Målgrupper og anvendelsesområde
Sundhedsfagligt personale i neonatalafdelingen
Tilbage til top
Definitioner
En narresut er det samme som en sut.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Det at sutte er en refleks og et behov, der sikrer artens overlevelse.
Det trøster og beroliger barnet, oralmotorikken udvikles og dermed barnets talefærdigheder.
Et suttelystent barn skal først og fremmest tilbydes mors bryst, medmindre barnets eller moderens tilstand ikke tillader det. Hvis barnet tilbydes en sut, skal forældrene være enige.
Når barnet tilbydes en sut skal man være opmærksom på størrelsen. Sutten skal kunne nå den bagerste del af ganen for at barnet kan få ordentligt fat og danne godt undertryk. Generelt kan man sige at sutten hellere skal være lidt for stor end for lille
Da sutteteknikken på hhv. bryst og sut er forskellig kan man ikke lære et barn at die ved at sutte på en sut, men barnet får stimuleret sutterefleksen.
Hvorfor kan brug af sut i øvrigt tilrådes i neonatalafdelingen:
- Mundstimulation (mælk eller sut i munden) er vigtig, da det punkt der udløser brækrefleksen ellers kan rykke fremad i munden, så barnet føler ubehag ved at få brystet langt nok ind i munden til at kunne die korrekt (1).
- Barnet kan ikke altid få tilfredsstillet sin suttelyst/trøstes enten pga. fysisk adskillelse mellem mor og barn (indlagt på forskellige afdelinger, kuvøse o.a.) eller fordi barnet i visse tilfælde ikke kan ligge hos sin mor pga. ustabilitet, overvågning o.a.
- Barnet er sygt og har måske brug for mere trøst.
- Barnet føler ubehag pga. elektroder, drop, sonde o.a. eller bliver udsat for smertefulde procedurer; brug af sut reducerer stress og smerter (2, 3).
- Sukkervand som smertestillende virker bedst, hvis barnet sutter samtidigt. Nogle børn kan bedst stimuleres til at sutte med en sut – andre lapper sukkervandet i sig uden sut.
- At sutte fremmer barnets selvberoligende adfærd med nedsat puls, ilt- og energiforbrug til følge.
Det er uklart om præmature børns brug af sut påvirker amning, nogle studier viser ingen sammenhæng (3, 4), mens andre studier viser at præmature børn, der ikke anvendte sut var ammet i længere tid (5). En dansk undersøgelse af præmature børn viste, at minimering af brug af sut, når barnet skulle ammes mere, var positivt for fuld amning ved udskrivelse, og at børnene etablerede fuld amning en dag tidligere (6, 7). Ifølge ”Howard” 2003 bliver raske mature børn der tilbydes sut sent (4 uger efter fødslen), ammet fuldt i længere tid end mature børn der tilbydes sut tidligt (2-5 dage) efter fødslen (8).
Suttestørrelser:
Firmaerne kan ikke komme med rekommandationer, og derfor er nedenstående vejledende og baseret på GN’s erfaringer.
Beldico: Under 750 gram (findes kun i team præmatur)
Beldico lille (mat gennemsigtig):>750 gram
Jollypop (grøn): < 1800 gram
Jollypop 0-3 mdr (blå og pink): > 1800 gram
Almindelig ringsut (for øjeblikket hvid): mature børn
Syge børn på neonatalafdelingen må få en sut til trøst. Når ammeetableringen intensiveres bør man være tilbageholdende med sutten, og den bør kun gives til barnet i følgende situationer:
Når barnet græder og ikke kan trøstes i forældrenes favn eller hud-mod-hud med forældrene
Hvis barnet græder i forbindelse med blodprøvetagning og andre smertevoldende procedurer, og når der gives sukkervand for samme
Hvis barnet græder under bleskift eller plejeprocedurer, og ikke kan trøstes.
Hvis barnet græder under moderens/forældrenes fravær, og ikke kan trøstes.
- Sut under sondemåltid er tilsyneladende ikke positivt for amning i, når amning intensiveres.
I hvilke tilfælde frarådes brug af sut:
Raske mature børn frarådes brug af sut i de første 4 uger – eller indtil amningen er godt i gang, da man mener at sutten forlænger perioden mellem to amninger (8, 9). WHO’s spædbarnsvenlige initiativ fraråder brug af sut i ammeetableringsfasen både for mature og præmature børn (10, 11).
Hvad kan man ellers gøre?
- minimere adskillelse
- minimere ubehagelige og smertevoldende procedurer
- smertedække barnet
- støtte det syge og utilpasse barn
- give barnet hjælp til selvberoligelse
- anvende hud-mod-hud-kontakt som beroligende og smertestillende intervention
Rengøring:
Alle sutter skal skoldes før de tages i brug, samt rengøres dagligt som følger: Sutter skylles grundigt og koges i 2 minutter. Vandet hældes fra og sutterne opbevares tørt og tildækket. - den daglige rengøring varetages af forældrene, efter instruktion af personalet.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Jones MW, Morgan E, Shelton JE. Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant. Neonatal Netw. 2002 Mar;21(2):51-7. Review.
- Cignacco E, Hamers JP, Stoffel L, van Lingen RA, Gessler P, McDougall J, Nelle M. The efficacy of non-pharmacological interventions in the management of procedural pain in preterm and term neonates. A systematic literature review. Eur J Pain. 2007 Feb;11(2):139-52.
- Pinelli J, Symington A, Ciliska D. Nonnutritive sucking in high-risk infants: benign intervention or legitimate therapy? J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 2002 Sep-Oct;31(5):582-91. Review.
- Collins CT, Ryan P, Crowther CA, McPhee AJ, Paterson S, Hiller JE. Effect of bottles, cups, and dummies on breast feeding in preterm infants: a randomised controlled trial. BMJ. 2004 Jul 24;329(7459):193-8. Epub 2004 Jun 18.
- Benevenuto de Oliveira MM, Thomson Z, Vannuchi MT, Matsuo T. Feeding patterns of Brazilian preterm infants during the first 6 months of life, Londrina, Parana, Brazil. J Hum Lact. 2007;23:269-74.
- Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. (2014) Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE 2014 Feb 9(2): e89077.
- Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. (2014) Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep 9(9): e108208.
- Howard CR, Howard FM, Lanphear B, Eberly S, deBlieck EA, Oakes D, Lawrence RA. Randomized clinical trial of pacifier use and bottle-feeding or cupfeeding and their effect on breastfeeding. Pediatrics. 2003 Mar;111(3):511-8.
- Dowling DA, Thanattherakul W. Nipple confusion, alternative methods, and breast-feeding supplementation: State of the science. Newborn and infant Nursing Reviews 2001 December; 1(4):217-33.
- World Health Organization, UNICEF. Baby-friendly Hospital Initiative: Revised, updated and expanded for integrated care. Section 1, Background and implementation. 2009 Geneva Switserland.
- Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Haggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top