Midline kateter til børn og voksne

Formål

At anlæggelse, observation, pleje og seponering af Midline katetre foregår systematisk og korrekt for at øge patientsikkerheden

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder for voksne og børn, - dog er børn indlagt i neonatalklinikken undtaget denne vejledning

Vejledningen henvender sig til alt sundhedspersonale, der anlægger og håndterer Midline på Rigshospitalet.

 

Definitioner

Et midline kateter er et perifert anlagt intravenøst kateter (PVK) med en særlig længde på 8-20 cm  og en størrelse på 2-5 French i diameter.

 

Midline katetre er blevet anvendt siden 1950 erne og er løbende blevet forbedrede både i forhold til

anlæggelsesteknik og materiale. Midline katetre er blandt andet med succes blevet anvendt til infusion af vævstoksisk kemoterapi og vævsirriterende antibiotika, men enkelte rapporter om ekstravasation understreger dog behovet for kontrol af korrekt placering (frit ind- og udløb). Som udgangspunkt kan Midline anvendes til samme infusioner som alm. PVK.

Der findes stadig ikke større randomiserede undersøgelser, som klart definerer  anvendelsesområde, anvendelsestid, pleje eller komplikationer.

Følgende rekommendationer baserer sig primært på observationelle studier, case reports og erfaringer fra anvendelsen af traditionelle PVK og PICC lines.

Fremgangsmåde

Indikation:

 Midline betragtes som et PVK og kan anvendes til samme infusioner som almindelig PVK

 Midline anlægges ved behov for en god perifer iv adgang i op til 14 dage.

 

Specielle indikationer kan være:

  • Vanskelig vaskulær adgang med dybt liggende vener, som kræver PVK anlæggelse proksimalt for håndryggen
  • Indgift af lægemidler, væsker og blodprodukter over mere end 72 timer (typisk 3-14 dage)
  • Indgift af vævsirriterende medikamina (under særlige omstændigheder vævstoksisk kemo)

 

Fordelene ved midline katetre er

  • enkel anlæggelsesteknik uden røntgenkontrol
  • færre displaceringer sammenlignet med almindelige PVK
  • længere liggetid og færre flebitter sammenlignet med almindelige PVK
  • høj patientkomfort (færre stik)
  • bedside-anlæggelse

 

Midline katetre kan ikke anvendes til:

  • infusionsvæsker med en osmolaritet > 500 mOsm/l
  • infusionsvæsker med en pH < 5 og > 9
  • TPN
  • Midline katetre i størrelse < 3 French bør ikke rutinemæssigt anvendes til blodprøvetagning

Informeret samtykke:

Lægen eller sygeplejesken, som foretager indgrebet, er forpligtet til at indhente informeret samtykke og dokumentere dette i patientjournalen (eller på anæstesiskemaet ved perioperativ anlæggelse).

Se RegionH vejledning: Informeret samtykke til behandling

 

Forberedelse af patient:

Præoperativ forberedelse af patient:
Inden elektiv Midline-anlæggelse skal:

  • Patienten skal være synlig ren svarende til indstikssted
  • Patienten skal have rent tøj på
  • Sengetøj skal være synligt rent
  • Ved kraftig hårvækst i indstiksområdet skal området klippes


AK-behandling (eller påvirket koagulation i øvrigt):

  • Ingen krav


Transport:

  • Patienter med behov for ledsagelse skal ledsages af personale fra stamafdeling i henhold til lokale instrukser
  • Relevant monitorering og påkrævet behandling fortsættes i hele forløbet


Identifikation af patient:


Antibiotikaprofylakse

  • Antibiotikaprofylakse anvendes ikke rutinemæssigt

Booking og dokumentation:

Midline anlæggelse og skift foretaget på operationsgang bookes i Orbit.
Dokumentation føres i patientjournalen, der noteres:

  • Anvendt adgangsvej
  • Anvendt ultralyd
  • Anvendt lokalanalgesi
  • Anvendt katetertype (French og antal lumen)
  • Katetermærke ved hudniveau
  • Komplikationer (f.eks. arteriepunktur)

Anlæggelse af Midline:

Håndhygiejne skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med midline katetret.

Anlæggelse kan foregå på sengestue.

Valg af indstikssted foretages ud fra en faglig vurdering (karstørrelsen, lokalisation af vene,

og flowforhold). De store vener på overekstremiteterne v. cubiti, v.basilica, v. brachialis foretrækkes og kateteret føres ind til den ønskede længde maksimalt dog svarende til

kateterspidsen beliggende i vena axillaris.

Kateteret anlægges under aseptisk teknik.

Der anvendes sterile medicinske engangshandsker og sterilt hulstykke. Huden desinficeres med Klorhexidinsprit 0,5% to gange før venepunktur.

Midline anlægges a.m. Seldinger.

Venepunktur udføres enten med almindelig PVK eller med en egnet punkturnål.

Katetret indføres og fikseres med ekstern suturløs fiksering efter producentens anvisning, og

indstiksstedet dækkes med en steril tætsluttende forbinding.

Kontroller funktion og beliggenhed ved frit indløb og gennemskylning af katetret med

sterilt saltvand (NaCl 0,9%).

Dato for anlæggelse, valg af vene og katetrets længde dokumenteres

Observationer efter anlæggelse:

Katetret observeres mhp. blødning, infektion, thrombose og ekstravasation.

Røngtenkontrol er ikke nødvendigt, katetrets beliggenhed kontrolleres ved frit indløb og aspiration af blod

Pleje og håndtering af Midline:

Forbinding

· Indstikstedet dækkes med et sterilt tætsluttende plaster.

· Plasteret skiftes, hvis det er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag.

· Plaster af steril gaze (ikke transparent plaster) skal skiftes minimum hver 2. dag

· Steril transparent, semipermeabelt plaster skiftes minimum hver 7.dag.

  Ekstern fiksering skiftes når den er løs eller forurenet

· Hos børn skal risikoen for displacering af kateteret ved skift af plaster veje højere end

  rutinemæssig skift af plaster

· Ved skift af plaster anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller

  non-touch teknik med sterile instrumenter. Indstiksstedet må ikke berøres, når plasteret

  skiftes

· Ved plasterskift desinficeres huden en gang med et egnet desinfektionsmiddel (0,5 % Klorhexidinspritservietter) i et område

  svarende til minimum plasterets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før nyt sterilt plaster sættes over indstiksstedet.

 Bad:

Patienter med midline katetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal

indstikssted med forbinding og adgangsport beskyttes mod vand.

Hvis forbindingen over indstiksstedet bliver våd skal den skiftes umiddelbart efter badet.

Principper ved enhver åbning, lukning og propning af Midline:

Der anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknik med sterile instrumenter.

Adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran) skal være desinficerbar og desinficeres

mekanisk før og efter anvendelse med en stor spritserviet (ethanol 70-85 % / klorhexidinsprit 0,5%) i minimum 5 sekunder.

Katetret skylles med 10 mL NaCl (0,9%) efter brugen og lukkes med en steril prop.

Heparin anvendes ikke rutinemæssigt.

Tilsyn med kateter og indstikstedet:

Indstiksstedet palperes dagligt igennem intakt ikke transparent plaster eller inspiceres ved transparent

forbinding.

Indstiksstedet skal endvidere inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme

eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om

kateterrelateret infektion.

Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

Blodprøvetagning fra Midline:

Midline katetre i størrelse < 3 French bør ikke rutinemæssigt anvendes til blodprøvetagning.

Der anvendes aseptisk teknik med sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknik med sterile instrumenter.

Der aspireres minimum 1-3 ml spildblod, afhængig af katetrets størrelse, som kasseres inden blodprøver aspireres.

Katetret gennemskylles med minimum 10 mL NaCl (0,9%) efter blodprøvetagning, adgangsporten desinficeres i min 5 sek inden katetret lukkes med steril prop eller tilsluttes infusion.

Seponering af Midline:

Midline bør ikke ligge i mere end 14 dage. 

Det skal dagligt vurderes, om der er behov for katetret. Kateteret fjernes, når der ikke længere

er indikation for det, og indstiksstedet dækkes med steril forbinding.

Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske og kateterspidsen sendes til dyrkning.

Uddannelse af personale:

Personale, der anlægger og håndterer midlinekatetre, skal have gennemgået oplæring i dette.

Kravene til oplæringen skal defineres lokalt

Ansvar og organisering

Center og klinikledelser er ansvarlige for at vejledningen kendes og efterleves

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Statens Serum Institut: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre. Central Enhed for Infektionshygiejne, 2015, 2. Udgave

O’Grady NP, Alexander M, Burns LA, et al. Guidelines for the prevention of intravascular catheter-related infections. Am.J Infect.Control 2011;39(1527-3296 (Electronic)):S1-34.

Loveday HP, Wilson JA, Pratt RJ, et al. epic3: national evidence-based guidelines for preventing healthcare-associated infections in NHS hospitals in England. J Hosp.Infect. 2014;86 Suppl 1(1532-2939 (Electronic)):S1-70.

Griffiths V. Midline catheters: indications, complications and maintenance. Nurs. Stand. 2007;22(11):48-57.

Gorski L, Czaplewski L. Peripherally inserted central catheters and midline catheters for the homecare nurse. J. Infus. Nurs. 2004;27(6):399-409.

Rosenthal K. Bridging the I. V. access gap with midline catheteres. Nursing (Lond). 2008.

Anderson N. The middle ground of intravenous therapy catheters. J. Infus. Nurs. 2004;27(5):313-321.

Deutsch G, Sathyanarayana S, Singh N, Nicastrro J. Ultrasound-guided placement of midline catheters in the surgical intensive care unit: a cost-effective proposal for timely central line removal. J. Surg. Res. 2014;191:1-5. (C) 1

Akkrediteringsstandarder

 

 

 

 

 

 

Bilag