Standardbehandling af patienter med dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne er AK-behandling med en vitamin K-antagonist (VKA) suppleret med indledende behandling med lavmolekylært heparin, som gives indtil INR er bragt i stabilt terapeutisk niveau. Alternativt behandles med NOAK uden LMWH-bridging.
Mens AK-behandling af isoleret crus-DVT ofte medfører rekanalisering af den tromboserede vene, er det sjældent tilfældet, hvis tromben er lokaliseret til det iliaco-femorale segment. Rekanalisering kan ganske vist ses efter flere måneders behandling, men veneklapperne i det rekanaliserede segment vil da ofte være ødelagte og insufficiente. Permanent okklusion af det iliaco-femorale venesegment og/eller klapinsufficiens er forbundet med høj risiko for udvikling af posttrombotisk syndrom, PTS: Hyperpigmentering, kronisk hævelse af benet, venøs claudicatio, varikøst eksem og ulcus cruris. PTS udvikles i løbet af 2-10 år hos 30-40 % af patienterne, heraf ca. 10 % med svære symptomer. En del udvikler invaliderende gener allerede efter 1-2 år. Patienterne med blivende obstruktion af de dybe vener har endvidere en øget risiko for recidiv af DVT ved ophør med AK-behandling.
Der er hyppigst tale om venstresidige tromboser, da omkring 30 % af normalbefolkningen har mere eller mindre udtalte stenoser svarende til, at højre arteria Iliaca Communis afklemmer den dybe venstre bækkenvene (vena Iliaca Communis) mod promontoriet (May-Thurner syndrom). Hos andre er den udløsende faktor enten andre stenoser i det centrale dybe venesystem. Det kan være medfødt, fx Cava-atresi, eller erhvervet fx. stråleskader eller graviditet. En gruppe af patienterne har ikke stenoser, men er genetisk disponerede for venetrombose (fx Factor V Leyden), som typisk udløses af p-pillebrug eller imobilisering (fx. fly eller bilture > 4 timer) eller ovennævnte stenoser.
Risikoen for senfølger efter iliaco-femoral DVT kan reduceres ved lokal trombolysebehandling.
Kateter-dirigeret trombolyse af DVT har været anvendt i Danmark siden 1999. Metoden er nu standard for iliacofemoral DVT med åben (uafficeret/uden tromber) v. poplitea. I 2017 indførtes ultralydsassisteret trombolyse med brug af EKOS.
EKOS er et kateterbaseret (intraarterielt eller) intravenøst trombolysesystem, der via en kombination af ultralydsterapi og trombolyse opløser tromben. Ultralydsbølgerne påvirker tromben ved at gøre fibrintrådene mere ”åbne” i strukturen. Dette bevirker, at medicinen kan penetrere dybere ind i tromben og får en større overflade at virke på.
Afdeling for Karkirurgi, Rigshospitalet, modtager patienter til lokal trombolysebehandling af DVT fra Østdanmark (Region Sjælland og Region Hovedstaden). Karkirurgisk afdeling i Kolding modtager patienter fra den øvrige del af Danmark.
Indikation
Kontraindikationer
*) Patienter, som tidligere har fået udført vellykket trombolysebehandling af DVT, kan modtages til vurdering og fornyet lysebehandling kan overvejes.
Enkelte af ovenstående er "relative" kontraindikationer, hvorfor det er op til indikationsstillende læge at vurdere fordele v. behandling i forhold til risici og informere patienten grundigt herom. Ved tvivl om blødningsrisiko kan der konfereres venolyseansvarlige overlæger eller med Enhed for Trombose & Hæmostase DECT-tlf. 5-1359
Henvisning
Patienter modtages i ambulatoriet efter telefonisk henvendelse til vagthavende karkirurg.
Ved første kontakt sikres det at
Patienten ses af speciallæge, som gennemgår anamnese og der foretages Duplex af:
Ved klinisk mistanke om lungeemboli udføres CT-angio.
Patienten informeres om risici, som er minimale: Blødning kan forekomme ( < 1%). Lungeembolier under behandlingen er meget sjældent forekommende. Ultralydsbehandlingen er harmløs. Trombocytopeni (HIT) er beskrevet for LMWH, men er yderst sjældent forekommende (0,2%).
Forældre til patienter under 18 år skal give samtykke til behandlingen.
Når der er fundet indikation for behandling i samråd med endovaskulære specialist
Trombolysekateter anlægges via vena poplitea. Evt. cavafilter lægges via modsidige lyskevene. På lejet injiceres bolus på 2-10 mg Actilyse + Heparin. Sheath og katetre "proppes" med Heparin.
Kateteret fixeres med Mefix.
Sengeafdeling (koordinerende sygeplejerske ###TELEFON###) og vagthavende bagvagt (###TELEFON###) orienteres. Forvagt orienteres på ###TELEFON### mhp. at behandling iværksættes STRAKS v. ankomst til afdelingen.
EKOS
Udstyret udsender ultralydsenergi og trombolyse samtidigt via et specielt 3-lumen kateter; ét lumen til ultralydskateteret, ét lumen til kølevand (NaCl) og ét lumen til trombolyseblandingen. Ultralydskateteret er placeret af læge v. undersøgelsen. Når pt. kommer retur til afdelingen, skal der tilsluttes trombolysevæske, "kølevæske" og slutteligt skal ultralydskateteret tilsluttes EKOS maskinen, som skal tændes.
Trombolysevæske til EKOS
Fremstilles ved tilsætning af vægtjusterede mængder Alteplase (Actilyse® 1mg/ml) og Tinzaparin (Innohep® 10.000 IE/ml) til 250 ml isotonisk saltvand. Proceduren ved fremstillingen er følgende
Trombolysevæsken blandes af sygeplejerske på sengeafdelingen. Blandingen forsynes med label med navn og CPR-nr på patienten, samt med dato og tidspunkt for blanding og med beskrivelse af indhold. Blandingen lysbeskyttes med farvet pose. Holdbarhed er 8 timer v. stuetemperatur. Er der actilyse til overs v. fremstillingen kan denne holde sig 24 timer i køleskab.
Når patienten kommer tilbage til sengeafdelingen tilsluttes trombolyseblandingen STRAKS. Herefter "kølevæske" - 1 L NaCl. Sidst startes EKOS maskinen. Arbejdsgangen er som følger:
Kølevandet skal altid løbe når EKOS maskinen er tændt. Alarmerer maskinen om for høj varmeudvikling, kan NaCl infusionsraten øges. Først til 80ml/t. Maximalt 120ml/t.
Kabelenheden må IKKE dækkes til pga. varmeudvikling
Observation
Patienten er TL under behandlingen og udstyres med en SCD pumpe på begge underben. Må sidde op i 45 graders stilling og er ikke fastende. Sygeplejerskerne observerer patient min. x 2 pr. vagt og fører elektronisk plejedokumentation.
Der skal samtidigt observeres for:
Der skal dagligt på morgenrunde fremskyndet kontrolleres:
Eventuelle problemer i tilslutning til behandlingen skal konfereres med karkirurgisk vagthavende læge. Vedrørende monitoreringsblodprøver (fx fibrinogen < 5 eller antitrombin <0,7) skal der tages kontakt Trombosecentret.
Effekten af behandlingen kontrolleres dagligt ved flebografi og monitoreres med D-dimer.
Pt skal bruge kompressionsstrømpen når behandlingen afsluttes.
Kontakt til karkirurg og tromboselæger: Tromboselæger kontaktes på DECT-tlf. ###TELEFON###. Efter kl. 15.00 er det læger fra hæmatologisk afdeling, som passer vagten. I tvivlstilfælde må de kontakte relevant tromboselæge.
Behandlingen afsluttes, når alle tromber er fjernet og eventuel resterende stenose er ophævet med en stent.
Kateteret såvel som sheathen i knæhasen fjernes af behandlende læge ved kompression i 10-15 min – eller til hæmostase.
Efter udskrivelsen
Ambulant kontrol efter 6 uger, 3 måneder og herefter årligt. Der undersøges for patency og reflux i lyske og i knæhase. Ved blødning umiddelbart efter udskrivelsen tages kontakt til karkirurgisk ambulatorium i dagtiden eller evt. skadestue, eller vagthavende karkirurg udenfor dagtid. Hvis pt. er tilknyttet Thrombosecenter kontaktes disse.
UL Foretages på følgende standardiserede måde:
Kompressionsstrømper tilrådes i mindst ½ år.
Bilag