Formål:
· At fjerne trachealsekret og undgå sekretstagnation hos intuberede patienter
· At undgå tubeocclusion
· At minimere ubehag og komplikationer for patienten i forbindelse med sugeproceduren
Baggrund:
Intuberede patienter kan ikke selv i tilstrækkelig grad hoste sekret op. Endotracheal sugning er derfor nødvendig for at sikre patienten tilstrækkelig ventilation, undgå sekretstagnation og atelektase. Derudover kan det være nødvendigt at suge, for at sikre prøvemateriale til diagnostik. Der kan anvendes enten åben sugning eller lukket sugesystem (se særskilt VIP:Trachealsugning lukket sugesystem).
Endotracheal sugning er en procedure, der er forbundet med risiko for flere alvorlige komplikationer. Komplikationerne ved endotrachealsugning relaterer sig til det af sugningen udløste fald i FRC og iltindhold i blodet, de kredsløbsmæssige reaktioner og skader på trachealslimhinden forårsaget af sugekateter og vakuum. Komplikationerne er blødning, infektion, atelektase, hypoxæmi, tackykardi og blodtryksstigning, bradykardi og stigning i intrakranielt tryk (1,2). Endotracheal sugning medfører desuden ubehag for patienten i form af smerter, kvælningsfornemmelse, voldsom hoste og en oplevelse af, at lungerne suges op (2).
Ubehaget for patienten kan mindskes og komplikationer ved endotracheal sugning kan forebygges, ved at suge patienten på det rigtige tidspunkt, med det rigtige udstyr og på den rigtige måde. Anvendelse af korrekt kateterstørrelse og sugestyrke minimerer det af sugnnigen udløste fald i FRC (1,2).
Kriterier for endotracheal sugning:
· ved behov, når der er sekretophobning i luftvejene
· i forbindelse med diagnostisk prøvetagning
· som minimum hver 8 time
Tegn på sekretophobning er:
· Der høres grov eller helt fraværende respirationslyd ved stetoskopi over de store luftveje
· Patienten hoster
· Der ses eller høres sekret i endotrachealtuben
· Der aflæses tegn på øget modstand i patientens luftveje på respiratoren (stigende inspirarationstryk eller faldende respirationsvolumen)
· Patienten bliver mere anstrengt i sin respiration
· Patienten falder i saturation
Remedier:
· Handsker, beskyttelsesmaske og briller
· Sugekatetre i passende størrelser
· Sugeagregat med påmonteret sugeglas og sugeslange
· Vandkrus med postevand til gennemskylning af sugeslange
Metode:
· Endotracheal sugning udføres med aseptisk teknik
· Patienten informeres om proceduren og det medfølgende ubehag
· Der udføres håndhygiejne og tages rene handsker på inden sugeproceduren.
· Der vælges størrelse på sugekateteret efter følgende formel: (tubestørrelse –1) X 2
· Suget tændes og sugestyrken indstille til maximalt 200mmHg
· Patienten præoxygineres med 100% O2 i ca. 1 min., anvend præoxygineringsfunktionen på respiratoren.
· Respiratoren frakobles ved skorstenen, eller der åbnes for proppen i skorstenen
· Sugekateteret pakkes ud og indføres uden at man berører den del, der skal indføres i tuben
· Sugekateteret indføres forsigtigt til ###NAVN### (der mærkes modstand og patienten hoster).
· Kateteret retraheres 1-2 cm og vakuum tilsluttes
· Kateteret trækkes op mens der suges
· Den enkelte sugeprocedure må maximalt vare 15 sekunder
· Der suges efterfølgende i svælg og over cuffen
· Sugekateteret kasseres og sugeslangen gennemskylles efterfølgende
· Handsker kasseres og der udføres håndhygiejne
· Er det nødvendigt at suge flere gange, gives patienten tid til at ”komme sig” (komme op i SAT inden næste sugning)
Observation:
Under sugeproceduren observeres patienten for ubehag, saturationsfald og kredsløbspåvirkning (tackykardi, bradykardi og blodtryksændringer). Patientens hostekraft og sekretets viskositet og udseende observeres. Er patientens sekret meget sejt, eller er der skorper på suget, skal det kontrolleres at luftvejsfugtningen er tilstrækkelig. Er der stor modstand ved nedføring af sugekateteret, bør det overvejes om der er begyndende tubeocclusion.
Efter sugeproceduren observeres patientens stressniveau, om der er sufficient respiration og samarbejde med respiratoren, og om SAT og kredsløb ”retter sig” efter proceduren. Patienter der bliver voldsomt stressede, hoster ukontrollabelt eller får vasovagalt udløst bradykardi i forbindelse med sugning, kan efter ordination gives et korttidsvirkende opioid umiddelbart før sugning.
Hos patienter der har højt PEEP (>15cm H2O), falder voldsomt i SAT i forbindelse med endotracheal sugning og er lang tid om at returnere til baseline, kan der efter ordination, udføres mini rekrutterings manøvre efter åben sugning.
Litteratur:
1) Almgren, B (2005): Endotracheal Suction a Reopened Problem, Ph.d. afhandling, Faculty of Medicine, Uppsala Universitet, 2005
2) Pedersen C, Rosendahl-Nielsen M, Hjermind J, Egerod I (2009): “Endotracheal suctioning of the adult intubated patient – What is the evidence?” Intensive and Critical Care Nursing, 2009;25(1):21-30