Infektionsmedicin - Giardiasis

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppe

Personalet ved Afdeling for Infektionssygdomme.

Patienter med mulig eksposition for – eller verificeret infektion med Giardia.

Anvendelsesområde

Diagnostik og behandling af giardiasis.

Tilbage til top

Definitioner

Giardiasis skyldes infektion med Giardia lamblia. Giardiainfektioner er udbredt i hele verden, men primært i områder med dårlige hygiejniske forhold. Giardia findes i to stadier: en trophozoit- og en cyste form. Cyster er robuste og tåler udtørring, de udskilles i denasymptomatiske bærertilstand, og er det infektiøse stadium. Cyster der er indtaget via kontamineret føde eller lign. vil i tyndtarmen omdannes til trophozoitter, der adherærer til mucosa i duodenum og jejunum og kan give anledning til gastrointestinale symptomer. Trophozoitter, som passerer til tyktarmen, reverterer til cysteform og udskilles med fæces. Transmission af giardia sker via kontamineret drikkevand, fødevarer eller fæko-oral kontakt. Cyster kan overleve i miljøet i uger til måneder.

 

Giardiasis kan præsentere sig i flere kliniske stadier:

1. Asymptomatisk bærertilstand. Ca. halvdelen af personer, som smittes med giardia vil cleare infektionen spontant. Andre ca. 15% vil udvikle asymptomatisk infektion med udskillelse af cyster i fæces, hvilket kan vare mere end 6 måneder.
2. Akut giardiasis giver symptomer i form af almen utilpashed, store grødede afføringer, kvalme, opkastninger, bøvsen, oppustethed, flatulens, mavekramper og vægttab. Inkubationstiden er 1-2 uger.
3. Kronisk giardiasis. Uden behandling vil 15-50% af personer med akut giardiasis udvikle kronisk giardiasis med symptomer i form af løs afføring, flatulens, mavesmerter, steatorré, malabsorption og vægttab. Giardia kan forårsage villusatrofi i tyndtarmen og dermed mangel på de enzymer, der normalt sidder i tarmens børstesøm. Dette kan medføre laktoseintolerans og malabsorption som kan vare ved i flere uger efter behandling af infektionen og elimination af parasitterne.

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Diagnose

Fæces PCR for protozoer.

Ved betydende diarre/længerevarende symptomer kontrolleres p-kreatinin og elektrolytter.

For patienter med vedvarende giardiasis eller relaps kontrolleres IgA, IgG og IgM, (IgA mangel og hypogammaglobulinæmi er risikofaktorer for kronisk giardiasis).

  

Behandling

Metronidazol:

• Voksne 250 mg x 3 dgl i 7 dage eller alternativt 2 g nocte i 3 dage
• Børn: 4-8 år: 1 g nocte i 3 døgn, 2-4 år: 500 mg nocte i 3 døgn og <2 år: 250 mg nocte i 3 døgn

Ved manglende effekt eller recidiv efter behandling:

Paromomycin kapsler (Humatin®) 250 mg:

• Voksne og børn: ca. 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage

Ved effektiv behandling svinder symptomerne oftest i løbet af 5-7 dage. Vedvarende symptomer kan enten skyldes persisterende infektion, reinfektion, postinfektiøs laktoseintolerans/malabsorption eller ”postinfektiøs irritabel tarm”.

Hvis der fortsat er symptomer OG giardia i afføringsprøver kan man forsøge dobbeltbehandling i 5 dage med metronidazol (dosering som ovenfor) og albendazol (dosering voksne: 400 mg x 1 dgl; Børn 10-15 mg/kg (max 400 mg) x 1 dgl.)

 

Opfølgning efter behandling

Hvis der er klinisk effekt af behandlingen er det ikke nødvendigt at gentage fæcesprøver. Ved vedvarende symptomer gentages fæces PCR for protozoer for at skelne mellem behandlingssvigt/recidiv og postinfektiøs malabsorption eller irritabel tarm.

Tilbage til top