Hyperbilirubinæmi på barselsgangen: Gulsot-meter, blodprøver og lysbehandling

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Instruksen vedrører alle nyfødte børn med tilknytning til barselsgangene i JMC. Instruksen retter sig mod klinisk personale med kontakt til de nyfødte børn på Obstetrisk Klinik og Neonatalklinikken.

 

Tilbage til top


Definitioner

 TcB: total bilirubin i huden (cutis). Måles med fototeknisk apparat (Gulsot-meter, bilirubinometer)

 TsB: total bilirubin i serum. Målingen indgår i Neonatalklinikkens prøvepakke i ABL'en (GN-rør), eller måles på Klinisk Biokemisk afdeling.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Vurdering af børnene, inkl. stillingtagen til måling af bilirubin med Gulsot-meter eller blodprøve efter denne instruks, samt stillingtagen til start og seponering af lysbehandling i ukomplicerede tilfælde varetages som udgangspunkt af personalet på barselsgangene.

Kontrol (screening) for gulsot og hyperbilirubinæmi:

Alle nyfødte børn skal vurderes om de er i risiko for at udvikle gulsot. Børn, der skal screenes -se nedenfor

Alle forældre, der hjemsendes med deres nyfødte barn indenfor det første døgn, uanset risiko, skal gøres opmærksom på at barnet kan udvikle gulsot og henvende sig hvis det opstår inden de ses af jordmor. 

Børn, der er synligt gule, følges dagligt de første 4 døgn med Gulsot-meter og /eller bilirubin-niveau i blodprøve.

Børn der skal screenes senest når de er 48-72 timer gamle, uanset om de er synligt ikteriske, med enten blodprøve eller Gulsot-meter, fordi de har særlig risiko for hyperbilirubinæmi (gælder kun for børn, der er klinisk raske)

Udskrevne børn screenes samtidig med PKU-prøve:

- børn i familier hvor tidligere barn er lysbehandlet

- børn med GA 34-36 uger

- børn med fødselsvægt under 2500 g

- børn af mødre med diabetes (type 1, type 2, gestationel)

- børn af forældre med Øst-asiatisk herkomst (Kina, Korea, Vietnam, Japan)

- børn med store blodansamlinger (ex. kefalhæmatoner, ekkymoser, suggilationer)

- børn med mørk hudfarve har ikke i sig selv øget risiko for hyperbilirubinæmi, men er klinisk svære at vurdere. De skal derfor også screenes med Gulsot-meter eller blodprøve.

 Vejledning for opfølgning ved screening se kurve:    x akse = timer efter fødselen

                                                                                       y akse = serum bilirubin i  micromol/l

Er serumværdien  ved PKU prøven (48-72 timer gamle) under den blå linje skal barnet følges klinisk typisk ved næste sundhedsplejerske besøg (indenfor den første uge).

Er serumværdien  ved PKU prøven (48-72 timer gamle) over den blå linjee men under den røde linje skal barnet have taget en ny se bili inden for de næste 24- 48 timer. (screening 2)

Er  screening 2- værdien  ikke over den røde linje og barnet er i trivsel kan barnet følges klinisk.

Er  screening 2- værdien over den røde skal barnet have taget en ny se bili indenfor et de næste 24 timer og følges med daglige bilirubinmålinger. Fra dag 5 fremgamgsmåde efter nedenstående skema.

 

Kontakt til pædiater i vagten:

Børn, der bliver gule inden for 1. levedøgn, børn der pludseligt bliver gule, og børn som ud over at være gule også virker syge, skal konfereres med vagthavende pædiater.

 

Måling af bilirubin-værdien:

Ved analyse af blod måles total mængde bilirubin i serum (TsB), dvs både frit bilirubin og konjugeret bilirubin. Hos nyfødte og præmature børn vil bilirubinet normalt helt overvejende bestå af frit bilirubin. Ved mistanke om bilirubinforhøjelse pga problemer med udskillelse af galden skal bilirubinet analyseres som "fraktioneret bilirubin", der bestilles separat i LABKA (konfereres med pædiater).

Blodprøver på barselsgangene tages på runderne ved Klinisk Biokemisk afdeling, og kan ved behov i særlige tilfælde efter aftale med pædiater tages på GN med assistance fra GN's personale.

Måling med "bilirubinometer" (Gulsot-meter): måler total bilirubin i huden (TcB). Bruges kun til screening for hyperbilirubinæmi på barselsgangene. Kan ikke anvendes under lysbehandling og de første 48 timer efter ophør med lysbehandling. Målingen kan undervurdere TsB ved høje bilirubinkoncentrationer. Derfor skal værdier, hvor bilirubinometerværdien +50 er over behandlingsgrænse kontrolleres med en måling på blod. Behandlingsgrænsen fremgår af skemaet nedenfor.

Gulsot-meter'et er indstillet til én måling. Der skal lyses på sternum. Apparatet tændes og trykkes derefter mod huden over sternum, på det fladeste område, idet apparatets anlægsflade skal slutte tæt til huden hele vejen rundt. Et lysglimt udløses når der trykkes kraftigt nok.

Bemærk: Det transkutane bilirubinometers angivelser (TcB) i denne instruks er det tal som står på bilirubinometeret (altså før sikkerhedsmarginen på 50 µmol/l er lagt til).

 

Hvornår skal bilirubin måles med blodprøve ?

1. Ved alle børn der bliver synligt gule indenfor det første levedøgn.

2. Når bilirubinometer-målingen + 50 µmol/l er over lysgrænsen.

3. Hvis man synes barnet fremtræder mere gult, end målingen viser.

4. Når barnet er i lysbehandling, og op til 12 timer efter lysbehandlingen

 

Den videre kontrol efter de første 4 dage, forudsat barnet ikke virker sygt, og bilirubinværdi ikke stiger mere end 50 µmol/l pr. døgn (ved stigning > 50 µmol/l pr. døgn skal bilirubin måles dagligt):

 > = større end

 < = mindre end

For børn med FV > 2500 g og GA > 36+6:

 

###TABEL_1###

 

For børn med FV > 2500 g og GA 34+0 til 36+6:

 

###TABEL_2###

 

For børn med FV 2000 – 2500 g:

 

###TABEL_3###

 

Børn med FV < 2000 g skal konfereres med børnelæge

 

*) "Bilirubin er tydeligt faldende” betyder, at se bilirubin spontant er faldet med over 10 % i forhold til højst målte værdi. Hvis et barn har ligget i lys  må det ikke være udtagningsværdien der sammenlignes med, men den bilirubin måling der er taget efter barnet er kommet ud af lys. Tallene der skal sammenlignes skal være målt med samme metode (enten blodprøve eller Gulsot-meter). Eksempel: tidligere tal uden lysbehandling er 190 µmol/l. Hvis det aktuelle tal er mindst 19 µmol/l lavere, dvs < 171 µmol/l, kan forløbet afsluttes.

 

- Hvis der er behov for kontrol ud over 2 ugers alder skal barnet konfereres med pædiater mhp tilgrundliggende sygdom.

- Ved tvivl kan konfereres med pædiater, om barnet skal henvises til pædiatrisk vurdering, eller om egen læge kan overtage kontrollerne.

 

- Gule børn som sundhedsplejerskerne finder i hjemmet efter 1. uge, skal til egen læge og ikke i vores barselsambulatorium – egen læge kan ikke måle med Gulsot-meter, men sender barnet til se-bilirubin måling.

- Hvis barnet fortsat er gult efter 14 dage (3 uger for præmature børn), skal der tages fraktioneret bilirubin for at udelukke galdevejsatresi – dette foregår normalt hos egen læge.

 

Vurdering af blodprøver med bilirubin-svar kan vente til normal pædiatrisk stuegang, hvis:

- barnet er over 24 timer gammelt

- barnet sutter godt

- barnet fremtræder klinisk normalt og raskt

- bilirubin-værdien ikke er steget mere end 100 µmol/l/døgn (4 µmol/l/t)

- der ikke er mistanke om immunisering (dvs. der ikke er positiv DAT-test på barnet eller ikke er påviste antistoffer hos moren).

 

Lysbehandling:

På barselsgangene gives lysbehandling kun som E-lys, dvs. med en enkelt lyskilde, oftest fra en lampe over barnets vugge. Aftanden til lyskilden skal være så kort som varmeudviklingen fra lampen tillader, dvs. normalt 30-40 cm ved "ovenlys". Des mere hud der rammes af lyset, jo mere effektiv er behandlingen. Strikkehuer og bleer forlænger behandlingstiden, men tubegaze-huer gør det ikke i betydende grad. Barnets øjne beskyttes mod lyset med "solbriller". Et enkelt lag stofble kan bruges til at svøbe et uroligt barn, men stoffet svækker lysets effekt med 50 %.

Lysbehandlingen bliver ikke forlænget i betydende grad ved at barnet holder 30 min's pause hver 3. time med henblik på amning, pleje og forældrekontakt, og pauserne er vigtige for kontakten mellem barn og forældre.

Beslutning om lysbehandling tages udfra bilirubin-værdien i blodprøve (TsB):

Grænsen for lysbehandling følger DPS' skema nedenfor. Grænserne for lysbehandling er afhængige af fødselsvægt og GA samt de første dage også af alder efter fødslen. De gamle regler med 10 % af fødselsvægten følges ikke længere.

Hvis værdien af TsB er mellem lysgrænsen og op til + 50 µmol/l over lysgrænsen lægges barnet i enkelt lys (E-lys).

Under lysbehandling måles bilirubin (TsB) dagligt (her må ikke anvendes bilirubinometer). Kun under særlige omstændigheder måles værdien flere gange dagligt.

Hvis værdien af TsB er mere end 50 µmol/l over lysgrænsen indlægges barnet på GN til dobbelt lys behandling (D-lys)

Seponering af lysbehandling:

Når bilirubin-værdien (TsB) er nede på 80 % af lysgrænseværdien, kan lyset seponeres. Blodprøve for bilirubin gentages dagen efter, idet bilirubin næsten altid stiger igen efter afsluttet lysbehandling.

 

DPS' skema med grænser for lysbehandling:

 Bemærk at grænserne kun gælder for børn der ikke er immuniserede og ikke er svært syge.

DPS' skema for grænser for start af lysbehandling ved hyperbilirubinæmi

                                                                                                                                       Antal levedøgn

Eksempler:

Fødselsvægt 2800 g. Lysgrænse 350 µmol/l . TsB mellem 350 og 400 µmol/l: E- lys på barselsgangen.

TsB over 400 µmol/l: D-lys på GN.

Barn i lys (Fv 2800g): seponeringgrænse 80% af 350 µmol/l = 280 µmol/l

 

DPS' behandlingsvejledning inkl. ovenstående skema er vedhæftet under bilag, til udprint. 

 

 

Ved tvivl konfereres med pædiater

Husk oplysning om:

Barnets gestationsalder og fødselsvægt

Barnets alder i dage efter fødselen

Evt. vægttab

Hjemme eller på barselsgangen

Vågenhed /sløvhed og sutteevne

Mælken løbet til

Udskillelse

 

 

 

 

 

Vent venligst...

 

Henter data ...

 

 

 

###TABEL_4###

 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Neonatalklinikkens ledelse har ansvaret for indholdet i denne instruks. Afsnitsledelserne på Obstetrisk Klinik har ansvaret for den lokale implementering af instruksen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Denne vejledning følger DPS' landsdækkende "Behandlingsstandard for neonatal hyperbilirubinæmi".

 

Link til DPS' landsdækkende guidelines vedr. neonatal hyperbilirubinæmi:

http://paediatri.dk/vejledninger/documents/Hyperbilirubinaemi-Behandlingsstandard-for-neonatal-20120125.pdf

Link til DPS' behandlingsskema til neonatal hyperbilirubinæmi:

http://paediatri.dk/vejledninger/documents/Hyperbilirubinaemi-Behandlingsskema-20120125.pdf

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 DDKM 3.12.1

Tilbage til top


Bilag

 DPS Behandlingsskema Hyperbilirubinæmi.pdf

Tilbage til top