Plejepersonale i Onkologisk Afdeling, der varetager plejen af patienter med trachealkanyle.
Plejepersonale i Onkologisk Afdeling, der skal oplære patienter med trachelkanyle til at varetage plejen selv.
1. Trachealkanyler og udstyr
Der findes mange forskellige kanyletyper (med og uden cuff). Materialet er ofte af plastik, men kan være i sølv. Nedenunder vises det udstyr og de tre typer trachealkanyler, der anvendes hyppigst i onkologisk afdeling (5043).
Shiley XLT
Denne kanyle er ekstra lang og meget fleksibel i tilpasningen til den enkelte patient. Den blødgøres ved kropstemperatur og tilpasses patienten. Inderkanylen er lavet i fleksibelt materiale. Inderkanylen er til engangsbrug og kasseres efter brug. Den er velegnet, når patientens anatomi omkring trachea har ændret sig.
Portex Blue Line Ultra – Tracheostomi tube med inderkanyle.
Denne tracheostomi er lavet af PVC-plast, som giver tilstrækkelig stivhed til den umiddelbare indføring og blødgøres derefter ved kropstemperatur for at tilpasse sig patientens anatomi.
Generelt skal kanylen/tuben skiftes 7-14 dage, efter at den er anlagt første gang. Derefter hver 30-90 dage, medmindre der er synlige skader på kanylen/skjoldet.
Shiley – tracheostomi med inderkanyle.
Plastkanyler af mærket Shiley må anvendes i max 29 dage, da disse er klassificeret som medicinsk udstyr til engangsbrug. Hyppige og rutinemæssige udskiftninger af tracheostomitube anbefales derfor og bør vurderes jævnligt af den vagthavende læge (ifl. brugsanvisning).
###TABEL_1###
Baggrund
Indikationen for tracheostomi er at skabe frie luftveje. Dette kan være på baggrund af en tillukning af larynx, trachea eller et område over dette.
Ved tracheotomi skæres et lille vindue i trachealbrusken, hvorigennem kanylen placeres direkte i luftrøret.
Der kan være forskellige årsager til anlæggelse af tracheostomi. For de fleste kræftpatienter vil årsagen ofte være respirationsbesvær relateret til tumortryk, ødem af larynx pga. strålebehandling eller recurrensparese (lammelse af stemmebåndene).
Respirationsbesvær, kan forekomme både før, under og efter strålebehandlingen.
Anlæggelse af tracheostomi kan være midlertidig eller permanent.
Patienters oplevelse af at have tracheostomi kan være kompleks. Den relaterer sig både til fysiske og psykologiske faktorer som ændring af kroppen, ændring af sociale relationer, stigmatisering og angst.
2. Ved akut behov for tracheostomi
2.1. Symptomer på tiltagende aflukning af patientens øvre luftveje
Symptomerne kan både tiltage hurtigt eller ske over tid. Det er vigtigt at være opmærksom på følgende:
Ved ovenstående symptomer:
2.2. Anlæggelse af tracheostomi akut eller planlagt
Såfremt patienten ikke kan opretholde en sufficient respiration, og det vurderes, at der skal anlægges en tracheostomi (akut/planlagt), udføres dette på Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling, og patienten overflyttes dertil.
Patienten klagøres til operation på kirurgisk afdeling. For procedurer præ- og postoperativt henvises til VIP Tracheostomi, Pleje af patienter med fra Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik, Rigshospitalet.
Ved svær stridor kan det blive nødvendigt at nød-tracheostomere patienten på stuen. Læge fra Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling tilkaldes. Patienten kan få inhalation med adrenalin, såfremt dette er ordineret af læge.
Tilkaldes læge fra Øre-Næse-Hals til akut anlæggelse på stuen, har de selv de nødvendige remedier med til at udføre tracheotomi.
Patientens reaktion Ved akutte indgreb er det ofte en situation, hvor patienten kan være præget af angst pga. tiltagende vejrtrækningsbesvær. Det er vigtigt at være til stede hos patienten, forklare og berolige. Vurder patientens behov for information om indgrebet og forløbet herfra, inden patienten overflyttes til Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling.
3. Den ny-trachestomerede patient i Onkologisk Afdeling
De første døgn efter indgrebet har patienten en kanyle, der er cuffet, dvs. med en ballon, der forhindrer, at blod og væske kommer ned i trachea og lungerne. En cuffet kanyle kan ligeledes anvendes, hvis patienten har tendens til dysfagi. En cuffet kanyle kan give tryk, skader eller hævelse i trachea og skal derfor altid være tilkoblet en cuff-inflator. Denne sikrer, at trykket i cuffen ændres, for at mindske risiko for skader i trachea. Se endvidere VIP Tracheostomi, Pleje af patienter med fra Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik.
3.1. Modtagelse af ny-tracheostomeret patient i afsnittet
Udfør altid en fuld EWS ved modtagelse af patient.
Ved modtagelse af patient med tracheostomi i afsnittet – observeres og optimeres patienten ud fra ABCDE princippet:
Airway: Sikre fri respiration. Ved mangel på dette kan der sidde sekret eller skorper i kanylen. Inderkanylen skal tages ud og tjekkes for dette og evt. renses ved behov. Herefter kan der suges direkte i kanylen. Hvis patientens sekret er for fast eller hosten lyder tør, kan der gives NaCl inhalationsmasker til at afhjælpe dette.
Breathing: Ved besværet vejrtrækning; forsøg da at lejre patienten. Tjek evt. for displacering af tuben.
Circulation: Observer hvordan der ser ud omkring tracheostomien, f.eks. er der tegn på blødning.
Disability: Sikre at patienten kan synke, ikke er hævet i halsen eller patienten har smerter i svælget. Hvis patienten har smerter, gives der smertestillende efter ordination.
Exposure: Se efter tegn på infektion eller tryksår fra tracheostomien og luftvejene.
Herefter kan du gøre et bord klar til patientens stue med de nødvendige materialer:
Under indlæggelse på Onkologisk Afdeling vil det være Øre-Næse-Hals kirurgisk ambulatoriet på Rigshospitalet, der kan kontaktes for en evt. udskiftning af trachealkanylen. Se evt. VIP Trachealkanyle, Skiftning af fra Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik. Aftale om skiftning af trachealkanyle dokumenteres i sundhedsplatformen).
3.2. Kommunikation
Det er vigtigt at være opmærksom på den tracheotomerede patients kommunikations muligheder. Ankommer patienten f.eks. med en prop eller taleventil, vil patienten kunne tale. Patienten kan oplæres i at sætte en finger på kanylen, når vedkommende ønsker at tale. Ligesom det er en god ide, at patienten forsøger at have taleventil eller svensk næse påsat.
Når talen er indskrænket grundet tracheostomien, anvendes den sparsomme tale oftest til at udtrykke fysiske behov og fysisk utilfredshed.
Patienterne kan opleve en følelse af frustration og magtesløshed, når de ikke kan kommunikere på samme måde som vanligt. Det er derfor vigtigt, at der skabes ro og tid omkring patienten til at udtrykke sine følelser. Det kan i tilfælde af manglende forståelse, anstrengelse med at bruge vejrtrækningen/luft, hvor det kan være svært at sige selv få sætninger, være relevant at tage papir og blyant, mobil eller tablet i brug til at kommunikere.
For patienter, hvor der er tale om permanent tracheostomi, kan patienten henvises til kommunikationscenter i sin kommune, mhp. at få hjælpemidler til varrig brug, vurderet og bevilliget.
4. Principper for sygeplejen til tracheostomerede patienter
Fugt af luften
At have tracheostomi medfører, at luften ikke længere fugtes og opvarmes i de øvre luftveje, idet vejrtrækningen foregår gennem stoma. Dette kan medføre, at luften bliver tør, og det øger risiko for sejt sekret, skorpedannelse og i værste fald blokering af trachea. For at holde på fugten kan patienten anvende filter til trachalkanylen eller gazeforklæde.
Holde frie luftveje ved pleje og rensning af inderkanyle eller sugning af kanyelen
Indikation for sugning vurderes ud fra den enkeltes behov og udføres kun, hvis patienten ikke selv kan hoste effektivt. For at undgå sekretophobning og skorpedannelse, udtages og renses inderkanylen flere gange dagligt og ved behov.
Undgå infektion
Forebyg infektion omkring stoma ved daglig hudinspektion, rensning og hudpleje omkring stoma.
Understøt patienten til at leve med tracheostomi
Patienten skal have en hverdag med tracheostomi. Patienten skal forholde sig til sit ændrede udseende. Dertil kræver det tilegnelse af nye færdigheder for at kunne varetage plejen af tracheostomien, f.eks. soignere og rense inderkanylen, suge egen trachealkanyle og kunne handle korrekt i tilfælde af, at inderkanylen tilstoppes.
Se envidere nedenfor afsnit 5 "Pasning og pleje af den tracheostomerede patient".
5. Pasning og pleje af en tracheostomeret patient
5.1. Pleje og rens af stoma (minimum to gange dagligt i dag- og aftenvagt):
5.2. Rensning af inderkanyle:
Tilses minimum to gange i hver vagt.
Inderkanyler til flergangsbrug:
Ved udtagning og isætning af inderkanylen holdes der på yderkanylens skjold, så denne bevæges mindst muligt i trachea.
Inderkanyler til engangsbrug:
5.3. Sugning:
Sugning i trachealkanylen udføres ved behov. Behovet kan enten defineres af patienten selv eller efter sygeplejefaglig vurdering.
Det anbefales:
Valg af sugekateter:
Hygiejne:
5.4. Bændler/velcrobånd til fastgørelse af kanyle:
Tracheostomipropper (fx. en taleventil) skiftes uanset type minimum x 1 dagligt.
OBS! Den nyanlagte tracheostomi!
Check altid i journalen, om den nyopererede patient er opereret med proceduren "Ad-modeum Bjørk", hvilket betyder, at der er syet rundt om stoma. Er patienten ikke opereret ud fra denne procedure, skal man have ekstra forsigtighed, da kanylen i så fald lettere kan glide ud.
5.5. Fugtning
Når patienten er ny tracheostomeret
Det er vigtigt, at den nyopererede patient altid ligger med meget fugt og bør derfor ligge med varmtvandsfugter til tracheostomimaske (bananmaske).
Daglig fugt
For at forebygge og minimere udtørring af slimhinder, skorpedannelse og for at løsne sejt sekret anbefales det, at patienter med trachealkanyle får fugtet inspirationsluften. En god ide er, at der altid er påsat taleventil, svensk næse (se ovenstående billede) eller "forklæde" (se nedenfor), da disse er med til at holde luften fugtig.
Forklæde:
Fugtning ved ilt, skorpedannelse, sejt sekret og tør hoste
Er patienten generet af skorper, sejt sekret eller tør hoste eller har behov for ilt, bør patienten altid ligge med stor fugter med tracheostomimaske (bananmaske).
Der kan ydermere gives NaCl som inhalationer via tracheostomimaske. Der gives 4 ml NaCl på inhalationsmaske over 10 minutter med flow på 7 l/min, eller der kan sprøjtes få dråber NaCl med forsigtighed ned i stomaet med spray.
5.6. Akut respirationsinsufficiens.
Kontakt læge.
Ved akut påvirket respiration fjernes inderkanylen, da denne kan være tilstoppet af sekret eller skorper. Dette kan også give patienterne en følelse af at få mere luft.
I tilfælde af at patienten enten får akut respirationsinsufficiens eller hjertestop, kan der ventileres med Rubens ballon på trachealkanylen.
4.7. Autoseponering.
Hvis tracheostomien falder ud, forsøg da at genplacere denne ellers kontakt læge med det samme.
4.8. Dokumentation
Rensning af tracheostomien og forbindingsskift dokumenteres i Sundhedsplatformen.
Fagligt selskab for Øre- Næse -Halskirurgiske Sygepelejersker, 2017 'Klinisk retningslinje for trachealsugning og - fugtning af ikke-respiratorkrævende, voksne patienter med tracheostomi i hospitalsregi' Center for kliniske retningslinjer - clearinghouse
Hyzy R. C., 2020, ' Overview of traceostomy' officielt print fra databasen UpTo Date https://www.uptodate.com/contents/overview-of-tracheostomy?search=tracheostomy%20tube&source=search_result&selectedTitle=1~150&usage_type=default&display_rank=1
https://vip.regionh.dk/vip/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open&login Tracheostomi, Pleje af patienter med
https://www.dahanca.oncology.dk/assets/files/GUID_Opfolgningsprogram_for_hovedhalskraeft.pdf
https://vip.regionh.dk/vip/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open&loginTracheostomi - observation, håndtering af tracheostomi