutrengøring anses for afsluttet, når lokalet kan godkendes i henhold til NIR samt DS INSTA 800 jf. de fastlagte hygiejnekrav til operationsstuer (DS INSTA 800, kvalitetsniveau 5 og NIR, hygiejneniveau 5).

• Operationsstuer, der ikke er anvendt inden for de sidste 24 timer, skal inden brug inspiceres og eventuelt rengøres, så lokalet overholder hygiejne- og kvalitetsprofil 5.

• Inden dagens første procedure rengøres alle vandrette overflader med fugtig overtørring, herunder skærme og lamper i henhold til producentens anvisninger.

• Efter endt slutrengøring kvitterer rengøringsmedarbejderen på et logblad, der er placeret ved indgangen til operationsstuen.

   

 

Plejepersonalets opgaver i forbindelse med rengøringsopgaven:

• Sørge for, at stuen efterlades i ryddelig stand.
• Gulvet er ryddet for alt affald.
• Kun fylde affaldssække halvt op, så de ikke bliver for tunge.
• Fjerne evt. afdækningsstykker fra lejet.
• Klarmelding af lokalet til rengøringspersonalet samt give anden relevant information.
• Påsætte og lukke nye affaldsposer efter endt rengøring.

 

Anæstesipersonalets opgaver:

• Stuen efterlades i ryddelig stand.
• Gulvet er ryddet for alt affald.
• Affaldssække fyldes kun halvt op, så de ikke bliver for tunge.

• Anæstesisøjlen rengøres på frontsiden fra bordet og opad.
• Rengøring af anæstesidropstativet, minus foden.
• Påsætte og lukke nye affaldsposer efter endt rengøring.

Mht. ansvar for rengøring af anæstesiens objekter, se skema nedenfor:

 

###TABEL_1###

 

Træning af rengøringspersonalet, brug af udstyr m.m.

Når et operationslokale er klarmeldt til rengøring udfører rengøringspersonalet opgaven iht. Procesbeskrivelsen i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer – For rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler (NIR): Fokuspunkterne er bl.a. indsigt i:

• Rengøringsmetoder og midler.
• Handskeskift og håndtering af urene processer.
• Kritiske risikopunkter.
• Rengøringsrækkefølge og risikograder.
• Værdien af rengøring og konsekvenser for manglende eller ukorrekt rengøring.
• At døre holdes lukkede under rengøring.
• At der anvendes barriereuniform ved rengøring i afsnit/på stuer med operative indgreb.

 

Derudover gives rengøringsmedarbejderen en instruktion i til- og afrigning og renholdelse af de benyttede rengøringsvogne på operationsafsnittet.

 

Vask af klude til rengøring:

Genanvendelige tekstiler, eksempelvis mikrofiberklude, der anvendes til rengøringsopgaverne vaskes i henhold til DS 2451-8. Dokumentation for kalibrering af vasketemperatur skal kunne fremvises af rengøringsafdelingen/serviceleverandøren på forlangende.

Tilbage til top

Rengøringsafdelingen har pligt til at implementere denne vejledning inkl. Eventuelle underliggende bilag for ledere og medarbejdere, der arbejder på operationsafsnittet. Det er kun personale der er oplært i rengøring på et operationsafsnit der må udføre rengøringen. Oplært betyder, at medarbejderen har modtaget undervisning i de to standarder samt sidemandsoplæring af en kvalificeret kollega.

Tilbage til top

1. DS/INSTA800-1:2018. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet, 2018. Dansk Standard.

2. National Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler, 1. udgave, 2015. CEI, SSI.

3.  

   Hygiejnehåndbog

Tilbage til top

 

Tilbage til top