Nedtrapning af udmalkning i forbindelse med barnets overgang til fuld amning

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 Sundhedspersonale ansat i Neonatalklinikken. I samarbejde med de indlagte børns mødre.

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Synkronisering af amning og udmalkning.

Mange mødre malker ud 6-8 gange i døgnet, mens barnet får fuld sondemad. Udmalkningerne behøver ikke være synkroniseret med barnets måltider.

Når barnet begynder at die mere end at hyggesutte (kvarte eller halve måltider), bør moderen synkronisere sine udmalkninger med barnets måltider, dvs. malke ud efter hvert måltid. På denne måde vil brystet være fyldt og mælken flyde nemt, når barnet dier. Det efterligner den normale rytme under fuld amning. (hvis brystet bliver for spændt og svært at få fat på, kan moderen ”tage toppen” dvs. malke lidt ud (10-25 ml) inden barnet lægges til).

For nogle mødre vil en synkronisering af amning og udmalkning betyde, at de skal øge antallet af udmalkninger, hvilket vil øge mælkeproduktionen. Hvis moderen har tilstrækkelig mælk til sit barn /sine børn, kan hun undlade at malke ”helt i bund” dvs. ikke tømme brystet helt, men malke ud, så hun har den mælk, barnet skal have på sonde/kop (+ et lille overskud).

Faderen kan med fordel give barnet eftermad/bøvse med barnet, så moderen kan malke ud umiddelbart efter barnet har diet.

Nedtrapning af udmalkning i forbindelse med barnets overgang til fuld amning

For lidt mælk

Hvis moderen har for lidt mælk, bør hun malke ud efter hvert måltid, så hun stimulerer mælkeproduktionen optimalt. Hvis barnet sover fra et måltid, bør hun også malke ud, men kan evt. nøjes med at malke ud fra det ene bryst, så der er mælk parat i det andet, hvis barnet bliver sultent kort efter, hun har malket ud.

Når barnet ammes fuldt, bør udmalkningen fortsætte ca. 6 gange i døgnet indtil barnets vægt stiger tilfredsstillende, og derefter langsomt aftrappes over nogle dage, for at forebygge fald i mælkemængde.

Tilpas med mælk

Hvis moderen har mælk svarende til barnets behov, bør hun malke ud efter barnet har diet, hvis det vurderes at barnet ikke har diet et fuldt måltid. Hvis barnet sover fra et måltid, bør hun også malke ud, men kan evt. nøjes med at malke ud fra det ene bryst, så der er mælk parat i det andet, hvis barnet bliver sultent kort efter, hun har malket ud.

Når barnet ammes fuldt, bør udmalkningen fortsætte mindst 2 gange i døgnet indtil barnets vægt stiger tilfredsstillende, for at forebygge fald i mælkemængde.

For meget mælk

Hvis moderen har for meget mælk, bør hun malke mindre og mindre ud efter hvert måltid, og f.eks. springe en udmalkning over, hvis den kan undværes. Nedreguleringen af mælkemængden kan strække sig over hele ammeetableringsfasen og evt. længere.

En lille overproduktion (f.eks. 100 ml mere end barnet har brug for) er hensigtsmæssig, både fordi mælken flyder lettere, og fordi der kan ske et fald i mælkemængden i forbindelse med overgang til fuld amning, hvis man ikke er opmærksom på at forebygge dette.

Vær opmærksom på mælkeknuder/brystbetændelse. Vær opmærksom på, at mælkemængden ikke falder for meget. Hvis moderens mælkemængde svarer til barnets behov inden fuld amning er etableret, skal hun herefter følge model ”Tilpas med mælk”

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 Klinikledelse og teamledelser

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Wambach K, Riordan I

Breastfeeding and Human Lactation

Fifth edition

Jones and Bartlett Learning 2016

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top