ACC - Børn og forældre, guide til samtale før strålebehandling

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre børn og deres forældre fyldestgørende information samt oplevelse af kontinuitet gennem planlægning og start på strålebehandling.

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe: Sygeplejersker, radiografer, sekretærer og læger i Afsnit for Stråleterapi

Anvendelsesområde: Ved information, planlægning og start på strålebehandling af børn.

Tilbage til top


Definitioner

Fixation - kan være en maske eller vacfix-pude, som anvendes for at sikre, at barnet ligger stille i den korrekte position under behandling. Tilpasses individuelt til hvert barn.

Mould - den funktion som tilpasser ovenstående.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Bookingsfunktion

Bookingsfunktionen informerer personalet ved den relevante accelerator om tidspunktet for informationssamtalen, således at det kan forberedes, hvilken sygeplejerske/radiograf der skal være kontaktperson for det pågældende barn samt dets forældre gennem samtale, planlægning og 1. behandlingsdag.

Sygeplejersken/radiografen skal påregne 1½ - 2 timer til samtalen og efterfølgende rundvisning.

Bookingsfunktionen kontakter den børneansvarlige læge og koordinerer dato og tidspunkt for informationssamtalen.

 

Informationssamtale

Samtalen foregår i et af afdelingens samtalerum ( primært v. acc. 12). Alternativt kan samtalen foregå på børneonkologisk afdeling, hvis barnet er indlagt. 

Den børneansvarlige læge er den som primært informerer. Sygeplejerskens/radiografens rolle er at tage sig af barnet samt evt. søskende. Det er vigtigt, at lægen indleder med at informere barnet, da barnet hurtigt mister koncentrationen.

Information angående lejring og fixation varetages af sygeplejersken. Når barnet har fået den information, som er rettet direkte til barnet, kan sygeplejerske/radiograf og barnet evt. gå ud i legerummet, mens lægen informerer forældrene.

Lægen beslutter i samarbejde med forældrene og barnet, om barnet skal i anæstesi under planlægning og behandling.

Efter samtalen viser sygeplejersken/radiografen familien rundt i afdelingen - accelerator, planlægning, børneventerum.

Det er vigtigt at gøre familien opmærksom på, at behandlingspersonalet ved acceleratoren arbejder som et team, og at såvel kontaktpersonen som det øvrige team kan besvare spørgsmål vedrørende behandling og lignende.

 

Planlægningsdagen

Kontaktpersonen modtager familien i receptionen og følger denne i mould og til scanner.

Kontaktpersonen kan bistå med at berolige barnet, være det kendte ansigt samt tage sig af forældrene, når personalet i mould og scanner forbereder barnet.

Hvis familien af en eller anden grund ikke er vist rundt i afdelingen, kan dette foregå på planlægningsdagen.

 

1.Strålebehandlingsdag og resten af behandlingerne

Kontaktpersonen modtager familien og deltager i den første behandling.

Under resten af resten behandlingerne vil såvel kontaktpersonen som det samlede team ved acceleratoren fungere som støtte for barnet og familien.

Hvis det er muligt, deltager kontaktpersonen i midtvejssamtalen og slutsamtalen. Dette koordineres med den børneansvarlige læge og foregår ved acceleratoren eller i et af samtalerummene.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Klinisk funktionsgruppe i Afsnit for Stråelterapi har ansvar for at denne procedure introduceres, anvendes, evalueres og evt. revideres.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top