Obduktion og andre postmortelle undersøgelse i neonatalperioden

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen beskriver hvilke overvejelser, der skal gøres om supplerende undersøgelser og diagnostik, i forbindelse med at et indlagt barn ikke kan overleve/dør, inklusive hvor og hvordan undersøgelserne udføres. 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Indikationer

I alle tilfælde af sen spontan abort, provokeret abort pga mistanke om misdannelse, ved dødfødsel, eller ved død i neonatalperioden skal der tages stilling til behov for postmortelle undersøgelser og til disses omfang, helst i samarbejde med patolog og i visse tilfælde med klinisk genetiker. Obduktion og om muligt undersøgelse af placenta er en vigtig og effektiv screening ved perinatal død. Derfor er der altid en generel indikation - ikke mindst for at finde uventede sygdomme / komplikationer. I nogle tilfælde er der spørgsmål som udgør speciel indikation for obduktion og/eller supplerende undersøgelser.

 

Samtykke

Der skal tages stilling til indikationerne før forældrene skal spørges. Hvis forældrene ikke ønsker obduktion, og der er speciel indikation, bør man tilbyde netop de undersøgelser, der delvist kan erstatte obduktion mht. de væsentligste spørgsmål. Der skal altid tages stilling til åbning af kraniet.

 

Obduktion

Børn skal blive på afdelingen indtil der er foretaget ligsyn og derefter bringes til kapellet med journal og obduktionsbegæring. Obduktionen udføres som regel samme eller følgende arbejdsdag. Det er en fordel hvis de kliniske læger overværer obduktionen (bagvagt kaldes i god tid).

Obduktionen udføres af en specialuddannet læge. For at komme til de indre organer lægges to snit. Det ene hen over baghovedet fra øre til øre; det andet op på forsiden af kroppen fra halsen til symfysen. Efter undersøgelse og udtagelse af små vævsprøver lægges organerne tilbage i liget. Det gælder dog ikke hjernen som skal fixeres i nogle uger før den undersøges. Derefter bliver hjernen brændt.

Udover den indvendige undersøgelse gøres også altid 1), 3) af nedenstående liste. De øvrige undersøgelser på listen gøres efter aftale.

Efter obduktionen lukkes åbningerne. Barnet føres barnet igen til kapellet hvorfra det kan udleveres til de nærmeste. Såfremt de ønsker selv at give barnet tøj på og lægge det i kisten er det vigtigt at den kliniske afdeling forinden har oplyst at man kan se sårene.

Obduktionsrapporten foreligger som regel i foreløbig form i løbet af nogle dage. Den endelige rapport med mikroskopi m.m foreligger som regel efter maksimalt 1 måned.

Regionsobduktion

Ved pludselig død, hvor politiet ikke begærer medicolegalt ligsyn, kan der udføres lægevidenskabelig obduktion på Retsmedicinsk Institut. Formålet er primært opsporing af arvelige sygdomme. Henvisningsprocedure fremgår af særskilt VIP om regionsobduktion.

Erstattende / supplerede undersøgelser til obduktion

  1. Udvendig undersøgelse + foto
  2. Ultralyd
  3. Røntgenundersøgelser
  4. MR skanning
  5. Dyrkninger og evt. blod til titre (titre: 1-2 ml blod i EDTA-glas (= lilla prop), opbevares ved stuetemperatur indtil afsendelse til lab.).
  6. Blod/biopsi mhp kromosomundersøgelse/DNA undersøgelse (kromosom-us.: 1-2 ml i heparin-glas (=grøn prop), DNA-us.: 1-2 ml blod i EDTA-glas (lilla prop), begge opbevares ved stuetemp. indtil afsendelse til lab.).
  7. Bloddråber på PKU kort sendes på vanlig vis, der anmodes om udvidet undersøgelse. Kortet opbevares på SSI og kan findes frem til supplerende udredning, f.x. ved fremtidig muligheder for genetisk diagnostisk.
  8. Blod/urin til biokemi
  9. Biopsi mhp biokemi
  10. Biopsi mhp histologi
  11. Placentapatologi

1, 3, og 10 sker bedst på patologisk afdelings sektionsstue. Hvis alt er aftalt kan det gøres på 1-2 timer. Forældrene kan ikke være med. Hvis forældrene ikke ønsker at barnet bringes til patologisk afdeling, kan det ske på den kliniske afdeling. Personale der har haft et tæt forhold til barn og/eller forældre bør ikke deltage. Biopsi mhp enzymbestemmelse skal gøres inden 6 timer efter barnets død.

 

Vejledning vedr. 8, 9, 10 og øvrige prøver til metabolisk udredning findes i instruks fra Klinisk Genetisk afdeling.

 

Generelt:

Prøverne kan ikke tages om. Vær sikker på mærkning og opbevaring indtil transport efter aftale med modtagende laboratorium. Hvem gør det den førstkommende arbejdsdag ?

Der findes bakke med rekvisitter til de almindelige postmortelle prøver i depotet. Specielle ting findes i akutskabet på 4061 (midt på gangen).

 

ad 1. Lav en fornyet, omhyggelig undersøgelse, tag mål af alt hvad der ser malproportioneret ud og beskriv alle abnorme fund detaljeret. Foto tages gerne med digitalkamera.

ad 2. UL kan gøres af UL-afdeling, GN-læge eller rtg-læge alt efter spørgsmålet.

ad 3. På patologisk afdeling kan børn optil 1 kg rtg-fotograferes med speciel teknik. Større børn rtg-fotograferes med almindeligt apparatur af de kliniske radiografer, enten på patologisk eller klinisk afdeling. Vær omhyggelig med instruktionen af radiografen. Kan brug af kontrast forbedre undersøgelsen ?

ad 4. MR kan gøres indtil 36 timer efter døden.

ad 5. Blod kan tages ved hjertepunktur.

ad 6. Se vejledning: Kromosomundersøgelse - nyfødte

ad 8. Urin til biokemisk screening kan tages ved blærepunktur. Undersøgelse af urin er vigtigere end undersøgelse af blod, der i givet fald skal tages snarest muligt (EDTA-glas). Ingen af disse kan vente til obduktionen. Opbevares i køleskab eller fryses.

ad 11. Placenta opbevares i køleskab i plastikpose med etikette indtil transport kan finde sted, dog højst 5 dage. Placenta sendes førstkommende hverdag mellem 8 og 14 til patologiafdelingen (JMC-team), afsnit 5443. Ved forsendelsen: Placenta lægges uden plastikpose i en hvid spand med låg (uden formalin). Spanden mærkes ved etikette, Der vedlægges udfyldt rekvisition.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top