Lungeemboli, patienter med. Observationer, pleje og behandling - 3141/2143

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Observationer, pleje og behandling til patienter med lungeemboli for personale i afdeling for hjertesygdomme.

 

Definitioner

AK-behandling: Antikoagulations behandling

DVT: Dyb venetrombose

EWS: Early Warning Score

LE: Lungeemboli

NRS: Numerisk rangskala

PEEP: Positive end-expiratory pressure

PVK: Perifert Venekateter

RASS: Richmond Agitation-Sedation Scale

SAT: Saturation

SP: Sundhedsplatformen

TL: Teneat lectum

USAT: Ultrasound-assisted catheter-directed thrombolysis

 

Formål

At understøtte korrekt pleje og behandling af patienter med lungeemboli i henhold til nationale anbefalinger samt afdelingens retningslinier.

 

Baggrund

Patienter med lungeemboli, der indlægges til behandling på 3141, 2143 og i kardiologisk laboratorium.

 

 

 

 

 

Observationsniveau på 2143/3141:

 

Patienten skal have 2 grønne PVK’er, en i hver albuebøjning.

 

Observationer:

Patienten skal indlægges i telemetri i mindst to døgn, telemetri seponeres af læge i dagtid.

 

Respiration: Der optages en fyldstgørende respirationsanamnese. Der spørges til habituelle og aktuelle problemstillinger fx dyspnø ved trappegang.

 

Cirkulation: Kredsløbspåvirkning ses i varierende grad betinget af mængden af embolus og hvor hurtigt embolus indtræder.

 

Temperatur: Der ses ofte moderat temperaturstigning i de første døgn, som gradvist aftager efter ca 2-3 døgn.

 

Cerebralt: Der observeres for udvikling af cerebral hæmorragia. På intensiv 2143 vurderes patienten ud fra RASS-score. Hvis patienten er intuberet måles pupiller x 1/vagt.

 

EKG: Tages ved ankomst, dagen efter ankomst samt ved ændringer.

 

Blodprøver: Ankomstpakken ”lungeemboli” i SP tages ved ankomst, herefter tages daglige blodprøver samt efter lægelig ordination.

###TABEL_1###

 

A-gas: Tages ved ankomst med henblik på laktat og iltmætning/optag.

 

Højde og vægt registreres: Udgangsværdien er patientens oplysninger, men så snart det er muligt vejes patienten, da vægten har betydning for AK-behandlingen.

 

Grundlæggende sygepleje:

Smerter: Patientens smerter lokaliseres og vurderes udfra NRS-score.

 

Aktivitetsniveau: Patienten må gerne mobiliseres hvis den hæmodynamiske tilstand tillader det. Mobiliseringen afgøres som udgangspunkt ikke af om patienten har en LE, men af påvirkningen af de øvrige symptomer og patientens tilstand. Hvis O2 saturationen falder <90% ved mobilisering må patienten holde sig i sengen. Der tages lægeligt stilling til mobilisering og TL regime, dette dokumenteres i lægens notat samt på patienttavlen. Som standard er der følgende niveauer:

 

Udskillelse: Der observeres for hæmaturi og diureser >1ml/kg/t tilstræbes (På sengeafsnit 3141 føres væskebalance ikke som standard).

 

Ernæring: Afhængigt af patientens velbefindende aftales væske/ernæringsindtag. Der føres ikke væske- og ernæringsregistrering som standard.

 

Hud/væv: Der observeres for sivblødning fra indstikssteder og blødning under huden.

 

Kompressionsstrømper: Kompressionsstrømper til knæniveau anvendes ved DVT. Strømper med et ankeltryk på 30-40 mmHg kan anvendes. Kompressionsstrømper tages af om natten.

 

Psykiske reaktioner: Patienterne kan opleve angst og uro. Især i den akutte fase kan vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og bekymringer om fremtiden være årsag til bekymring.

 

Undersøgelser:

 

Medicinsk behandling:

Modelprogrammer i papirformat anvendes for de tre forskellige grene.

Se i øvrigt:

 

Ufraktioneret Heparininfusion: Opsættes efter lægelig ordination. Inden opstart af Heparininfusion måles APTT og ACT, for at have et udgangsniveau. Bolus Heparin kan gives såfremt patienten ikke har fået Innohep på lokalsygehus. Bolusen gives I.V. efter vægt (80 IE/kg, dog maks 6.000 IE).

 

Heparininfusionen startes i henhold til nedenstående skema. (se bilag 1)

 

Blandingsvejledning: 5 ml ufraktioneret Heparin af 5.000 IE/ml (i alt 25.000 IE) blandes i 500 ml NaCl til en færdig koncentration på 49,5 IE/ml.

 

###TABEL_2###

 

 

 

4-6 timer efter opstart måles ACT. Herefter måles ACT hver 6 time indtil ACT er i niveau (dette noteres på skema i papirformat). Når ACT er i niveau måles ACT x 1 døgnet.

###TABEL_3###

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved ACT værdier der ligger uden for intervallet 100-220 kontaktes læge.

 

Eksempel på udregning af heparininfusion justering: Startdosis af heparininfusion er 14 ml/t.

Udregning: 14 ml/t x 1,30 = 18,2 ml/t, afrundes til 18 ml/t. Infusionshastighed justeres til 18 ml/t.

Udregning: 14 ml/t x 0,9 = 12,6 ml/t. Afrundes til 13 ml/t. Infusionen justeres til 13 ml/t.

 

Heparininfusionen ordineres og seponeres af en læge i dagtid. Kan seponeres efter 1-2 døgn. Ved seponering af Heparininfusion opstartes lavmolykulært Heparin. Første dosis lavmolykulært heparin gives samtidigt med at Heparininfusionen seponeres.

 

Lavdosis trombolyse: Ved STRATIFY studiet anvendes Actilyse til lavdosis trombolyse. Dette opsættes efter randomisering og efter lægelig ordination. Inden opstart bør det overvejes om patienten skal have KAD. Der tjekkes at der er to velfungerende PVK’er, som evt kan anvendes til at tage blodprøver. Undgå så vidt muligt at tage a-punktur. Der gives aldrig i.m. injektioner før og tre timer efter trombolyse. Der tjekkes for eventuelle sår eller hæmatomer inden opstart. Der skal være en sygeplejerske til stede ved patienten den første halve time efter indgift af Actilyse.

EWS måles lige før opstart af Actilyse. Hvis blodtrykket er > 180/100 konfereres dette med en læge. Efter opstart af Actilyse måles EWS efter 15 min, herefter måles EWS 1 x timen indtil afslutning af Actilyse, hvorefter EWS algoritmen følges.

Den første halve time efter indgift observeres patienten tæt for hæmatemese, hæmoptyse, hæmaturi, hæmorragia cerebria, hæmatomer, sivblødninger. Dette gentages tre timer efter endt infusion.

Patienten skal ligge TL de seks timer, som Actilysen løber plus tre timer efter endt infusion.

Fire timer efter bolusindgift måles Se-Hgb.

Dagen efter Actilyse måles APTT, Se-Hgb og øvrige blodprøver efter lægelig ordination. Der tages EKG.

 

Medicingivning: Actilyse hentes på 2143.

Actilyse 20 mg blandes i 20 ml solvens til en koncentration på 1 mg/ml. Indhold i hætteglas opløses i medfølgende solvens uden omrystning. Dette opblandes i 230 ml isoton NaCl til en koncentration på 0.08 mg/ml.

Der tages et billede af medicinens Batch nr/Lot nr med Zebraen, dette gemmes i SP under Medie.

 

OBS! Den brugsfærdige injektionsvæske anvendes umiddelbart efter optrækning (ellers holdbart i køleskab i 24 timer).

 

Actilyse skal løbe med en infusionshastighed på 41 ml/t (sv.t. 1,7 mg/t) i 6 timer.

 

Trombolyse: I form af Metalyse. Opsættes efter lægelig ordination. Inden opstart bør det overvejes om patienten skal have KAD, nasotracheal intubering samt ventrikelsonde. Der tjekkes at der er to velfungerende PVK’er, som evt kan anvendes til at tage blodprøver. Undgå så vidt muligt at tage a-punktur. Der gives aldrig i.m. injektioner før og tre timer efter trombolyse. Der tjekkes for eventuelle sår eller hæmatomer inden opstart. Der skal være to sygeplejersker tilstede ved patienten i forbindelse med indgift af Metalyse. Efter indgift skal der være en sygeplejerske hos patienten i en time.

EWS måles lige før opstart af Metalyse. Hvis blodtrykket er > 180/100 konfereres dette med en læge. Efter Metalyse måles EWS hvert 15. minut den første time.

Der observeres for hæmatemese, hæmoptyse, hæmaturi, hæmorragia cerebria, hæmatomer, sivblødninger. Dette gentages tre timer efter endt indgift af Metalyse.

Patienten skal ligge TL tre timer efter bolusindgiften.

Fire timer efter bolusindgift måles Se-Hgb.

Dagen efter Metalyse tages Se-Hgb, APTT og evt. øvrige blodprøver efter ordination. Der måles EKG.

To døgn efter Metalyse kan ufraktioneret Heparininfusionen seponeres og patienten kan overgå til Klexane.

 

Medicingivning: Metalyse hentes på 2143.

Metalyse gives som bolus. Indhold i hætteglas opløses i medfølgende solvens uden omrystning.

OBS! Den brugsfærdige injektionsvæske anvendes umiddelbart efter optrækning (ellers holdbart i køleskab i 24 timer).

Ufraktioneret Heparin som bolus og som IV-infusion klargjort

 

Bolus Metalyse er indgives over 10 sek. og der skylles efter med 10 ml Nacl. Straks herefter gives bolus ufraktioneret Heparin 80 IE/kg i.v. (højst 6.000 IE) over 10 sek. Efterfulgt af ufraktioneret Heparininfusion.

 

Dokumentation:

Der er endnu ikke et vurderingsskema tilpasset patienter med lungeemboli i SP, derfor anvendes der et modelprogram i papirformat ved modtagelse (”modelprogram lungeemboli ankomst”).

 

Patientplaner i SP:

 

Opfølgning:

Alle patienter bør ifølge Dansk Cardiologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning henvises til ambulant opfølgning efter 3-6 måneder. Der er ikke noget generaliseret tilbud til patienter med lungeemboli. Det er derfor det lokale hjerteambulatorium eller egen læge der varetager efterforløbet.

 

Patientinformation:

Mange patienter beskriver det at have haft en lungeemboli som en traumatisk og livsændrende begivenhed (Pulmonary embolism stress syndrom/post trombotisk panik syndrome). De fortæller at symptomer efter udskrivelse gør dem usikre og der opstår tvivl om hvad der er forventeligt og hvor meget de må presse sig selv.


Ansvar og organisering

Patienternes modtages på 3141 og randomiseres i STRATIFY, såfremt de ikke er randomiseret på deres lokalsygehus.

 

Bilag 1. Heparin infusion skema til lungemboli VIP 3141 09022023.docx

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

National behandlingsvejledning (NBV), ”12. Lungeemboli og dyb venetrombose”: https://www.cardio.dk/lungeemboli

 

Hunter R, Lewis S, Noble S, Rance J, Bennett PD. ‘Post-thrombotic panic syndrome’: A thematic analysis of the experience of venous thromboembolism. Br J Health Psychol. 2017;22(1):8–25.

 

Quality of life 3 and 12 months following acute pulmonary embolism, analysis from a prospective multicenter cohort study. Valerio, L et al. CHEST juni 2021.

 

Patientoplevet helbred og livskvalitet blandt personer, der har haft en lungeemboli. Uddannelses- og træningsforløb 2019. Conni Søe