Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Sundhedsfagligt personale

Definitioner

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Hæld mælken i et medicinbæger.
Støt barnet, så det sidder oprejst.
Læg ble/ hagesmæk under barnets hage. Hvis du vejer den før og efter måltidet, ved du, hvor meget mælk, der er spildt.
Sæt koppen til barnets underlæbe og vip den, så barnet akkurat kan "labbe" mælken i sig. Mælken skal ikke hældes ind i barnets mund, det er barnet, der spiser!
Vedbliv at holde koppen til barnets mund under hele måltidet, så barnet kan spise i sit eget tempo.

Da barnet ofte sluger / spiser en del luft ved denne metode, er det vigtigt, at det får lejlighed til at bøvse efter måltider (evt. også i løbet af et måltid).

Hvorfor kop i stedet for sonde?

Ikke fysisk ubehageligt for barnet og ingen vagusstimulation
Barnet oplever at få mad i munden
Barnets fordøjelse stimuleres, når det selv spiser - fordøjelsesprocessen starter i munden
Barnet opnår en naturlig træthed ved selv at spise
Moderen kan selvstændigt made sit barn

Hvem skal tilbydes at få sin mælk med kop?

Børn som har behov for større mængde end det spiser ved mors bryst, og som må formodes at kunne synke den mælk, det labber i sig. Dvs:

Børn > 33 gestationsuger
Diabetesbørn
IUGR børn
Børn med infektion (hvis de har behov for væske).

Hvornår?

Kun når barnet er vågent

Når barnet ikke har fået nok at spise ved brystet og giver udtryk for, at det gerne vil spise mere, (det kan f.eks. være IUGR børn, indtil mælken er løbet til, eller meget store, sultne børn).

Madning med kop må ikke ske, når barnet kan komme til at die. Men man bør tilbyde et barn, som får bryst + sonde, at spise af kop eller på finger, når moderen ikke er tilstede, f. eks. om natten.

HUSK: BRYST ER BEDST.

Se også procedurevejledningen Fingermadning

Tilbage til top