At angive retningslinjer for behandling og pleje af patienter, der indlægges til FESS-operation
Målgruppe: Læger og plejepersonale ansat i Infektionsmedicinsk Klinik og BUK i JMC.
Indikation: CF-patienter med symptomer fra bihuler og/eller infektionsproblemer, og efter lungetransplantation.
CAS: Computer Aided Surgery
FESS: Functional Endoscopic Sinus Surgery
Der sendes best/ord. til ØNH, hvorefter patienten indkaldes til ØNH-ambulatoriet til 1. besøg.
Ved besøget optages anamnese og udføres objektiv undersøgelse inkl. skopi af næse/bihuler.
I forbindelse med den efterfølgende fælles CF/ØNH-konference planlægges indlæggelse for patienten.
CF-ambulatoriets sekretær bestiller CT-fusion af næse og bihuler og, hvis der skal anlægges longline i forbindelse med operationen, bestilles det også af CF-amb. sekretær.
Der skal startes i.v. antibiotika i 14 dage umiddelbart efter CAS-FESS, denne behandling ordineres og bestilles via CF- ambulatoriet/Børneambulatoriet.
Patienten informeres om behandlings- og plejeforløb, efterbehandling med antibiotika og, at der samtidig udføres BAL. Pt. informeres om mulige per- og postoperative komplikationer samt forholdsregler efter udskrivelse. ( Endvidere udleveres pjecen: "FESS-operation" til patienten).
Dagen før operationen optages indlæggelsesjournal og præoperative prøver.
Operationen udføres i generel anæstesi, suppleret med lokalbedøvelse i næsen.
Når operationen afsluttes, kan der ved blødning anlægges tamponade.
Der kan ofte være nogen siveblødning umiddelbart efter operationen, men denne standser som regel spontant.
penetration til fossa anterior med rhinoliquorrhea til følge
penetration til orbita med skade på skrukturerne i orbita til følge/hæmatomer i orbita med synsnedsættelse til følge
blødninger, således at indgrebet ikke kan gennemføres
Efter operationen køres patienten på opvågningsafsnittet og senere på ØNH- sengeafdelingen, hvor intravenøs antibiotikakur startes. Desuden observeres patienten i forhold til ovenstående komplikationer
Tamponaden i meatus medius fjernes dagen efter operationen, hvorefter patienten kan begynde med næseskylning.
Næseskylning foretages med næsehorn. Først skylles med 100-150 ml NaCl i begge næsebor, derefter skylles med promixin i hvert næsebor, 3 mill. enheder x 2 dgl. Næseskylning fortsættes i minimum 3 mdr.
Patienten må ikke pudse næse de første 3 døgn efter operationen på grund af risiko for subkutant emfysem.
Patienten skal undgå varme spise og drikke det første døgn.
Større fysisk aktivitet bør undgås de første 10-14 dage. Ligeledes må der ikke foretages lungefunktionsundersøgelse, og patienten må ikke flyve (eksempelvis til Færøerne)
Patienten udskrives som regel dagen efter operationen og medgives en ambulant tid hos operatøren efter 10-14 dage, hvor der oprenses og fjernes skorper.
Der tages stilling til intranasal steroidspray i forbindelse med udskrivelse eller i forbindelse med ambulant besøg.
Patienten skal udskrives med i.v. AB-hjemmekur til 14 dage. Det skal sikres at patienten kan blande og indgive medicin efter hygiejniske principper. Det skal sikres at patienten får udleveret ekstra remedier samt anafylaksiberedskab til kuren.
Det skal sikres at patienten har recepter til promixin samt NaCl til opblanding.
I enkelte tilfælde overflyttes patienten dagen efter til infektionsmedicinsk afdeling/børneafdeling til forstsat i.v. kur og næseskylning.
14 dage efter (slutkurstid):
Lægen skal ved denne kontrol se de mikrobiologiske svar fra bihuler og BAL og evt. justere AB-behandlingen i henhold til dette.