Formål
At sikre tilstrækkelig præmedicinering af patienter før invasive procedurer, der foretages i lokalanæstesi i Afdeling for Nyresygdomme.
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og sygeplejersker, Afdeling for Nyresygdomme.
Vejledningen omfatter let sedation af voksne i forbindelse med invasive procedurer i Afdeling for Nyresygdomme, hvor der ikke medvirker anæstesiologisk personale. Det drejer sig om NB, GB, anlæggelse og fjernelse af PD-katetre samt fjernelse af tunnellerede HD-katetre.
Desuden gælder vejledningen voksne i forbindelse med anlæggelse af tunnelerede HD-katetre på anæstesi leje.
Vejledningen omfatter ikke børn eller præmedicinering til procedurer, der udføres i universel anæstesi.
NB: nyrebiopsi
GB: nyregraftbiopsi
PD: peritonealdialyse
HD: hæmodialyse
For yderligere definitioner henvises til Region Hovedstadens VIP: ”Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale”.
Indgrebene foretages som hovedregel i operationsstuen i Hjemmedialysen på afsnit 2134. Hos isolerede patienter kan indgrebene eventuelt foretages på patientens stue.
Det er den ordinerende læges ansvar, at patienten kan tåle præmedicineringen. Det drejer sig specielt i forhold til tidligere allergiske reaktioner eller uhensigtsmæssig reaktion på sedation.
Som standard anvendes:
Tablet Zopiclon 3,75 mg
Tablet Oxynorm 5 mg
Begge præparater gives som engangsdosis en time før indgrebet.
Efter indgrebet observeres patienten på sengeafdelingen i henhold til retningslinjerne for de enkelte indgreb.
Overlæge ###NAVN### og sygeplejerske ###NAVN###, Hjemmedialysen ###TELEFON###