Usædvanlige kliniske problemstillinger; diagnoser eller procedurer

Målgrupper og anvendelsesområde

 Instruksen omfatter alle patienter indlagt på Neonatalafdelingen. Instruksen omfatter sundhedsfagligt personale med patientkontakt i afdelingen.

Definitioner

Usædvanlig klinisk problemstilling: de situationer hvor diagnoser, behandlingsprincipper og/eller apparatur ikke falder inden for de rammer, der normalt håndteres af det sundhedsfaglige personale på Neonatalafdelingen, og hvor sikker håndtering af patientens behandling kræver specialkendskab til diagnose og behandling. Begrebet omfatter også behandlingssituationer, der kun optræder meget sjældent i afdelingen.

Eksempler på usædvanlige kliniske problemstillinger: Tuberkulose, ætsning i esofagus, kraniekirurgi og epidermiolyse. Endvidere lån fra andre afdelinger af behandlingsapparatur, der ikke indgår i afdelingens normale apparaturpark.

Neonatalafdelingen behandler nyfødte børn og meget små børn uanset sygdommens art. I en række tilfælde betyder det at der ikke kan foreligge procedurevejledninger for alle væsentlige problemstillinger. I sådanne tilfælde er det særligt vigtig at al tilgængelig klinisk kompetence bliver udnyttet i god tid.


Fremgangsmåde

1. Ved planlægning af behandling skal relevante speciallæger konsulteres. Husk klinisk farmakolog ved usædvanlig medicinbrug. Om nødvendigt skal diagnostikere og behandlere mødes til konference. Der skal foretages en risikovurdering.

2. Forældrene skal informeres om at problemstillingen er usædvanlig, om behandlingsplanen, om risikovurderingen, og om hvem der har været konsulteret, og give deres tilsagn.

3. Usædvanligt udstyr skal samles og godkendes af en kompetent læge. Brugsanvisningen skal gennemgås. Hvis der ikke foreligger brugsanvisninger, skal fremgangsmåden skrives ned.

4. Usædvanlig medicin skal skaffes, alle detaljer vedrørende administrationen skal skrives i journalen.

5. Nødvendig monitorering skal beskrives, med målområder og retningslinier for tilkald.

6. Mulige komplikationer skal overvejes med tilhørende forslag til akut behandling. Nedskrevne nødprocedurer skal være lettilgængelige

7. Ved alle vagtskifter, både for sygeplejersker og for læger, skal punkt 3) -6) af ovenstående gennemgås.