Introduktion af nyansatte på Rigshospitalet

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

 

Formål

Vejledningen beskriver rammerne for introduktion af alle nyansatte medarbejdere på Rigshospitalet. Derudover beskrives, hvem der har ansvaret for introduktionen og udsendelse af introduktionsmateriale samt procedure for dokumentation af gennemført introduktionsprogram. Introduktion i forbindelse med ny-ansættelser har til formål:

  • at sikre, at nyansatte kender hospitalets, centrets og klinikkens målsætning og organisation, og at de som nye medarbejdere føler sig velkomne og værdsatte
  • at de nyansatte bliver bekendtgjort med lokale procedurer og forhold, og får forudsætninger for at handle forsvarligt og sikkert på sin nye arbejdsplads
  • at løst tilknyttet personale samt personale under uddannelse, eksterne/kontraktansatte, frivillige, ulønnede praktikanter m.m. bliver gjort bekendt med relevante lokale procedurer

 

Tilbage til top

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen gælder alle ansatte på Rigshospitalet.

Tilbage til top


Definitioner

  • Fællesintroduktionen er en introduktion til Rigshospitalet som arbejdsplads og er for alle nye ansatte.
  • Centerintroduktion er en introduktion til det enkelte center og for alle centrets nyansatte.
  • Klinikintroduktion er en introduktion til den specifikke klinik og/eller afsnit, man er ansat i.
  • Funktionsmatrikel: den geografiske matrikel hvor medarbejderen vil have størstedelen af sit virke.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

I det følgende beskrives minimumskrav til indhold i fælles-, center- og klinikintroduktion.

Fællesintroduktion

Fællesintroduktionen ligger hver 1. hverdag i måneden med undtagelse af juli, hvor der grundet er sommerferie ikke afholdes fællesintroduktion. Fællesintroduktionen er obligatorisk for alle nyansatte uanset faggruppe og funktionsmatrikel. Der forudsættes ikke tilmelding til fællesintroduktionen for deltagelse.

 

På fællesintroduktion orienterer direktionen om:

  • ​Rigshospitalets profil, organisation og nøgletal
  • Regionale målsætninger samt hospitalets strategikort, kernefortælling mv.
  • Forskning, uddannelse og behandling
  • Fysiske rammer og byggeprojekter
  • Kultur, kommunikation og presse
  • Diskretion, tavshedspligt og it-sikkerhed
  • Infektionshygiejne og uniformer
  • Beredskab
  • Rygepolitik

Centerintroduktionerne

Alle nyansatte skal ved ansættelsens start have introduktion til eget center og klinik/enhed. Det anbefales, at center- og klinik introduktion koordineres, så nyansatte kan have en samlet introduktionsdag på Rigshospitalet, Blegdamsvej samme dag som fællesintroduktionen.

 

Introduktionen på Centerniveau bør som minimum omhandle:

  • Centrets målsætning og handleplaner i forhold til strategiske indsatsområder og must-win-battles
  • Centrets organisering, ledelsesstruktur, økonomi og personalesammensætning
  • Centrets kommunikationsveje og informationskanaler
  • Klinikkernes arbejdsopgaver overordnet
  • Med-udvalg og Arbejdsmiljøorganisation

 

Klinik/afsnit – fælles for en gruppe nyansatte

Lederne sikrer, at alle nyansatte forstår deres specifikke ansvarsområde og sørger for information og oplæring i form af individuelle introduktionsforløb.

 

Introduktionen på klinik/afsnits-niveau bør som minimum omhandle:

  • Klinikkens organisation, opgaver og målsætning
  • Kommunikationssystemer inkl. VIP i klinikken (møder, instrukser, opslagstavler mv.)
  • Klinikkens beredskabsplan inkl. placering af brandslukningsudstyr og matrikelspecifikke alarmeringsprocedurer
  • Lokale instrukser for og arbejde med infektionshygiejne
  • Klinikkens arbejdsmiljøarbejde inkl. præsentation af arbejdsmiljørepræsentanter
  • Patientsikkerhedsarbejdet- og rapportering af utilsigtede hændelser
  • Håndtering af farligt affald, forholdsregler i arbejdet med cytostatika, stikskader mv. under hensyntagen til hvilke retningslinjer og procedurer, der er gældende på funktionsmatriklen

 

Obligatoriske kurser for nyansatte

Foruden introduktion til fælles-, center- og klinikintroduktion skal alle nyansatte deltage i en række obligatoriske kurser afhængigt af nyansattes jobfunktion. Kursustilmelding sker via Kursusportalen.

 

  • Alle nyansatte skal deltage i kursus i elementær brandbekæmpelse og Trygbrand e-læring
  • Afhængigt af jobfunktion er herudover en række relevante obligatoriske kurser såsom eksempelvis: Forflytning, Basal genoplivning/hjertestop og Håndhygiejne e-læring

 

Klinik/afsnit - individuelle introduktions forløb til egne opgaver og ansvarsområder

Ikke mindst nyansatte har brug for og krav på tilbagemelding på den daglige arbejdsindsats og om opgaverne løses på et fagligt tilfredsstillende niveau.

Klinikken giver løbende nyansatte tilbagemelding på de udførte opgaver jf. VIP-vejledning for kvalifikationsevaluering og medarbejderudviklingssamtaler.

Der holdes prøvetidssamtale, hvor den nyansatte og lederen gennem dialog sikrer, dels at den nyansatte reflekterer over introduktionsforløbet og giver sin tilbagemelding til klinikken og dels at lederen giver den ansatte en tilbagemelding på hans/hendes præstationer.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Direktion og Sekretariat & Kommunikation:

  • Direktionen er ansvarlig for at udfærdige velkomstbrev og program for fællesintroduktionen til nyansatte. Materialet fremsendes sammen med ansættelsesbrevet til nyansatte af Center for HR via E-boks.
  • Direktionen er ansvarlig for programmet til fællesintroduktionen.
  • Sekretariat & Kommunikation er ansvarlig for gennemførsel af fællesintroduktion for nyansatte hver måned med undtagelse af juli. Oversigt over datoer med fællesintroduktionen udgives på intranettet under punktet ”Info til nye medarbejdere”
  • Sekretariatet & Kommunikation er ansvarlig for løbende at gennemføre evaluering af introduktionen for nyansatte.
     

Centerledelse:

  • Centerledelsen er ansvarlig for at alle nyansatte deltager i fællesintroduktion for nyansatte.
  • Centerledelsen er ansvarlig for at gennemføre centerintroduktion for nyansatte månedligt.
  • Centerledelsen er ansvarlig for at holde information vedr. introduktion til center og klinik opdateret på hjemmesiden Jobstart/Min intro. Nyansatte modtager da link til hjemmesiden i det materiale, der udsendes sammen med deres bekræftelse på ansættelse i E-boks via Center for HR .
  • Centerledelsen er ansvarlig for, at minimumskravene til centerintroduktion er opfyldt og koordineret med klinik. Der kan flyttes rundt på punkterne oplistet på henholdsvis center-, afsnits-/klinik-niveau, såfremt dette er koordineret på alle niveauer og de samlede minimumskrav opfyldes.
  • Centerledelsen er ansvarlig for årligt at evaluere centerintroduktion med henblik på justering af indhold og program.

Klinikledelse og afsnitsledelse:

  • Klinikledelsen er ansvarlig for at afholde introduktion for nyansatte i egen klinik inkl. specifikt introduktionsprogram i forhold til den nyansattes opgaver.
  • Klinikledelsen er ansvarlig for, at informere de nyansatte om introduktionsforløbet senest i forbindelse med jobstart.
  • Klinikledelsen er ansvarlig for, at minimumskravene til klinikintroduktionen er opfyldt og koordineret med eget center.
  • Klinikledelsen er ansvarlig for, at nyansatte deltager i fællesintroduktion, centerintroduktion samt klinikintroduktion indenfor 14 dage efter ansættelsen. Deltagelse dokumenteres i forbindelse med prøvetidssamtale på skema vedhæftet VIP-vejledning for Kvalifikationsevaluering og udviklingssamtaler.
  • Evaluering af klinikintroduktionen foretages løbende på baggrund af tilbagemeldinger, der indkommer fra nyansatte i forbindelse med prøvetidssamtalen.
  • Klinikledelsen er ansvarlig for at tilmelde de nyansatte til de relevante obligatoriske kurser via Kursusportalen.
  • Klinikledelse og/eller afsnitsledelse har pligt til at orientere sig om fremmøde og fravær til de obligatoriske kurser for nyansatte i Ledermodulets aktivitetsoverblik på Kursusportalen.

 

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag