For ventelistepatienter på rejse i udlandet gælder i øvrigt at transplantation ved nyretilbud som regel ikke er praktisk gennemførlig på grund af de geografiske forhold.
I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer er patienter der har modtaget hæmodialyse på sygehus i udlandet bortset fra Norden og Holland at betragte som i risiko for at være inficeret med MRSA indtil der foreligger negative podninger for MRSA. Skal patienterne inden negativ MRAS podning foreligger hospitaliseres skal de isoleres. Nyretransplantation vurderes ikke at kunne gennemføres på betryggende vis under disse omstændigheder og det er derfor nødvendigt at framelde sådanne patienter fra afrejsetidspunktet for feriedialysen indtil der efter hjemkomsten er fremkommet negative podninger for MRSA
For ventelistepatienter på rejse i udlandet gælder i øvrigt at transplantation ved nyretilbud som regel ikke er praktisk gennemførlig på grund af de geografiske forhold. Opsætning af sådanne temporært ikke transplantable patienter i cross-match, kan medføre at processeringstiden, for at finde en transplantabel recipient forlænges, og dermed også den kolde iskæmitid. Dette forhold gør at framelding i forbindelse med ferierejser også omfatter ventelistepatienter behandlet med peritonealdialyse som patienter der endnu ikke er startet dialyse.
Gælder alle tilmeldt til Scandiatransplants venteliste til nyretransplantation, der er på ferierejse i udlandet. Der kan være tilfælde hvor dette ikke, ud fra det geografiske synspunkt, synes rimeligt og man derfor kan afvige fra dette hovedprincip. Som eksempel kan gives en ferierejse til Malmø området. Der må derfor i et vist omfang af den enkelte kontaktlæge udøves et skøn.
For hæmodialysepatienter gælder at de frameldes fra afrejsetidspunktet og indtil der foreligger negativ MRSA podning efter hjemkomsten. Svaret på podningerne vil foreligge inden for en uge fra de er taget. Det er derfor vigtigt at patienterne gøres opmærksom på at de inden for 1-2 dage efter hjemkomsten skal henvende sig på afdelingen og få foretaget disse podninger. Sker dette kan frameldingen således begrænses til selve ferieperioden plus 1 uge. Kontaktpersonalet skriver minimum 2 uger før ferierejsen brev til Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, hvor i det anføres at patienten på grund af ferierejse midlertidigt skal frameldes. Rent praktisk foregår det ved at et fortrykt brev (se under bilag) udfyldes af sygeplejersken. Afleveres til sekretæren som sender det Klinisk Immunologisk Afdeling. I brevet anføres såvel frameldingsdato som gentilmeldingsdato (hjemkomst + 1 uge). På den måde sikrer vi at patienterne bliver gentilmeldt. Klinisk Immunologisk Afdeling vil herefter foretage såvel frameldingen, som sørge for at patienten bliver gentilmeldt på den ønskede dato. Dette er velvidende at vi selvfølgeligt ikke kender MRSA svaret på forhånd. (Den fortrykte fax er vedhæftet VIP'en)
For PD patienter, og konservativt behandlede patienter er proceduren den samme, men da der her ikke er MRSA problematik at tage hensyn til skal gentilmeldingstidspunktet være hjemkomsttidspunktet.
Alle hæmodialysepatienter, peritonealdialysepatienter samt venteliste-patienter som går til kontrol i ambulatoriet frameldes fra udrejse tidspunktet til hjemkomst tidspunktet.
1. Frameldes fra afrejsetidspunktet + 1 uge efter hjemkomsttidspunktet
2. Ved hjemkomsten:
1. Stillingtagen til isolation: se VIP: Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA): Hos indlagte patienter og patienter, der skal have foretaget dagkirurgi
2. Ved 1. dialyse efter hjemkomsten podning for MRSA fra
1. næse
2. armhuler
3. sår/eksem, etc.
3. Positiv MRSA podning.
1. Isoleres: se VIP: Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA): Hos indlagte patienter og patienter, der skal have foretaget dagkirurgi
2. Behandling efter konference med Infektion Hygiejnisk Afdeling
3. Kontakt til Klinisk Immunologisk Afdeling om forlængelse af frameldingen.
4. Negativ MRSA podning
1. Isolation ophæves
2. Gentilmelding til ventelisten opretholdes
Forholdsregler som for center hæmodialysepatienter.
Self-Care regimet ophæves midlertidigt til negativ dyrkning for MRSA foreligger.
1. Skal henvende sig på PLC, FH så hurtigt så muligt efter hjemkomsten
2. Podes for MRSA fra:
1. næse
2. Armhuler
3. Sår, eksem, etc.
3. Positiv podning
Hvis patienten skal dialysere på hospital; se VIP: Hæmodialyse: Barriereisolation i hæmodialyseområdet, af patienter med MRSA
1.Behandling efter konference med Infektion Hygiejnisk Afdeling
2. Kontakt til Klinisk Immunologisk Afdeling med forlængelse af frameldingen.
4. Negativ podning
Gentilmelding til venteliste opretholdes
Frameldes som hovedregel. Undtagelser kan forekomme ud fra et lægeligt skøn, hvis de praktiske omstændigheder taler for dette. Varighed: til hjemkomsten.
Inden afrejsen instrueres patienterne i, at hvis de har været i kontakt med hospitalsvæsenet i udlandet under rejsen skal de henvende sig straks efter hjemkomsten til enten Hjemmedialysen eller ambulatoriet på 13.etage for at blive podede.
Klinisk Immunologisk Afdeling kontaktes med besked om at framelde patienten i 1 uge.
Positiv podning:
Konference om behandling med Infektions Hygiejnisk Afdeling og
Kontakt til Klinisk Immunologisk Afdeling om forlængelse af frameldingen.
Negativ podning:
Gentilmelding til ventelisten
Instruktion af patienterne før afrejsen: sygeplejersker
Framelding: kontaktsygeplejersken/sygeplejersker
Hjemkomst. Stillingtagen til isolation: sygeplejerske/læge
Podning: sygeplejepersonalet
Konference med Infektions Hygiejnisk Afdeling: læge
Forlængelse af frameldingen Klinisk Immunologisk Afdeling: læge
Gentilmelding efter behandling for positiv MSRA dyrkning: kontaktsygeplejersker/sygeplejerske
Gentilmelding efter negativ dyrkning hos PD/Amb. patienter: kontaktsygeplejersker/sygeplejerske
Infektions Hygiejnisk Afdeling: Hygiejnesygeplejerske ###NAVN### tlf. ###TELEFON###
Klinisk Immunologisk Afdeling: sekretariat tlf. ###TELEFON###
Hæmodialyse: Barriereisolation i hæmodialyseområdet, af patienter med MRSA
Isolation af hæmodialysepatienter
Ventelisteframelding ved udlandsrejser blanket.docx