Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål:
At sikre, at patienter, der har pådraget sig 2. og 3. grads forbrændinger på hænder, behandles korrekt og ensartet og for at understøtte at håndens funktionalitet bibeholdes.

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedspersonale i Akutmodtagelser, herunder skadestuer på Region Hovedstadens hospitaler samt ambulancepersonale.

Tilbage til top

Definitioner

Forbrændinger og skoldninger inddeles i grader og kan være for forårsaget af kontakt med ild, varme genstande, kemikalier, elektricitet, flydende væsker eller damp.

1. grads forbrænding. Kendes fra solskoldning, huden er rød og smertende uden sår eller blærer. Kun de yderste lag af overhuden er beskadiget.
Behandling: ingen. Skylning med køligt vand kan virke smertestillende.
2. grads forbrænding. Huden danner blærer, som kan briste. Under disse er der en fugtig, lyserød eller lidt mørkere rød sårflade. Er smertefuldt. Man skelner mellem overfladisk 2. grads forbrænding og dyb 2. grads forbrænding. Det er ofte vanskeligt umiddelbart at skelne mellem disse to typer, men der er væsentlige forskelle.

Overfladisk 2. grads forbrænding: Overhuden og det allerøverste lag af læderhuden er beskadiget. Fremstår svagt lyserødt. KR er bevaret, såret væsker meget og er meget smertefuldt. Kræver lægelig behandling, med mindre det drejer sig om mindre områder. Heler i løbet af to uger og efterlader sjældent større ardannelse.
Dyb 2. grads forbrænding: Vævsbeskadigelsen går dybere ned i læderhuden. Fremstår mere højrødt. KR er trægt eller manglende. Kræver altid lægelig behandling. Heler ikke inden for 14 dage. Operation oftest nødvendig. Efterlader altid varige, synlige ar, især hvis de får lov til at hele af sig selv.

3. grads forbrænding. Det forbrændte område er oftest hvidligt, gulligt eller rødbrunt med koagulerede vener og tørt på overfladen. Det kan være hårdt og næsten føles som læder. Ikke særlig smertende. Vævsødelæggelsen omfatter alle hudens lag og kan gå ned i det underliggende væv.
Kræver altid lægelig behandling.
Operation er altid nødvendig, og patienten skal henvises til videre plastikkirurgisk behandling medmindre det er meget små områder.

Forbrændinger har oftest varierende dybde, hvorfor smertende brandsår med 3. grads dybde kan ses i et og samme brandsår.

Fremgangsmåde

Behandling før transport
Den lokale behandling består initialt i at afkøle brandsåret med rindende køligt vand fra hanen.

Det er meget vigtigt at undgå systemisk hypotermi.

Vand temperaturen:

Køligt vand med en temperatur på ca.15ºC. Lad pt. selv bestemme temperaturen, så det føles behageligt.
Vandtemperaturen må ikke komme under 8 ºC, fordi blodkarrene i huden da vil kontrahere sig og derved opstår nedsat cirkulation.
Temperaturen må ikke overstige 25 C, så er der ingen afkølende effekt. Der er ingen smertestillende effekt ved en vandtemperatur over 20 C.

Varighed af behandlingen: 20-30 minutter køling er nok ved øjeblikkelig behandling. Hvis behandlingen ikke opstartes med det samme skal skylningen forlænges optil 3 timer (ref. 1, 2, 3). Såfremt pt kun er forbrændt på hænderne kan man køle længere, da køling virker smertestillende, og der ved mindre brandsår ikke er risiko for generel hypotermi.

For intuberede pt. er 20-30 min være nok, det vil også medvirke til at pt. ikke bliver nedkølet.

Behandling på skadestue:

Fortsat neddypning i eller skylning med køligt vand. Der bør altid skylles 20--30 min. – gerne længere ved lokal håndskade, hvor køling virker smertestillende og systemisk hypotermi ikke er en risiko.
Afvaskning med vand fra vandhane og sæbe i 10 min. Vandet skal have en temperatur, så det virker kølende og smertestillende. Der anbefales pH neutral flydende sårsæbe.
Evt. bullae og løsnet hud skal fjernes med en saks, og sæben afskylles med køligt vand. Der må ikke side løs hud tilbage, da der under denne kan gemme sig bakterier.

Derefter gøres ved

Mindre skader

Forbinding med 2 lag jelonet/sårkontaktlag + stor mængde sugende gaze + elastikbind.
Patienten kan sendes hjem til ambulant opfølgning hos egen læge eller i brandsårsambulatoriet.
Forbindingen skal lades urørt i 10 dage medmindre der er gennemsivning eller infektionstegn.
Forbindingen bør begrænse bevægeligheden så lidt som muligt for at undgå stive fingre. Men eftersom mindre skader forventes at hele indenfor 14 dage er dette ikke så vigtigt.

Større skader, dybe skader eller betydelig led-involvering

Skal indlægges på brandsårsafdeling

Forbindes med 2 lag jelonet/sårkontaktlag + stor mængde gaze + elastikbind. Gazen skiftes efter nogle dage, oftest på 3.- 5.dagen eller ved gennemsivning.
På Rigshospitalet scannes brandsårene med laser doppler scanner (LDI) for at bedømme dybden, seneste på 5. dagen
Derefter forbindes sårene med Mepilex transfer Ag og sugende gaze. Da sårene væsker mindre efter nogen dage, kan gazemængden også gøres mindre for bedre bevægelighed.
Endelig udpakning gøres på 10.-12. dagen og skaderne vurderes igen mht. operationsbehov.

HUSK at det er vigtigt at patientens fortsat bruger sine hænder så meget som muligt trods forbinding.

Patienten instrueres i:

at bevæge fingrene frit, altså brug hænderne, knyt og elever hånden
at observere, om der er behov for aflastende incisioner ud fra ovenstående symptomer
selv at varetage personlig pleje for at vedligeholde fingrenes funktion.

Information til patienten
Patienten informeres skriftlig og mundtlig ud fra følgende skriftlige patient information ”Information om håndforbrændinger.”

Patienten eller pårørende gives besked om at bestille tid ca. 14 dage efter ulykken hos:

Egen læge

Eller

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium ###TELEFON###, Rigshospitalet,
tlf. ###TELEFON### hverdage kl. 9-15, fredag kl. 9-14 eller

Fødder: forbindes med jelonet, gaze i tykt lag og elastikbind. Fødderne skal holde eleveret de følgende 2-3 døgn.

Tetanusprofylakse: efter gældende regler.

Smertestillende: Paracetamol 1g x 4 og evt. Ibuprofen 400mg x 3 (børn efter vægt).

Behov for aflastende incisioner?
Ved tvivl om skadens omfang og evt. behov for aflastende incisioner ved cirkulære forbrændinger, kontaktes Rigshospitalets vagthavende plastikkirurg på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på telefon ###TELEFON###.

Aflastende incisioner anlægges kun ved cirkulære forbrændinger (ref. 1).

Mange brandsår på fingre medfører, at det arterielle tilløb (fingrene bliver hvide), eller det venøse tilbageløb (fingrene bliver blå) kompromitteres, og i så fald skal der laves aflastende incisioner. Brug gerne saturationsmåleren som måleinstrument for at få en ide om, hvorvidt der er normal blodforsyning.
Symptomer: Udover farveforandringerne er de objektive fund: Nedsat bevægelighed, nedsat sensibilitet og nedsat temperatur. Patientens subjektive klager er dunkende eller sammenskrumpende smerter, der forværres ved bevægelser.
Incisioner anlægges uden anæstesi. Patienten skal netop reagere, når det gør ondt - så er man som oftest i frit væv. Start i forbrændt område distalt og incidér op imod ikke forbrændt område.
Læg ikke incisionerne over sener (altså på dorsal- eller volarsiden), men på siderne af fingrene - evt. på overgangen mellem strækkesiden og siden af fingrene i leddenes neutrallinie. Pas på nervekarbundet.
Incisionerne skal medføre, at det bløder, og at de objektive og subjektive symptomer forsvinder eller bedres.
Lav hæmostase, uden gennemstikninger og uden ligaturer, brug gazeforbinding og elevation. Flamazine påsmøres og pose påsættes.
Kontrollér, at der er effekt af behandlingen, også efter nogle timer. Hvis der ikke er anlagt incisioner primært, kontrollér da efter nogle timer, om der er behov for incisioner.
Patienter med cirkulære forbrændinger forbliver indlagt.