At undgå at det indlagte immobiliserede barn får tryksår
Tryksår: En degenerativ forandring i biologisk væv forårsaget af kompressions- og forskydningskræfter (kilde: Gottrup F et al. ” Tryksår fortsat en klinisk udfordring”)
Tryksår og PICU-patienten
Det intensivt behandlingskrævende barn er oftest en patient der har multiple risikofaktorer for at udvikle trykspor eller deciderede tryksår. Barnet kan være så ustabilt at en ”vendingsprocedure” i sig selv kan destabilisere barnet.
Medvirkende årsager / risikofaktorer til udvikling af trykspor/tryksår hos børnene :
Lokalisering
Som hos voksne har også PICU-børnene risiko for at få tryksår ved knoglefremspring hvor huden bliver udsat for størst tryk: Baghoved, skulderblade, albuer, korsben, numse, hæle mm. Vores erfaring er dog, at især barnets ører og næse er svært udsatte for trykspor/tryksår. Det skyldes nok at børnene ofte er intuberede. Tuberne er ikke cuffede, hvilket stiller store krav til tubefixering og lejring af barnets hoved.
Observation og gradinddeling af trykspor/tryksår ( Gottrup og Alsbjørn ) :
Observationen gøres hver 2. time i forbindelse med lejeændring hos barnet. Observationerne skal dokumenteres i sygeplejestatus under søgeord ”Hud/væv” og der oprettes en sygeplejediagnose angående ”risiko for at udvikle tryksår”.
Stadium 0 : Blanching hyperæmi, det vil sige reaktiv hyperæmi, hvor rødmen forsvinder ved fingertryk. Cirkulationen er intakt og tilstanden reversibel men smertefuld.
Stadium 1 : Non-blanching hyperæmi . Rødmen forsvinder ikke ved fingertryk. Skyldes begyndende vævsskade med begyndende aseptisk inflammationsreaktion. Klassiske inflammationstegn. Reversibel ved trykaflastning. Smertefuld.
Stadium 2 : Blisterdannelse gående over i egentlige ulcus, der dog sjældent går gennem dermis. Ses som ”rødt sår” uden nekroser. Vil hele igen ved aflastning. Smertefuld.
Stadium 3 : Såret går gennem dermis og gennem det subcutane væv. Nekroser og underminering evt. cyster og fistler. Fascien stopper progressionen i dybden. Sekretion og evt. pus medfører navnet” ”gule sår”. Kræver behandling for at hele . Ingen smerter.
Stadium 4 : Såret brudt gennem fascien til muskel og evt. knogle. Nekroser, underminering, cyste- og fisteldannelse ses. Ofte også inficeret. Nekroserne giver navnet ”sort sår”. Kræver intensiv behandling for at hele. Ingen smerter.
Forebyggelse / behandling af tryksår.
Enkel og systematisk forebyggelse af tryksår er selvfølgelig at foretrække frem for behandling.
Ved lejring af barnet skal man tænke på trykaflastning. Lejringen skal være på en måde så
Lejeændring / vending skal foretages hver 2. time . Det er ikke nødvendigt at vende barnet helt ”rundt”. Det er dog af afgørende betydning for tryksårsprofylaksen, at der foretages en lejeændrig hver 2. time – selv en lille lejeændring, hvorved trykket fordeles anderledes, er af stor betydning. Nogle børn tåler meget dårligt at blive vendt. Hos disse børn skal man måske være 3 sygeplejersker til at vende barnet helt ” rundt”. Lejring på maven kan være af afgørende betydning for bedring af lungefunktionen. Det kræver dog også at man er 3 sygeplejersker til at vende barnet. Det kan være en god ide, at vores fysioterapeut er med første gang, man skal lejre et ”stort” barn på maven.
Underlaget hvorpå barnet lejres har en stor betydning. Barnet lejres på en specialmadras - tempurmadras. Der lægges et tyndt underlag på madrassen f.eks. et lagen. Derudover skal man være opmærksom på ørets stilling, og evt aflaste i forhold til CVK eller andet.