At sikre patienterne den bedst mulige diagnostik og behandling af dysfungerende hæmodialysefistler.
Gælder for alle personalegrupper på de kliniske afdelinger.
En hæmodialysefistel er en kirurgisk tildannet arteriovenøs anastomose, som medfører øget blodgennemstrømning i en armvene, hvilket gør den velegnet til gentagen hæmodialyse.
Indikation:
En dysfungerende hæmodialysefistel, dvs. en fistel som har enten manglende modning efter anlæggelse, betydende fald i flow i en modnet fistel, stikke- eller hæmostaseproblemer ifm. dialyse, betydelig hævelse af arm eller andre kliniske/dialysemæssige problemer.
Kontraindikation:
Relative kontraindikationer:
Forberedelser:
Der kan ved individuel vurdering af patienten accepteres en kortere pausering afhængig af indikationen. Dette skal da konfereres med en interventionsradiolog
Undersøgelsesteknik:
Udførelse af undersøgelsen: I røntgenafdelingen bliver patienten placeret på et særligt leje, hvor der kan røntgengennemlyses og -eksponeres. Der foretages steril afdækning af det relevante område på armen. Herefter foretages lokalbedøvelse af indstiksstedet, hvilket kan medføre lidt svie og ubehag. Patienten vil herefter kunne føle berøring, men ikke smerte. Efter indstik med en specialnål i fistlens afløbsvene (sjældnere i fødearterien) anlægges et større "arbejdsrør" kaldet en sheath, som har en ydre diameter på ml. 2 og 3 mm. I forbindelse med sheathanlæggelsen vil der ofte blive givet 2-4.000 IE Heparin. Sheathen tillader indføring af diverse redskaber så som katetre og balloner. Alle redskaber indføres over en guidewire, som er en tynd "ledetråd". Dette foregår under gennemlysning og kan ses på en skærm af operatøren.
Via sheathen eller et kateter foretages undersøgelsen ved indsprøjtning af kontraststof samtidig med optagelse af røntgenbillederne.
Stenoser vil i almindelighed blive behandlet med ballonudvidelse hvis de medfører >50% lumenreduktion af blodåren. Selve ballonudvidelsen medfører smerte, rangerende fra let til ret betydelig og der vil derfor, hvis muligt, blive anlagt ekstra lokalbedøvelse det relevante sted.
Nogle balloner er "drug-coatede"" dvs. overfladebehandlede med et stof (paclitaxel), som afsættes i karvæggen med formålet at forhindre/udskyde gendannelse af stenosen.
Efter ballonudvidelsen kontrolleres resultatet vha. kontraststofinjektion. Ved utilfredsstillende resultat er det muligt at gentage ballonudvidelsen, evt. med en større ballon og/eller en anden ballontype.
Når undersøgelsen er afsluttet fjerner lægen sheathen og anlægger en hudsutur, hvorefter der sættes plaster på.
Undersøgelsesvarighed: Afhængig af undersøgelsens karakter er varigheden oftest fra 1 til 2 timer. Ved komplicerede procedurer/behandling kan længere varighed forekomme.
Komplikationer:
Efter undersøgelsen er der en lille risiko for blødning fra indstiksstedet. Hvis patienten bemærker dette, skal plejepersonalet straks tilkaldes og komprimere manuelt.
Komplikationer i forbindelse med selve ballonudvidelsen er sjældne og kan som regel behandles endovaskulært på røntgenlejet.
Efterbehandling:
Patienten skal ligge i sengen 2 timer efter undersøgelsen, hvorefter hudsuturen skal fjernes (hvis ikke andet er angivet i operationsbeskrivelsen i SP). Efter de 2 timers sengeleje kan pt. udskrives. Det tilrådes, at der ikke udføres tunge løft i døgnet efter undersøgelsen af hensyn til den beskedne risiko for blødning fra indstiksstedet.
Det er muligt at dialysere på fistlen senere samme dag, hvis behandlingen er lykkedes.
Informeret samtykke:
Ved endovaskulære interventionsydelser som beskrevet ovenfor, gælder følgende: Rekvirende afdeling skal informere patienten, indhente samtykke og dokumentere dette i journalen. Den radiolog, der udfører interventionen skal sikre, at der foreligger informeret samtykke. Ved manglende informeret samtykke i journalen, skal radiologen selv indhente det informerede samtykke og dokumentere dette.
Klinikchef, Afdeling for Røntgen og Skanning.
Retningslinien "Perioperativ regulering af antithrombotisk behandling", udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase: http://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf.
Lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)