Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Anvendes på neonatal-, barsels og børneafdelinger. Eller på andre afdelinger som har børn indlagt.
Definitioner
Præmatur: Børn med GA < 37 fuld uger
Mature børn: Børn med GA > 37 uger
Fremgangsmåde
Vitaminer og jern tilskud til præmature nyfødte v13.pdf
K-vitamin
Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle spædbørn får phytomenadion (K-vitamin) i.m. indenfor de første timer efter fødslen.
Anbefaling:
FV > 1500 g Konakion 1 mg i.m. ved fødslen
FV < 1500 g Konakion 0,5 mg i.m. eller i.v. ved fødslen.
Vitamin D:
Mature børn
Ifølge sundhedsstyrelsen: D-vitamin 400 IU dagligt fra de er 14 dage til de er 2 år (ref 4).
NB ! Børn der får modermælkserstatning med D vitamin indhold på 1,3 mikrogram eller mere pr 100 ml færdigblanding skal ikke have D vitamindråber, hvis de får 800 ml eller mere pr dag.
Derudover skal børn med mørk hud, eller børn der går klædt så kroppen oftest er tildækket om sommeren, (lange ærmer, bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vit. tilskud gennem hele barndommen.
(Børn med mørk hudfarve eller tildækket hud, dann er mindre D-vitamin når huden udsættes for lys, end børn med lys hud.)
Præmature børn mindre end 36 uger ved fødselen
Dosering af D-vitamin tilskud til præmature er kontroversielt (ref 5).
Denne PVI er baseret på anbefalinger fra ESPGAN (European Society of Paediatric Gastroenterology and Nutrition):
Anbefaling til præmatur børn er 400-1000 IU = 10-25 mikrg per døgn i den første levemåned.
På basis af dette gives således: D-vitamin 800 IU dagligt de første 30 levedøgn fra barnet kan tage vitaminer enteralt.
D vitamin dråber indholder 400 IE/ 5 dråber.
Hos det præmature barn starter man supplerende D-vitamin sammen med de øvrige vitaminer, når barnet kan tage omkring 5 ml / måltid.
I standard planer er der mulighed for at vælge D-vitamin 400 IU eller 800 IU i 30 dage.
Man skal således aktivt ind og tage stilling til om et barn skal forsætte med 800 IE efter 30 dage (det skal de allermindste som regel). Dette er således en lægelig vurdering, som skal baseres på den samlede tilførelsen af D-vitamin.
Hvis barnet bliver udskrevet til hjemmet eller THO inden det er 30 dage gammel reduceres D-vitamin tilskud til 400 IU dagligt.
Hvis barnet stadig er indlagt skal man vurdere hvor meget supplerende D-vitamin barnet får via Fortifier og / eller modermælkserstatning. Man skal altså beregne om barnet får et væsentligt højere tilskud end 1000 IU dagligt.
1 g fm 85 indeholder 35 IU D vitamin.
D vit måles som serum 25(OH) vit D. Normal værdi skal være over 50 nmol/L
se også instruks om mtabolisk knogle sygdom
Ved rakitis
se VIP. metabolisk knogle sygdom
Baggrund
D-vitamin tilskud gives sammen med fosfat og kalk for at opnå en tilstrækkelig knogleminerealisering og for at forbygge rachitis. D-vitamin øger absorption af calcium og fosfat fra tarmen. Barnets behov for D-vitamin afhænger af hvor meget D-vitamin barnet har nået at lagre intrauterint. Præmature børn og børn født af mødre med lav D-vitamin status har derfor en højere risiko for at udvikle D-vitamin mangel og rachitis end andre børn (ref 5).
Man giver D-vitamin tilskud for at forebygge D-vitamin mangel og det er derfor sjældent nødvendigt at måle D-vitamin status på det enkelte barn. Det kan alligevel være indiceret at måle D-vitamin status på udvalgte børn (ekstrem lav fødselsvægt, fedtmalabsorption, dårlig ernæringsstatus, lymfedrænage problemer i tarmen) og ved forhøjede basiske fosfortaser, BASP, (vurderes sammen med fosfat og Ca++), som kan være tegn til D-vitamin mangel.
Blodets indhold af 25 OH decalciferol (25OH vitD) er den bedste indikator for D-vitamin status (ref 1). Et serum niveau af 25OH vit D over 80 nmol/l er formentligt en vejledende nedre grænse for tilstrækkelige depoter (ref 6).
Human mælk indeholder kun sparsomme mængder D-vitamin (formentligt mindre end 50 IU per liter) (ref 7). Modermælkserstatninger og Fortifiers (Enfamil, FM 85) er tilsat D-vitamin.
Det er således børn, der udelukkende får human mælk, som er mest udsatte for D-vitamin mangel, hvis man ikke giver supplerende D-vitamin.
Overdosering:
Af vitamin D resulterer i hypercalcæmi. Ses på rutine status.
I en japansk undersøgelse hvor man anvendte modermælkserstatning med højt indhold af D-vitamin (2700 IU / l) gennem flere måneder fandt man, at nogle af børnene havde meget høje niveauer af 25OH vit D i blodet, men der var normal calcium og fosfat i blodet og ingen tegn på toxicitet (ref 11).
Jern tilskud:
Anbefaling: 2-3 mg/kg/day
Behandlingsperiode:
FV < 1500 g start 2-4 uger ( forudsætter minimum halv enteral ernæring). Afslutter efter 12 måneder.
1500-2500g start 6 uger. Afslutte 6 måneder.
* De allermindster starter senere med jern profylakse pga evt. blod transfusioner. Børn som har fået blodtransfusion med S- ferritin over 350 ug/L, bør vente med opstart af jern tilskud. S ferritin bør derfor følges ugetligt hos disse børn.
Ved fuld berigning af modermælk holdes pause med jerntilskud pgs jernindholdt i berigningsproduktet.
Fuld berigning med FM 85 i 100 ml modermælk indholder 1,7 mg jern.
Børn på jern berigtet modermælkserstatning > 8 mg/L kan reduceres i jerntilskud til halvdelen af mængden eller til hver anden dag.
Ref :
Iron requirements in infants and toddlers. JPGN. Oktober 2013. Domelöff M et al.
Enteral Nutrient Supply for Preterm infants. JPGN. ESPGHAN 2010. Agostoni et al.
Effetcts of iron supplementation of LBW infants on cognition and behaviour at 3 years. Pediatrics Jan 2013. Berglund SK et al
Rekommnedation om järntilskot.National riktlinjer Sverige 2013--03-02. Berglund A og Domellöf M
Multivitaminer:
gives under indlæggelse til præmature nyfødt og lavvægtige matur børn, samt børn med gastrointestinal lidelser.
f eks: multivitaminer med D vitamin: Abidec eller AB Uni.
Opstart ved 2 uger alderen.
> 50% som PN med vitaminer: ingen tilskud
> 50% som enteral ernæring 0,6 ml abidec/ dagligt eller 0,3 ml AB Uni.
Gives sammen med D vitamin 5 dråber frem til fuld berigning dererfter kun D vitamin.
Der er ikke behov for vitamin tilskud ved fuld berigning eller fuld MM erstatning.
Ophør ved udskrivelsen eller for præmatur ved alder svarende til fuld 37 uger.
Vitamin A:
Der er kun svagt evidens for at give vitamin A tilskud intramuskulær til de præmatur for at forbygge kronisk lungesygdom.
P-Vitamin A Mikromol/L tagers ved langvarigrig parenteral ernæring, konjungeret hyperbilirubinæmi og ved malabsorptionstilstande
Der afgives svar på P-Retinol, P-Vitamin E og P-beta-Caroten.
referenceværdi børn 1-6 år 0,70-1,40 mikromol/L.
Substitution: 3000 IE dagligt PO, sv til 1 dråbe af en opløsning på 100,000 IE/ ml
kan øges ved fortsat lav værdi.
Ved meget lav værdi kan man give en booster på 20,000 IE IM x 1
Vitamin E:
På baggrund af den potentielle skadelige effekt som ikke kan opveje den gavnlige effekt, anbefales vitamin E tilskud ikke.
P-Vitamin E måles samtidig med Vitamin A (P-Retinoler)- samme indikationer- se under vitamin A.
I følge Espghan er fgl værdier tilstrækkelige:
præmature 1-2 mg/dl sv til 23-46 mikromol /L
nyfødte og spædbørn 0,5-1,5 mg/dl sv til 12-35 mikromol/L
Vitamin B+C:
Der er ingen evidens for at give oralt eller intravevøst vitamin C tilskud til mature eller præmature.
Ref:
1. Enteral nutrient supply for preterm infants. JPGN. ESPGHAN 2010
2. WHO Guidelines on optimal feeding of low birth-weight infants in low- and middle-income countries. ( Recommendation 6) 2011
3. Braegger C et al, Vitamin D in the healthy european pediatric population. J Pediatre Gastroenterol Nutr, 2013 Jun 56(6) 692- 701
4. Sundhedsstyrelsen Ernæring til spædbørn . vitaminer og jerntilskud: Nye sammensætningskrav for modermælkserstatninger medfører ændring i anbefalingen om D-vitamintilskud for nogle spædbørn
5 Mølgaard C et al. Vitamin D and bone health in early life. Proc Nutr Soc. 2003 Nov;62(4): 823-8.
6. Agostoni et al. Emteral nutrient supply for preterm infants: commentary from the European Society of Paediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition Committee on Nutriotion. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2010 Jan;50(1):85-91.
7. Reeve LE et al. Vitamin D of human milk; identification of biologically active forms. A J Clin Nutr. 1982 Jul;36(1);122-6
8. Sundhedsstyrelsens folder: Forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel.
9. Backstström MC et al. Randomised controlled trial of vitamin D supplementation on bone density and biochemical indices in preterm infants.
Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1999. May;80(3):F161-6.
10. British National Formulary for Children 2010-2011
11. Nako Y et al. Risk of hypervitaminosis D from prolonged feeding of high vitamin D premature infant formula. Pediatr Int. 2004 Aug; 46(4):439-43.
Yderligere oplysninger findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Ansvar og organisering
Disse retningslinier er ajourført med sundhedsstyrelsens retningslinier pr 3. maj 2010
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
opslag i klinikken