Ascitesdrænage

 

Målgruppe: Læger og sygeplejersker i Afdeling for Kvindesygdomme.

Anvendelsesområde: Patienter med symptomgivende ascites eller behov for diagnose.

Tilbage til top

 

Ascites: Akkumulering af væske i peritonealhulen.

Koagulationsprøver: INR, APTT, Trombocytter.

Cytologi: Undersøgelse af løse celler i væske.

 

Tilbage til top

Alle gynækologiske cancerpatienter, der skal have ascitesdrænage, skal stikkes i midtlinien. Der forekommer ofte metastaser ved indstiksstedet og disse skal fjernes ved excision i forbindelse med efterfølgende kirurgi. Et stik i siden er derfor forbundet med unødvendig kirurgi.

 

Forberedelse af patienten:

• Identifikation af patienten og samtykke til procedure
• Patienten informeres om proceduren, herunder risiko for læsion af tarme, blødning, infektion og smerte. Såfremt drænagen foretages på ultralydsafsnit skal der foreligge INR, APTT og trombocytter
• Ultralydsapparat skal være tilgængeligt på stuen (Fx ambulatoriestue eller undersøgelsesrum på afsnit 5032)
• Vitale værdier: BT, P, TP måles (på indikation)  

Opstilling

Indhold i pose:

 

1. Afdækningsstykke
2. Afdækningsstykke m. hul
3. Sterile ”trommestikker”
4. Lyserød kanyle10 ml sprøjte
5. 1 lille pakke gaze
6. Skalpel
7. Grøn lang kanyle
8. 10 ml sprøjte til optræk af lokalbedøvende
9. Grisehalekatheter
10. Koblingsstykke (fra kath. til pose)
11. Stor pose til opsamling af væske
12. Evt. krog til pose
13. Plaster til fiksering af dræn
14. Spidsglas til hvis væske til D+R
15. To plastbeholder til væske til cytologi (100ml)

Udover posen skal du bruge:

1. Sterile handsker til læge
2. Lidokain/adrenalin 10mg /ml u/noradrenalin eller 10mg/5 mikrogram m/noradrenalin (er på køl) eller: Citanest Octapressin
3. Klorhexidin i flaske (0,5 % u/farve eller klorhexidin-cetrimid 0,2%-0,1% opløsning SAID m/farve.)

 
 
OBS sikre patient ikke har CAVE for lokalbedøvelse eller klorhexidin

 

Sygeplejerskens rolle:

• Opdækning af det sterile bord, assistere lægen, sikre drænet og sørge for prøvehåndtering.

Procedure

• Steril opdækning og klargøring til proceduren.
• Patienten anbringes i rygleje og med UL findes et passende sted i midtlinien.
• Stedet kan markeres med enden af en vatpind, der efterlader et mærke. En kuglepens mærke vil ofte blive visket bort af den efterfølgende afvaskning.
• Der vaskes af i et område på 10x10 cm rundt om det planlagte indstikssted med vatpinde vædet i klorhexidin.
• Sterile handsker tages på.
• Der pålægges grønt, sterilt hulstykke.
• Der lægges lokal anæstesi fra hud til peritoneum. Man kan aspirere når sprøjten er tømt for at kontrollere, at man er i peritoneum. Der må herefter ikke injiceres da det kan sprede maligne celler. Lad det virker et par minutter.
• Med spidst knivsblad incideres huden svarende til markeringen.
• Med grønt grisehalekateter punkteres peritoneum, hvorefter først stiletten og siden guidewire trækkes tilbage.
• Kateteret skubbes yderligere ind så ca. 15 cm stikker ud.
• Drænet fikseres grundigt og kobles til kateterpose via koblingsstykke.

Prøver

Ved indikation tages 100 ml ascites fra til cytologi. Det vil som regel skulle sendes som ’Haster’ eller ’Cancerpakke’ til cytologi, ascitesvæske. I SP tastes, der ”cytologi” i best.ord, både ambulant og under indlæggelse (se eksempel nedenfor).

Fyldes der flere flasker til cytologi, sendes det stadig under samme rekvisition.

 

 

Ved indikation sendes til D+R. Her laves best.ord på vanlig vis til D+R og vælges ”ascitesvæske”.

 

 

 

 

Observation af patienten

Patienten skal forblive på afdelingen til der ikke længere er produktion i drænet, mindre end 200 ml/30 min. Der er ikke et maksimum volumen, der kan dræneres hos patienter med ovariecancer. Drænet må dog max sidde i 24 t, som udgangspunkt udskrives patienten samme dag.

Patienten opfordres til mobilisering for optimal tømning. Hvis patienten er velbefindende, må hun gerne gå i cafe mm.  

Indstiksstedet observeres for gennemsivning

Patienten observeres for smerter. Ved kraftige smerter tilkaldes læge. Patienten observeres for temperaturstigning evt. ændringer i puls og BT.

Drænet seponeres, når patient ligger ned. Forbinding fjernes og drænet trækkes stille og roligt ud.  

Når drænet er seponeret, påsættes tør forbinding og patienten vejes.  

Forbindingen kan patienten selv fjerne efter 24 timer.

 

Ved udskrivelsen:

Patienten skal ved udskrivelsen informeres om at henvende sig ved smerter, feber, blødning eller tegn på infektion omkring indstiksstedet. Det er ikke usædvanligt, at der kan sive ascites fra indstiksstedet. Er det store mængder kan der påsættes en lille drænpose.

 

Patienten skal opfordres til øget proteinindtag medgiv evt. proteindrikke og grøn recept.

 

Dokumentation:

Sygeplejersken dokumenterer evt. EWS, slutvægt samt antal ml udtømt ascites i statusnotat.  

 

Proceduren kodes i SP:  KTJA10B, terapeutisk ascitesdrænage

 

Lægen dokumenterer i SP.

 

Ascitesdrænage under indlæggelse/efter operation: 

NB! I enkelte tilfælde skal ascites indregnes i væskeregnskabet, dette vurderes af læge og dokumenteres i så fald af sygeplejersken.

Drænet oprettes som ”Ascitesdræn”under LDA (luftveje, dræn og adgange) i SP og der dokumenteres løbende udgift af ascites herunder.

Tilbage til top

Ledende overlæge

Tilbage til top

 

Tilbage til top

Ingen

Tilbage til top