Postoperativ telefonopkald efter kirurgi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

En opfølgende samtale med patienter som har gennemgået et indlæggelsesforløb efter hjertekirurgi, og er udskrevet til eget hjem, har stor betydning for den efterfølgende rehabilitering og patientens oplevelse af et sammenhængende forløb.

Den opfølgende telefonsamtale har til formål:

  • At foretage en relevant evaluering af indlæggelses- samt udskrivelsesforløbet med inddragelse af biologiske, psykiske og sociale aspekter.
  • At afdække tvivlsspørgsmål hos patienten og evt. pårørende og dermed øge oplevelsen af tryghed postoperativt.
  • At opspore og forebygge postoperative komplikationer, psykiske reaktioner, samt evt. genindlæggelser.
  • At forbedre patientoplevelsen og understøtte et sammenhængende patientforløb.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Vejledningen anvendes af erfarne sygeplejersker i det hjertekirurgiske speciale, der varetager opfølgende telefonsamtaler til patienter, der er hjerteopereret og har været indlagt på 3161-2.

Tilbage til top

Definitioner

Et postoperativt telefonopkald er en ambulant samtale, patienten tilbydes ved udskrivelse til eget hjem. Patienten bliver ringet op af en erfaren sygeplejerske ca. en uge efter udskrivelse. Patienten er selv med til at bestemme tidspunkt for opkaldet på den planlagte dato, og har mulighed for at forberede spørgsmål på forhånd.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Opgaver ved den opfølgende telefonsamtale

Patienter som udskrives til eget hjem, får tilbudt en telefonsamtale, som finder sted ca. en uge efter udskrivelsen. De opfølgende telefonopkald foretages hver mandag fra 10-14. Patienten kan bookes til en samtale i dette tidsrum, og får som udgangspunkt selv mulighed for at vælge et tidspunkt, som passer patienten bedst.  Dog informeres om risiko for eventuel forsinkelse. Den plejeansvarlige sygeplejerske informerer sekretæren om at booke patienten til en ambulant telefonkonsultation i Sundhedsplatformen. Patienten får udleveret pjecen “Tryghedsopkald efter operationen” med dato og tidspunkt for samtalen.
 

Sygeplejersken som udfører telefonsamtalerne, følger “Quick-Guide – Arbejdsgang i SP, når du varetager funktionen med postoperative telefonopkald efter hjertekirurgi på afd. 3161+2” (se bilag). Sygeplejersken tilgår telefonlisten, og ringer kun én gang pr. patient. Hvis kontakt ikke opnås, lægges besked på telefonsvaren, hvor patienten opfordres til at kontakte os ved eventuelle tvivlsspørgsmål.
Obs: der tages kun kontakt til de patienter, som er udskrevet til eget hjem.
 

Telefonopkaldet tager udgangspunkt i den individuelle patients situation, herunder det som fylder hos den enkelte, og de spørgsmål patienten har forberedt på forhånd.
Telefonsamtaleguiden (se bilag) kan anvendes som inspiration og guide under samtalen. Guiden indeholder følgende emner:

  • Respiration
  • Cirkulation
  • Smerter/ubehag
  • Ernæring
  • Udskillelse
  • Hud/væv
  • Medicin
  • Aktivitetsniveau
  • Søvn
  • Evt. rygning
  • Psykisk

 
Akronymet “OLDCARTS” (se bilag) kan anvendes som inspiration til at komme hele vejen rundt om patientens aktuelle symptom.
 

Komplikationer

Hvis der vurderes behov for ambulant kontrol, konfereres dette med den vagthavende læge på 5-1179.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Én erfaren sygeplejerske er ansvarlig for udførelsen af de opfølgende telefonkonsultationer hver torsdag mellem 8-14. Der er afsat 10-30 minutter til hvert opkald. Patienten tilbydes ét opkald. Ved behov for yderligere konsultation, anbefales patienten at tage kontakt til egen læge.

 

Dokumentation

Efterfølgende dokumenteres telefonsamtalen i Sundhedsplatformen som et samtalenotat. Anvend “Quick-Guide – Arbejdsgang i SP, når du varetager funktionen med postoperative telefonopkald efter hjertekirurgi på afd. 3161+2” (se bilag) som guide til at navigere rundt i Sundhedsplatformen (under modulet Tidsplan), samt SmartPhrase “.hje-opfølgende telefonopkald på afd. 3161-2" som inspiration til udarbejdelse af samtalenotatet.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  • Donsel, P. O., Missel, M., 2021. What's going on after hospital? – Exploring the transition from hospital to home and patient experiences of nurse-led follow-up phone calls. Available: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jocn.15724
  • https://www.vive.dk/media/pure/14892/4039029
  • https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2002-46/hurtigt-hjem-fra-hospitalet

Tilbage til top

Bilag