PBB - Forbrændinger, skoldninger og ætsninger

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen omfatter sundhedspersonale i akutmodtagelser, herunder i skadestuer samt ambulancepersonale.

Tilbage til top

Definitioner

Forbrændinger og skoldninger inddeles i grader og kan være for forårsaget af kontakt til ild, varme og flydende væsker

1. grads forbrænding. Kendes fra solskoldning, huden er rød og smertende uden sår eller blærer. Kun de yderste lag af overhuden er beskadiget. 
Behandling: ingen. Skylning med køligt vand og håndkøbssmertestillende medicin kan afhjælpe smerterne.

2. grads forbrænding. Huden danner blærer, som kan briste. Under disse er der en fugtig, lyserød eller lidt mørkere rød sårflade. Er smertefuldt. Man skelner mellem overfladisk 2. grads forbrænding og dyb 2. grads forbrænding. Det er ofte vanskeligt umiddelbart at skelne mellem disse to typer, men der er væsentlige forskelle.

• Overfladisk 2. grads forbrænding: Overhuden og det allerøverste lag af læderhuden er beskadiget. Kræver lægelig behandling, med mindre det drejer sig om mindre områder. Heler i løbet af to uger og efterlader sjældent større ardannelse.

• Dyb 2. grads forbrænding: Vævsbeskadigelsen går dybere ned i læderhuden. Kræver altid lægelig behandling. Heler ikke inden for 14 dage. Operation oftest nødvendig. Efterlader altid varige, synlige ar, især hvis de får lov til at hele af sig selv.

  3. grads forbrænding. Det forbrændte område er oftest hvidligt, gulligt eller rødbrunt med koagulerede vener og tørt på overfladen. Det kan være hårdt og næsten føles som læder. Ikke særlig smertende. Vævsødelæggelsen omfatter alle hudens lag og kan gå ned i det underliggende væv.
  Kræver altid lægelig behandling.
  Operation er altid nødvendig, og patienten skal henvises til videre plastikkirurgisk behandling med mindre det er meget små områder.

  Forbrændinger har oftest varierende dybde, hvorfor smertende brandsår med 3. grads dybde kan ses i et og samme brandsår.

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Behandling før transport til skadestuen
Ild i tøjet slukkes og tøjet fjernes. Det samme gælder tøj gennemvædet af varmt vand eller andet, som forårsager skoldning. Samtidig skylles brandsåret på skadestedet med køligt vand. Brandsåret skal dog max. Køles i 20-30min, hvis der er risiko for generel afkøling af patienten. Køling kan fortsætte under transporten, men såfremt der er risiko for hypotermi, skal kølingen seponeres.
 

Beregning af forbrændingens omfang: Patientens håndflade svarer til omtrent 1 % af kropsoverfladen. Se i øvrigt flow chart nedenfor.

Vand temperaturen:

• Køligt vand med en temperatur på ca.15ºC. Lad pt. selv bestemme temperaturen, så det føles behageligt.

• Vandtemperaturen må ikke komme under 8 ºC, fordi blodkarrene i huden da vil kontrahere sig og derved opstår nedsat cirkulation.

• Temperaturen må ikke overstige 25 C, så er der ingen afkølende effekt. Der er ingen smertestillende effekt ved en vandtemperatur over 20 C.

  
  Varighed af behandlingen: 20-30 minutter ved øjeblikkelig behandling. Hvis behandlingen ikke opstartes med det samme skal skylningen forlænges optil 3 timer (ref. 1, 2, 3). Dog må det ikke være på bekostning af kernetemp., da skal man afstå fra skylning. Efter 3 timer er der ikke effekt af køling.

  For intuberede pt. er 20min nok, det vil også medvirke til at pt. ikke bliver nedkølet.

  Behandling på skadestue

1. Fortsat skylning med køligt vand efter 20-30min skal kun gøres for at opnå en smertestillende effekt eller hvis skylning ikke er opstartet øjeblikkelig på skadestedet – ved forsinket opstart skylles optil 3 timer. Men det må fortsat ikke være på bekostning af pt kernetemperatur, som skal holdes normoterm.
2. Afvaskning med vand og sæbe i 10 min. Der anbefales Ph neutral flydende sårsæbe.
3. Bullae og løsnet hud klippes væk, og sæben skylles af med køligt vand.
4. Forbinding (hvis mulig ellers indlæggelse på brandsårsafd.)

·         Vaselinegaze i 2 lag (sårkontaktlag)

·         Sugende gaze i rigelig mængde, dvs. 2-3 cm tykt

·         Fikserende bind - som bliver siddende uden at stramme

·         Forbindingen bør lades urørt i 10 dage.

Smertestilende medicin i form af Paracetamol og Ibuprofen eller refrakte doser morfin 0,05-0,1mg/kg. Ved cirkulære forbrændinger kan der være risiko for komprimeret tilbageløb, og der bør derfor tages stilling til aflastende incisioner (ref.4). Ved tvivl kontakt da vagthavende brandsårslæge på tlf. ###TELEFON###.

Hvis pt kan modtage ambulant behandling skal patienten eller pårørende gives besked om at bestille tid hos:

• Egen læge

• Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium 7036, Rigshospitalet, tlf. ###TELEFON### hverdage kl. 9-15, fredag kl. 9-14

  Indtil da skal forbindingen forblive urørt og må ikke blive våd. Patienten skal sætte sig i forbindelse med egen læge eller et af ovenstående ambulatorier hvis:

  ·         forbindingen bliver gennemsivet

  ·         forbindingen forskubber sig

  ·         forbindingen begynder at lugte grimt

  ·         der kommer forværring i smerter

  ·         patienten får feber eller almen utilpashed

  ·         Skadeseddel skal altid medbringes.

  Forbinding ved potentielt urene brandskader
  Brandsår af ældre dato eller som er svært forurenede, og som man ikke skønner at kunne rense tilstrækkeligt.

1. Afvaskning med vand og sæbe
2. Fjerne bullae og løs hud
3. Forbinding

·         Flamazine creme

·         Vaselinegaze (sårkontaktlag)

·         Sugende gaze i rigelig mængde, dvs. 2-3 cm tykt

·         Fikserende bind - som bliver siddende uden at stramme

·         Afvaskning og skift af forbindingen dagligt.

Ætsninger

Eksponering for ætsende stoffer skal behandles med skylning så hurtigt som muligt (ref. 5). Her er det ikke nødvendigt at køle, men derimod er hurtig fortynding af det ætsende essentielt.

Anamnestisk er det vigtigt at vide:

·         Hvilket kemikalie det drejer sig om (form, koncentration og pH).

·         Hvor/hvordan pt. var eksponeret.

·         Hvor længe pt. var eksponeret

·         Hvor store mængder pt. var eksponeret for.

Behandling:

1. Skylning så hurtigt som muligt (VIGTIGT!) (ref. 6)

2. Varigheden af skylningen er kontroversiel. Den tjener primært til fjernelse af skadelig substans, som er til stede på huden. Hvorvidt det er muligt, at ekstrahere eller neutralisere den skadelige substans, som er trængt ned gennem huden, er mere tvivlsomt. Derfor anbefales sjældent mere end 1 timers skylning ved andet end stærke baser. Man kan forsøge at måle pH i vævsvæsken fra åbne sår med lakmuspapir for at se om fortyndingen er sufficient.

3. Obs. behov for smertestillende medicin

NB! Fare for hypotermi ved langvarig skylning.

Tetanusprofylakse efter gældende regler.

Hvilke patienter skal indlægges: 
Behovet for indlæggelse drøftes med og vurderes af brandsårsvagthavende på tlf. ###TELEFON###.

Følgende patienter bør konfereres med brandsårscenter og evt. overflyttes:

###TABEL_1###

 

Efterbehandling
Patienten informeres skriftligt og mundtligt ud fra følgende skriftlige patient information ”Information om brandsår efter behandling på skadestue. LINK til pjece. Skadesseddel medgives.

 

 

 

Link til: Flow chart 2019_brandsår.pdf

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Venter THJ et al. Burns, 2006, (33), 917-922, Cooling of the burn wound: The ideal temperature of the coolant.

2. Cuttle L. et al. Burns 2009, (36) 673-679, The optimal duration and delay of first aid treatment for deep partial thickness burn injuries.,

3. Altintas B. et al.  Burns 2013, 40(5):915-21. Acute effects of local cold therapy in superficial burns on pain, in vivo microcirculation, edema formation and histomorphology.

4. Paulsen et al. Ugeskr 2013. 175:2562-65. Eskarotomi ved brandsår.

5. Leonard LG et al. J of Trauma-injury infection and critical care. 1982;22,5:420-23. Chemical burns – effect of prompt first-aid. 

6. Brent J 2013;51(8):731-6. Water-based solutions are the best decontaminating fluids for dermal corrosive exposures: a mini review.

7. Paleo R et al. Burns 2010; 36:295-304. Chemical burns: Pathophysiology and treatment

 

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top

Bilag

 

Tilbage til top