PBB - Trombolysebehandling ved re-operation for venøs trombose i fri lap

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale.

Tilbage til top

 

Definitioner

Venøs trombose i frie lapper diagnosticeres ofte sent således at skaderne i mikrocirkulationen er betydende og ofte irreversible. Patogenesen består i aktivering af trombin samtidig med at trombocytterne aktiveres og interagerer med graftens endotel. Denne reaktion medfører mikrotrombose på venesiden. Dette reaktionsforløb kan udspille sig trods velfungerende, arterielt inflow.

Afdeling
Venøs trombose i frie lapper viser sig ofte ved tiltagende hævelse og ødem, udtalt tendens til blødning og hæmatomdannelse. Såfremt det drejer sig om fri lap med hud, vil der ses mammorering, hurtig kapillærrespons, efterhånden cyanotisk misfarvning og begyndende bulladannelse.

Tilbage til top

 


Fremgangsmåde

Ved klinisk mistanke om venøs trombose kontaktes mikrokirurgisk, kvalificeret bagvagt. Patienten gøres klar til operation, og når mistanken bekræftes af mikrokirurg køres patienten hurtigst muligt til operation, hvor anastomoserne inspiceres.

  1. Actilyse 100 mg - og Flolan hentes på ITA 4131, hvor der skal medbringes 2 stk patientlabels - og hvor patientens stamafdeling (6052) skal oplyses af hensyn til refusion af medicinen.   Det er aftalt med 4131 at ITA sygplj. blander Flolan efter vægt (svt. 1 ml/t = 1 nanogram/kg/min.) til infusion.
  2. Der bestilles 3 portioner frisk frossen plasma, som haves i beredskab til eventuel hæmning af fibrinolysen ved betydende blødningskomplikationer i forbindelse med fibrinolyseterapien. Hvis arterien fortsat er fungerende okkluderes denne med karklemme proksimalt for anastomosen, hvorefter veneanastomosen reseceres. Venetromber malkes ud af lappen, og der skylles retrogradt med heparinsaltvand. Der udføres herefter ny veneanastomose, helst til ny recipientvene. Hvis arterieanastomosen ikke er fungerende foretages anastomosering.
  3. Arterien åbnes, hvorefter der anlægges en 25 gauge butterfly i recipientarterien proksimalt for anastomosen. Der gives herefter 50 mg Actilyse (RT-PA) infunderet over 15 minutter ind i graften. Efter 15 minutter suppleres med yderligere 50 mg som systemisk infusion over 45 minutter.
  4. Samtidig med første dosis af Actilyse opstartes infusion af Flolan (prostacyclin) med en dosishastighed på 6 nanogram/kg/min. Flolanterapien fortsætter i cirka 24 timer efter fibrinolysen.
  5. Ved svære blødningskomplikationer gives frisk frossen plasma, som medfører inhibering af den aktiverede fibrinolyse. Det er vigtigt at vente så længe som muligt med at inaktivere fibrinolysen, idet man herved risikerer retrombosering.
  6. Postoperativ monitorering:  Patienten observeres postoperativt på ITA. Den fri lap monitoreres som vanligt med laser-Doppler, såfremt det drejer sig om en lap med hudø, ellers ved klinisk inspektion hver time. Fibrinolysen monitoreres med D-dimer taget i forbindelse med RT-PA terapien og 4-6 timer efter.

 


Ansvar og organisering

Udarbejdet af: ###NAVN###, Mikrokirurgisk Sektion PBB, ###NAVN### og ###NAVN###, ITA 4131/AN HOC

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Dansk Mikrokirurgisk Selskab

Tilbage til top