Formål med Instruksen:

At patienter, som er mastektomeret informeres om muligheden for sekundær brystrekonstruktion og bliver korrekt henvist hertil.

 

Målgruppe:

  • Patienter med brystkræft, som er mastektomeret.
  • Sundhedspersonale i Afdeling for Kræftbehandling, Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling (PBB) samt Brystkirurgisk Afdeling.

 

Aktivitet

Organisatorisk kvalitet

Henvisning til PBB fra Afdeling for Kræftbehandling

 

  • Patienter der ikke modtager adj. kemoterapi eller strålebehandling

Patienter, som ikke modtager adjuverende kemoterapi eller strålebehandling, kan henvises ved 1. besøg.

  • Patienter der modtager adj. kemoterapi uden strålebehandling
Patienter, som modtager adjuverende kemoterapi uden strålebehandling, kan henvises ved afslutning af kemoterapi.
  • Patienter der modtager postoperativ strålebehandling

Patienter, som modtager postoperativ strålebehandling kan henvises 10-12 måneder efter endt strålebehandling.

Orientering om muligheden for brystrekonstruktion under det onkologiske behandlingsforløb

 

  • Information om muligheden for sekundær rekonstruktion

Onkologen informerer om muligheden for rekonstruktion og noterer i SP, at patienten er informeret og evt. ønsker henvisning dertil.

Patienten informeres om forventet ventetid på indkaldelse til forundersøgelse (ca. 4 uger) samt evt. operation (9-12 måneder).

Plastikkirurg tager den endelige beslutning, om patienten kan opereres.

  • Sundhedsfaglige anbefalinger inden endeligt tilbud om operation

Rekonstruktion tilbydes som udgangspunkt ikke til patienter med BMI over 30. Patienten kan med fordel orienteres om dette allerede under det onkologiske behandlingsforløb, således at patienten har mulighed for at gøre en indsats for at tabe sig eller ikke tage yderligere på.

Såfremt patienten er ryger, skal patienten opfordres til rygeophør, idet rygestop præoperativt er påkrævet. 

Udtalt co-morbiditet er også en hindring.

Alder er ikke et kriterie.

  • Informationsmateriale

PAS udleverer pjecen ”Information fra lægen til dig, der ønsker at få foretaget en bryst-rekonstruktion."

Se vedhæftet fil.

Ventetid til operation i Plastikkirurgisk Sektion og frit sygehusvalg i r.t operationsmetode

 

 

  • Estimeret ventetid på operation

9-12 måneder fra patienten har samtykket ved forundersøgelse i Plastikkirurgisk sektion.

  • Rekonstruktion med Expander/Implantat

Skal rekonstruktion foretages med expander/implantat gælder frit sygehusvalg. Patienten kan udvisiteres og behandling kan påbegyndes indenfor 4 uger på privathospital.

  • Rekonstruktion med eget væv

Patienter, hvor brystet skal rekonstrueres med eget væv, kan ikke ud-visiteres til privat sygehus. Hos hovedparten af patienter, der har fået strålebehandling, rekonstrueres brystet med eget væv. Ventetiden på 9-12 måneder er hensigtsmæssig, idet vævet skal ”modne”, før der opereres.

Henvisningsprocedure fra Afdeling for Kræftbehandling eller Brystkirurgisk Afdeling til PBB

 

  • Henvisning

Ved første opfølgningsbesøg sendes henvisning i SP.

Dato for afsluttet kemoterapi eller strålebehandling samt information om videre opfølgning skal fremgå.

Visitationsprocedurer i PBB

 

  • Præoperativ mammografi

Mammografien må højst være seks måneder på operationsdagen. Såfremt den er ældre, bestiller visitationssekretæren en ny mammografi.

  • Indkaldelse til forundersøgelse

Patienten modtager indkaldelse via E-boks fra Plastikkirurgisk klinik ca. 5-10 dage efter henvisningen er modtaget. Patienten kan forvente op til 4 ugers ventetid på forundersøgelse fra henvisningen er modtaget.

  • Indkaldelse til operation

Patienten modtager indkaldelse ca. 1½ måned før datoen for operation. Ligeledes indkaldes patienten til mammografi, såfremt der er behov for dette. Evt. afbud kan indgives på telefon ###TELEFON###.

  • Orientering af henvisende afdeling

Operationsdatoen kan ses i behandlingskontakter i SP, således at Afdeling for Kræftbehandling er orienteret herom.

Ønske om modsidig profylaktisk mastektomi, i forbindelse med sekundær brystrekonstruktion

 

 

  • Henvisning til Brystkirurgisk Afdeling og Plastik kirurgisk Sektion

Disse patienter skal henvises til Brystkirurgisk afdeling samtidig med henvisningen til plastikkirurgisk klinik. Det gælder også patienter, der er BRCA-bærer eller i høj-risiko-gruppen for arvelig brystkræft.

Hvis der er tvivl om indikationen for modsidig profylaktisk mastektomi, er afgørelsen en konferencebeslutning i brystkirurgisk regi.

Henvisning til Plastikkirurgisk Sektion, se ovenstående.

Der sendes samtidig henvisning til Brystkirurgisk Afdeling i SP. Det skal fremgå, at der ønskes tid til samtale.

Patienten kan med fordel diskuteres på Mamma-MDT en onsdag eftermiddag, før henvisninger effektueres.

  • Præoperativ mammografi

Der skal foreligge en mammografi, der er mindre end 6 måneder gammel.

 

  • Operation

Plastikkirurgisk Sektion planlægger operationen i samarbejde med Brystkirurgisk Afdeling.

Patienter fra Region Sjælland

Skal henvises til RAS, Plastikkirurgisk afdeling.

Kaution

 

 

Patienter, hvor brystrekonstruktion med eget væv er indiceret og som henvises fra andre regioner, skal have kaution til behandling på RH.