Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Patienter til udredning for tuberkulose, som skal have foretaget ventrikelskylning.

Definitioner

Aspirering af ventrikelskyllevæske (slim) til undersøgelse for (lunge)tuberkulose (TB) mhp. diagnostisk afklaring.

Fremgangsmåde

Information og forberedelse af patient

Patienten informeres om formålet med undersøgelsen, fremgangsmåde samt hvornår og i hvilken grad, patienten kan forvente ubehag. Udlevering af patientinformationspjece: Ventrikelskyl - undersøgelse for tuberkulose.

Patienten skal være fastende til undersøgelsen.

Forberedelse til undersøgelsen

Ventrikelskylskylning udføres altid først på morgenen, gerne af nattevagten, da forekomst af ophostet slim fra lungerne til ventriklen er størst på dette tidspunkt og der endnu ikke er gang i peristaltikken.

Personalet, som udfører ventrikelskylningen er iført mundbind, overtrækskittel og handsker.

Det sterile vand hældes i SSI-flaksen, så den er fyldt.

Klargøring af remedier.

Remedier

- 1 duodenalsonde (str. 12 er den mest almindelige)

- 1 SSI-flaske til ventrikelskyllevæske

- 1 jeanetsprøjte med kateterstuds

- 1 lille tube Lidokain-gel

- 1 stetoskop

- 1 lille glas sterilt vand (patienter indtager vandet under anlæggelsen af sonden)

- 1 flaske sterilt vand

- 1 kapsel til patienten (eller blåt afdækningsstykke)

Undersøgelsen - sondeanlæggelse

Patienten sættes tilrette i sengen med hovedgærdet eleveret. Patienten skal helst sidde foroverbøjet i stol eller seng, godt støttet af puder. Løse tænder fjernes.
Mål hvor langt sonden skal ned, ved at holde sonden fra næsen til øret og ned til toppen af epigastriet. Noter mellem hvilke afmærkninger på sonden næseindgangen bør være.
En evt. hjælper stiller sig bag patienten og støtter hovedet, mens hænderne holdes om panden. Hjælperen kan også tilbyde at holde patientens hænder.
Patienten får glasset. Kaplsen placeres inden for patientens rækkevidde, eller hjælperen holder den.
Patienten instrueres i at tage væske i munden og synke det på givent signal.
Sondespidsen påføres et tyndt lag Lidokain gel for at mindske friktion.
Med patientens næse rettet lidt opad, føres sonden langs bunden af næsehulen ned til svælget, indtil svælgsrefleks kan mærkes.
Herefter bøjer patienten hovedet længst muligt nedad. Med en smule sterilt vand, evt. via sugerør, stimuleres synkerefleksen, og samtidigt føres sonden ned i oesophagus. Dette gentages et par gange, indtil det angivne mærke er ud for næseindgangen.
Der ses efter i munden, at sonden ikke ligger sammenkrøllet der.
Beliggenheden kontrolleres ved indblæsning af luft, hvorved der med stetoskop skal høres en tydelig boblelyd over epigastriet/øvre venstre kvadrant. Det sterile vand suges op med jeanetsprøjten fra SSI-flasken, og skylles ned i ventriklen, (patienten må ikke selv drikke de 300 ml (det sætter gang i peristaltikken)).
Herefter suger man vandet tilbage, og fylder det i SSI-flasken. (Da patienten er fastende, kan man oftest ikke få al vandet op igen).
Sonden fjernes.
SSI-flasken lukkes forsvarligt med skruelåget og embaleres i forsendelseshylstret og papkasse, hvorpå der skrives "til 9301", hvorefter den lægges til piccolinen.