Modermælk, anvendelse af

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 Klinisk personale, der håndterer modermælk.

Tilbage til top


Definitioner

Colostrum: Den råmælk moderen har indtil mælken er løbet til. Typisk de første 3 - 5 dage, dog kan mælken løbe senere til hos præmature børns mødre.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Baggrundsviden:

Modermælk er den bedste ernæring til nyfødte. Syge og/eller for tidligt fødte børn har også brug for modermælk.

Frysning ødelægger en tredjedel af antistofferne og alle leucocytterne (indholdet af leucocytter i modermælk er det samme som i blod). En del af leucocytterne ødelægges eller svækkes ved opbevaring i køleskab.

Colostrum er rig på:
Protein (2½ gange så meget i forhold til når mælken er løbet til). Hos mødre til præmature børn falder proteinindholdet i modermælken i et langsommere tempo, end hos mature børns mødre.

Antistoffer (5 gange så meget i forhold til når mælken er løbet til). Antistofferne coater barnets tarm.

Principper for ernæring med modermælk:
Hvis moderen malker ud umiddelbart inden et måltid, bør barnet få den friske mælk, evt. genopvarmet.
Modermælk, der har været i køleskab prioriteres før modermælk, der har været frosset - bortset fra nedenstående.

Den første uges udmalkede modermælk skal have høj prioritet
Den udmalkede modermælk mærkes med blå etiket "Råmælk" de første 7 dage. (forefindes i mælkekøkkenet)
Fra fødslen: Giv først og fremmest colostrum/modermælk, der ikke har været frosset.

Fra barnet er 7 dage gammel: Hvis der er frosset mælk fra barnets første leveuge, skal dette bruges: Giv halvt frisk mælk og halvt optøet mælk (skift fra måltid til måltid, fra vagt til vagt eller døgn til døgn) indtil den første uges udmalkede mælk er opbrugt. (Nattevagt skal huske at anføre dette på mælkesedlen, så den rigtige mælk tøes op). Herefter gives frisk mælk (modermælk, der ikke har været frosset).

Hvis barnet kommer på fuld amning inden 7 dage, skal det naturligvis kun ammes.

Det er uhensigtsmæssigt at et barn kun får optøet mælk, hvis moderen stadig malker ud.

Opvarmning af modermælk
Vær opmærksom på, at det vand som flasken/koppen står i, ikke må være varmere, end at du kan have din finger i det, da opvarmning til over 60 grader ødelægger nogle af de unikke indholdsstoffer i modermælken. (En del af IgA og IgG, al IgM, en del af lactoferrin og lysozymer, alle lymfocytter). Bland derfor vand fra qookeren med koldt vand.

Når barnet får mælken, skal den max være 37 grader C.
Se iøvrigt instruks "Udmalkning af modermælk".

  

Forebyggelse af forveksling af modermælk

Ved opbevaring og anvendelse af udmalket modermælk er der en potentiel risiko for forveksling, så et barn utilsigtet får mælk fra en anden kvinde.

Forveksling forebygges ved omhyggelig mærkning af mælkeemballagen med patient-ID.
I Neonatalklinikken mærkes mælkeemballagen med label udprintet fra GS/OPUS med barnets oplysninger. Når mælken hentes til barnet sammenholdes patientdata (fx via GN-børn) med label på emballagen for at sikre korrekt patientidentifikation. Det tilstræbes kun at hente mælk til et enkelt barn af gangen, men ved behov for at hente mælk til flere børn, mærkes emballagen med patientdata.

Den udmalkede mælk opbevares i teamets køle-/fryseskab, på hylden mærket med barnets stuenummer og sengeplads.

Alle ansatte (primært sygeplejersker og driftsassistenter) og forældre, der anvender mælkekøkkenet vejledes i korrekt håndtering af modermælk.

 

I tilfælde af forveksling

Ved forveksling af modermælk, så et barn utilsigtet har fået mælk fra anden kvinde, henvises til landsdækkende vejledende klinisk retningslinje for dette. Den findes på Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside:

http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2014/Forbytning_af_udmalket_modermaelk.pdf

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 Klinikledelsen

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Beslutningen om at prioritere den første uges mælk er taget i samarbejde med professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen, 2006. 

Håndbog i Vellykket amning

Jan Riordan, Breastfeeding and human lactation – third edition 2005

Goldman AS. Human milk, leukocytes, and immunity. J Pediatr. 1977 Jan;90(1):167-8.

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top