Når barnet ikke vil tage brystet

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål 

Nogle børn vil i begyndelsen ikke tage brystet. Vejledningen giver nogle forslag til, hvad moderen kan gøre for at få amningen i gang.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

 Til mødre - og personale, der skal støtte mødre - hvis børn ikke vil tage brystet.

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Det handler om at trøste barnet, lokke barnet og give barnet meget kontakt.

 

Trøst barnet

Et skrigende barn bør ikke lægges til brystet.

Barnet skal ikke tvinges til brystet, og ikke lægges til, når det er uroligt.

Trøst barnet først.

 

Barnet skal tilbydes brystet jævnligt – hver gang det vågner – også selvom det ikke vil tage fat.

Moderen kan evt. amme mens hun vugger barnet eller mens hun går rundt.

 

Hvis barnet er utålmodigt, uroligt og ikke vil tage brystet, bør det lægges til ved de første sulttegn/straks det vågner, gerne mens barnet stadig er søvnigt. Det er vigtigt at barnet ikke når at blive for sultent.

 

Lok barnet

Moderen kan stimulere nedløbsrefleksen inden barnet lægges til, så mælken allerede løber.

Lok barnet med mælk i sprøjte eller brug ammesugerør med sprøjte.

Giv barnet lidt mælk på sprøjte eller kop, inden det lægges til brystet. Når barnet har lidt mad i maven, har det måske mere ro til at lære at sutte ved brystet.

 

Hud-mod-hud

Barnet skal have ekstra opmærksomhed og kontakt.

Begynd forfra med hud-mod-hud så mange timer i døgnet som muligt – gerne det meste af døgnet. (barnet har kun ble på og ligger op ad moderens bare mave/mellem brysterne).

Pas på at hvert måltid ikke bliver en kamp. Hvis barnet oplever, at alle vågne minutter drejer sig om at blive overtalt til at tage fat, kommer man let ind i en ond cirkel.

Under hud-mod-hud kontakt får barnet den tætte kontakt uden krav om at tage fat, barnet slapper af, og får positive input på lugte- og følesansen. Moderen får ro i sjælen, når barn slapper af hos hende, der opstår en positiv mor-barn relation, som kan styrke moderen og hendes tålmodighed.

Hun får mere mælk, når barnet ligger hud-mod-hud hos hende. (Charpak 2005)

Når moderen/forældrene har barnet hud-mod-hud, kan de mærke barnets første tegn på, at det er sultent, og kan lægge barnet til brystet, mens det stadig er søvnigt.

 

Tidlig og forlænget hud-mod-hud kontakt kan angiveligt forebygge at nogle børn ikke vil tage brystet. Lad derfor barnet ligge hud-mod-hud de første 2 timer efter fødslen, hvis moderen er vågen - og gerne længere eller flere gange indenfor de første døgn.

 

Udmalkning

Grundregelen er: Når barnet får tilskud, skal moderen malke ud, så hun får stimuleret mælkeproduktionen og/eller opretholder mælkemængden. Ekstrabonus: barnet får modermælk!

Moderen skal have mælk til barnets behov.

 

Undgå brug af sutteflaske, vær tilbageholdende med brug af narresut og suttebrik.

Flaske: Hvis barnet skal have ekstramad, kan det gives med ammesugerør, sprøjte eller kop. Undgå at give ekstramaden på flaske, da barnet sutter med forskellige teknikker på bryst og flaske, og det kan gøre det sværere for barnet, at sutte korrekt på brystet.

Hvis barnet ikke svøber korrekt, kan fingermadning hjælpe barnet til at holde tungen i korrekt position (Bovey 1999). Fingermadning er ligesom ammesugerør og kan bruges, hvis barnet skal have ek Hvis barnet ikke svøber korrekt, kan fingermadning hjælpe barnet til at holde tungen i korrekt position (Bovey 1999). Fingermadning er ligesom ammesugerør og kan bruges, hvis barnet skal have ekstra mad.

Narresut: Et skrigende barn skal selvfølgelig trøstes, og det kan indbefatte brug af narresut. Hvis barnets problem er, at det har forkert sutteteknik, kan det dog være sværere at korrigere dette, hvis barnet bruger narresut. Brug ikke sutten til at holde barnet hen, når det vågner – barnet skal lægges til straks. Brug narresut med omtanke, vær tilbageholdende med den, når barnet ikke har brug for den – ikke er ked af det.

Suttebrik: Vær tilbageholdende med brug af suttebrik. Hvis barnet har svært at tage fat, kan lidt udmalkning - umiddelbart før barnet lægges til - være en løsning. Det er ikke sikkert, at barnet skriger/afviser brystet fordi det ikke kan få fat. En suttebrik løser ikke problemet. For temperamentsfulde børn kan man forestille sig, at det er mere svært at skifte fra suttebrik til bryst og dermed sværere at afvænne evt. suttebrik senere.

 

Hands off

Undgå at give ”hands-on” ammehjælp (”Hands-on” ammehjælp er når personalet (uventet og) aktivt berører moderens bryst og/eller barnets hoved, hals eller ryg med deres hænder, for at få barnet til brystet; eller når personalet berører moderens bryst under håndudmalkning.) (Weimers 2006).

Ammehjælp skal sikre, at moderen selv kan lægge sit barn til næste gang. Forklar og brug fagter, brug evt. en dukke og en kunstigt bryst. Hvis du efter grundig overvejelse, bliver nød til at bruge dine hænder, så spørg altid moderen først, og læg dine hænder ovenpå moderens hænder, så kan du langsomt slippe, når moderen holder korrekt. HUSK, du kan komme lagt med fagter.

 

Støtte

Giv moderen støtte!

Det er svært for moderen, når barnet ikke vil sutte hos hende, hun kan føle sig afvist og utilstrækkelig. Hjælp hende med at bevare roen. Hjælp hende med at se barnets positive respons, og med at tolke barnets pausesignaler. Ros hende. Fortæl hende, at det er hos barnet problemet ligger, at det ikke er hendes fejl.

 

Vær sikker på at barnet ikke har ondt, eller der ikke er andre ting som generer barnet, når det ligger ved brystet, find evt. alternative ammestillinger.

 

Vær tålmodig!

 

Se vejledninger og instrukser om

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Kilder:

Bovey A, Noble R, Noble M

Orofacial exercises for babies with breastfeeding problems?

Breastfeed Rev. 1999 Mar;7(1):23-8

 

Charpak N, Ruiz JG, Zupan J, Cattaneo A, Figueroa Z, Tessier R, Cristo M, Anderson G, Ludington S, Mendoza S, Mokhachane M, Worku B.

Kangaroo Mother Care: 25 years after .

Acta Paediatr. 2005 May;94(5):514-22.

 

Anna-Pia Häggkvist

Amming av barn med spesielle behov

Statens Helsetilsyn 1998

Norge

 

Marmet C, Shell E, Aldana S

Assessing infant suck dysfunction: case management

J Hum Lact. 2000 Nov;16(4):332-6

 

Weimers L, Svensson K, Dumas L, Naver L, Wahlberg V

Hands-on approach during breastfeeding support in a neonatal intensive care unit: a qualitative study of Swedish mothers' experiences

Int Breastfeed J. 2006 Oct 26;1:20

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top