Personalet i Neonatalklinikken, som ammevejleder mødre til præmature og mature børn
En suttebrik er et silikoneskjold, der lægges over brystvorten med henblik på at hjælpe barnet til at tage fat om brystet og die.
Formål
At personalet har viden om anvendelse af suttebrik, og udelukkende tilbyder suttebrik efter grundige overvejelser og på begrundet indikation.
Intro
Brugen af suttebrik fremmer tilsyneladende ikke fuld amning af præmature børn (1) og accelererer heller ikke ammeetableringsprocessen (2). Suttebrikken koncentrerer formentlig vakuum og giver en hårdere stimulation af ganen (3), barnet kan blive afhængig af den hårde stimulation i ganen, og det er formentlig derfor, det kan være svært at afvænne suttebrikken. Derfor bør suttebrikken kun bruges på klar indikation, og bør betragtes som et midlertidigt hjælpemiddel, også fordi mælkeoverførelsen kan være nedsat og der er større risiko for at barnet ikke etablere fuld amning (1). Man kan med fordel forsøge uden suttebrik hver dag – eller når amningen går bedre. Suttebrikken afvendes når mor-barn-parret har etableret fuld amning.
Amerikanerne har de sidste 15-20 år anbefalet brug af suttebrik til præmature børn på baggrund af to små studier (3, 4), men en nyere dansk undersøgelse af 1488 præmature børn viser, at suttebrik har negativ sammenhæng med fuld amning ved udskrivelse (1), og ikke bidrager til tidligere etablering af fuld amning (2). Der vil alligevel være børn, hvor den eneste løsning vil være at anvende suttebrik, alle andre alternative løsninger bør dog være afprøvet først. Et Cochrane review viser at der ingen evidens er for, at suttebrik er effektiv eller uden negative virkninger hos hverken præmature eller mature børn (5).
Potentielle fordele ved brug af suttebrik
Häggkvist skriver: ”Suttebrik er en letkøbt og tilsyneladende enkel løsning på et problem. Suttebrikken tages ofte i brug på sygehuset, men personalet ser ikke altid de langsigtede problemer med dette, eftersom det ikke er deres opgave at følge op på moderen efter udskrivelse.
Der vil alligevel være tilfælde, hvor den eneste mulighed for at komme i gang med amningen er at anvende suttebrik. Alle andre alternativer for at løse problemet bør imidlertid være afprøvet først.” (6)
Løsning skal rettes mod årsag (præmature og mature børn)
###TABEL_1###
Suttebrikken findes i 3 størrelser - lille, standard og stor - brikken skal passe til moderens brystvorte. Hvis man sætter en lille suttebrik på en stor brystvorte, kan mælkegangene blive komprimerede og mælken kan derfor ikke løbe frit.
Billederne nedenfor viser hvordan brikken påsættes (Fig.1), hvordan barnet ser ud, når det dier rigtigt på suttebrikken (Fig. 2), og hvordan suttebrikken bliver fyldt op med mælk ved amning (Fig. 3).
###TABEL_2###
Vær opmærksom på når du udleverer en suttebrik, skal du være til stede de første gange, barnet skal sutte på den:
Du skal observere, at barnet kan koordinere vejrtrækning med sutte/synke bevægelse.
Barnet må ikke falde i saturation eller få bradycadier mens det spiser.
Når mor-barn-parret har etableret fuld amning er det vigtigt at afvænne brugen af suttebrik helt (8). Afvænning påbegyndes inden udskrivelse, alternativt informeres moderen om hvordan og hvornår.
Sørg for at barnet dagligt får nærkontakt med brystvorten uden suttebrikken, så barnet får positive oplevelser ved brystet.
Brystet må gerne være lidt blødt, så det er nemmere for barnet at få fat, moderen kan håndudmalke lidt mælk inden barnet lægges til.
Begynd måltidet med suttebrik. Lad barnet sutte, til der tydelig høres mælkeoverførsel (langsom suttefrekvens og barnet synker). Barnet tages så fra, suttebrikken fjernes, barnet lægges til brystet igen. Der forsøges over nogle gange. Såfremt det ikke lykkes, lægges barnet til igen med suttebrik. Dette gentages ved næste måltid.
Når dette lykkes nogle gange, går man videre: Nu lægges barnet til uden suttebrik fra måltidets begyndelse. Det kan være en fordel at stimulere nedløbsrefleksen inden barnet lægges til brystet. Som ved første trin kan det være nødvendigt kortvarigt at anvende suttebrikken frem for, at barnet bliver meget frustreret under måltidet.
Det frarådes at klippe af brikkens spids, da det efterlader skarpe kanter, der kan genere barnet i munden.
Der følges op på afvænningen med tilbud om vejning enten i afdelingen eller ved sundhedsplejerske.
Efter hver brug, skal brikken vaskes med mild sæbe, skylles og skoldes med kogende vand.