Forberedelse inden operationen  
 

Patienten møder enten ambulant to hverdage inden operationen eller til indlæggelse dagen før operationen, afhængig af bopæl. Inden operationen skal patienten til journal optagelse, blodprøvetagning, evt. LFU, samtale med kirurg, sygeplejerske og anæstesilæge. Hvis patienten sover hjemme skal patienten møde klokken 7 på operationsadagen på Lungekirurgi, sengeafsnit 3151/3152

Vedr. præoperative blodprøver, se instruks Præ operative blodprøver afd 3151/2

Patienten skal inden operationen raseres på den halvdel af thorax hvor indgrebet skal laves (dvs. rasering af evt. hår på halvdelen af brystkassen, ryg og i armhulen), samt på abdomen. Benyt afdelingens raseringsmaskine, for at undgå rifter i huden.

Patienten informeres om afdelingens fasteregler (herunder, at patienten skal drikke 2 glas saftevand kl. 06.00 på operationsdagen).

Hvis patienten sover hjemme gives evt. smertestillende præmedicin med hjem, hvis dette skal tages kl. 06.00. Er der ordineret beroligende medicin gives dette først ved ankomst til afdelingen kl. 07.00.

Patienten skal vejes i patienttøj inden operationen på operationsdagen.

Inden operationen sikres det i SP, at procedurepas er udfyldt.

Sengestuen gøres klar til modtagelse efter operationen (kontroller at; Ilt, atmosfærisk luft, stærkt sug fungerer, samt at det stærke sug er samlet og klar til brug). Sygeplejersken som sender patienten afsted til operation er ansvarlig for dette.

OBS! Gør ernæringsgruppen opmærksom på, at der indlægges en patient til esophagusresection, mhp. at der planlægges ernæringssamtale inden udskrivelsen.

Indlæggelsessamtalen

Patienten skal inden operationen informeres om, den postoperative fasteperiode og at patienten får dækket sit energibehov via PE.

Patienten informeres om, at skulle indstille sig på at spise små hyppige energitætte måltider i de første 1-2 måneder efter operationen, for at opnå sit daglige energi- og proteinbehov. Efter 1-2 måneder vil det være muligt at spise færre og større måltider.

Vigtigheden af at opretholde en god mundhygiejne under fasteperioden forklares. Det anbefales, at der børstes tænder flere gange dagligt i fasteperioden og hyppigt skylle munden, for at slimhinderne holdes fugtige.

Patienten informeres om gerne at må tygge tyggegummi, for at træne tyggemusklerne i fasteperioden.

Observationer efter ankomst fra 4141  
 

Patienten skal, i henhold til gældende retningslinje EWS, indenfor den første time efter ankomst til sengeafdelingen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme.

Det kontrolleres, at de målte værdier ikke afviger væsentligt fra de målte værdier på 4141.

Cicatricerne tilses for blødning. Er forbindingen gennemsevet indenfor de første 24 timer skiftes den sterilt og derefter med non-touch teknik. Den lyserøde skumforbinding på thorakotomicicatricen kan lades urørt i 5 dage, hvis den er tør.

Patienten informeres om at elevere hovedgærde (ca 45°) for at undgå tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

Indstiksstedet ved epidural kateteret tilses gennem tegadermen lige som det observeres, at tegadermen ikke har løsnet sig. Se instruks Epidural smertebehandling, observation og pleje.

Evt. perioperativt blodtab kontrolleres og sammenholdes med hvor meget der er erstattet af blodprodukter samt blodprøvesvar.

Hvis der ikke er taget postoperative blodprøver på 4141 tages disse:

  • Hgb
  • Na + Ka
  • Leuco + CRP
  • Carb + krea
  • Magnesium
  • Zink
  • Fosfat
  • Glukose
  • Triglycerid
  • Bilirubin
  • Basisk fosfatase
  • Alaninaminotransferase
  • PP (koag faktor 2,7 & 10)

Røntgen af thorax tages på første dagen, hvis ikke det er taget på 4141 - gerne stående røntgen, hvis patientens tilstand tillader dette.

Observation af mængde og udseende i drænet. Anastomosedrænet (thopazdræn) skal bibeholdes indtil esophagus er tæt.

Det abdominale sugedræn seponeres, efter ordination, typisk dagen efter operationen enten på 4141 eller i sengeafdelingen. Hvis patienten kommer op i sengeafdelingen med sugedræn observeres der for følgende: drænproduktion, udseende samt drænets sugefunktion. "Harmonikaen" skal være klemt sammen og begge klemskruer skal stå åben. Der lukkes for klemskruen ind til patienten, hvis der er behov for at klemme "harmonikaen" sammen / tømme for væske.

Generelt omkring sugedræn, se instruks Sugedræn

Ind- og udgift monitoreres, pga. væskerestriktion og væskebalance. Se instruks Væskeregnskab og væskebalance. Der ordineres parenteral ernæring ud fra blodprøvesvar.

Ved ernæringsscreeningen fra indlæggelsen beregnes hvilken pose-størrelse structokabiven patienten skal have. Dag 1: Der startes op med 50-75 % af dagligt behov. Dag 2: gives 75 % af dagligt behov. Dag 3: 100 % af dagligt behov.

Se instruks  Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler

 

Signerede/tilbageholdte ordinationer frigives i SP.

Observationer i det postoperatibve forløb  
Respiration/cirkulation

Respirationen observeres med henblik på:

  • Frekvens og dybde
  • Farver
  • Sekretstagnation
  • Hostekraft
  • Perifer saturation

Der tilstræbes en saturation på 90 % - 100 %. Dette mål bør ordineres individuelt og den præoperative saturation har betydning for, hvad der kan forventes i det postoperative forløb.

Der gives supplerende iltterapi med henblik på ovenstående.

Obs! Patienter med epiduralkateter skal ligge med minimum 2 liter ilt om natten, så længe patienten har epidural kateter.

Ved symptomer på forværring i respirationstilstanden skal der tages kontakt til læge mhp. videre behandling.

Patienten (og evt. pårørende) skal have gentaget informationen om altid at ligge med eleveret hovedgærde (45°), for at undgå tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

Fysioterapeuten følger patienten i det postoperative forløb mhp. korrekt vejrtrækning, hosteteknik samt evt. fysisk genoptræning under indlæggelsen.

Røntgen af thorax, stående, tages på ordination og altid 2 timer efter at pleuradræn (anastomosedrænet) er seponeret.

Røntgen af esophagus med kontrast tages på ca. 6. postoperative dag (er bestilt af sekretæren på indlæggelsesdagen).

Dræn observeres med henblik på mængde, funktion og udseende. Store mængder klar væske i dræn kan være tegn på chylothorax (vil ikke være mælkehvidt, da patienten faster).

Vedr. chylothorax, se instruks Chylothorax, instruks

Vedr. dæn se instruks Pleuradræn, thopaz - incl. kriterier for seponering af pleuradræn m thopaz, eller Pleuradræn, boks med vandlås, samt dræn til heimlich ventil

Blodprøver tages rutinemæssigt på efter følgende skema:

Dag 1,2 og 3:

Kalium, magnesium, fosfat og glukose

2 gange ugentligt:

Kalium, magnesium, fosfat, glukose og triglycerid

1 gang ugentligt:

Hæmoglobin, natrium, zink, crea, carb, bilirubin, basisk fosfatase, alaninaminotransferase og pp (koag kator 2, 7 og 7).

 

Smerter

Patienten skal NRS scores minimum hver 12. time i henhold til gældende regionale vejledning Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Epiduralt smertekateter plejes og observeres jf. afdelingens instruks Epidural smertebehandling, observation og pleje

Førstevalg til smertebehandling ved gennembrudssmerter er epidural bolus med 5 ml bupivacain 2,5 mg/ml (12,5 mg), med midre andet er ordineret.

Kontroller at patientens blodtryk tillader, at der gives bolus i epidural kateteret og vær opmærksom på, at de fleste patienter tåler bolus på trods af, at deres blodtryk er lavt (som følge af den kontinuerlige bolus i epidural kateteret).

OBS! At det epidurale smertekateter ikke dækker det abdominale indgreb, så der kan være behov for at give morfin ved gennembrud af abdominal smerter.

Andetvalg til smertebehandling ved gennembrudssmerter er supp. morfin 10 eller 20 mg efter vægt og effekt, med mindre andet er ordineret.

Udskillelse af affaldsstoffer

Blærekateteret seponeres om morgenen på 3. dagen. Er patienten ustabil cirkulatorisk eller respiratorisk beholdes KAD til patienten er stabil. Forstørret prostata kan ligeledes være indikation for at bibeholde KAD.

Patienten orienteres om eventuel risiko for urinretention samt vigtigheden af, at henvende sig til personalet ved problemer. Se evt. afdelingens instruks vedr POUR (postoperativ urinretention)

Væskeudgiften registreres t.o.m. 5. postoperative døgn. Patienten instrueres i at bruge kolbe eller bækken.

Patientens normale afføringsmønster er ændret i fasteperioden. Det kan typisk forventes, at patienten først har afføring 7-8 dagen efter operationen (undersøgelse med 16 patienter viser, et gennemsnit på 7,5 dage med en spredning på 4-12 dage). Der skal dagligt observeres for flatus og tarmlyde, da ileus er en kendt komplikation.

Væskebalance

Der føres væskebalance jf. afdelingens instruks Væskeregnskab og væskebalance.

Væskebalancen ordineres dagligt til stuegang. Der suppleres typisk med 1-2 liter tynde væsker ved siden af den ordinerede mængde parenteral ernæring. Indtag af isterninger og senere vand per os, ordineres ligeledes dagligt til stuegang.

Status for væskebalance udregnes i slutningen af hver vagt. Samlet væskebalance udregnes af nattevagten ved væskedøgnet ophør kl. 06 og noteres på væskeskemaet i sagsmappen. Hvis der ønskes specifik balance regnes der også kl. 02.00 for at kunne nå at korrigere.

Patienten vejes dagligt inden morgenmaden (efter vandladning og uden badekåbe).

Ernæring

Parenteral ernæring gives efter instruks Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler.  Der måles BS efter  samme instruks.

Efter daglig ordination suppleres med iv-væske samt væske/ispiller pr. os.

Stigende kost efter ordination, når røntgen af esophagus viser at esophagus er tæt. Der begyndes med flydende kost.

Hud og slimhinder

Cicatricerne på thorax og abdomes tilses og observeres for hæmatom, sivende blødning og infektionstegn.

Cicatriseforbindingen lades så vidt muligt urørt de første 24 timer efter operationen. Er forbindingen gennemsevet forstærkes den og ellers skiftes den sterilt inden for de første 24 timer og derefter rent med non-touch teknik.

Efter 24 timer kan forbindingen seponeres. Ny forbinding påsættes kun ved behov, eller hvis patienten ønsker det (1). Har cicatrisen mindre defekter, hvor den "gaber", samles sårkanterne med steri-strips. Lyserøde skumforbindinger uden tegn på gennemsivning kan lades urørt og seponeres på 4-5 dagen.

Patienten må gå i brusebad 24 timer efter operationen uden tildækning af cicatricen. Der skylles forsigtigt med vand, men vaskes ikke med sæbe. Cicatricerne duppes tørre med et rent håndklæde (2).

Drænforbindingen skiftes efter behov. Dræn skumforbindinger uden gennemsivning, kan sidde i 7 dage.

Epikateteret seponeres efter ordination på 5. postoperative dag. Se instruks vedr. seponering af epidural kateter Epidural smertebehandling, observation og pleje.

Indstiksstedet ved CVK observeres gennem tegadermen og skiftes med non-touch teknik.

For at forebygge pneumoni tilbydes patienten hyppig tandbørstning (3 x dagligt) og informeres om vigtigheden af at holde slimhinden fugtig.

Agrafferne på abdominalcicatricen fjernes på ordination 10-12 dage efter operationen - evgt. hos egen læge.

Vær opmærksom på trykspor i næsen fra sonde ved skift af plaster.

Funktion, fald og aktivitet

Det vurderes individuelt hvornår patienten er i stand til at varetage egen personlig hygiejne. Det er ofte vanskeligt for patienten at klare denne opgave, så længe der er nasalsonde, CVK, abdominalcicatrice med agraffer og pleuradræn.

Patientens respiratoriske status kan ligeledes ligge til grund for vanskeligheder ved mobilisering - obs! det abdominale indgreb kan vanskeliggøre mobiliseringen, pga. smerter samt svækket muskulatur.

Som minimum hjælpes patienten op i stol om formiddagen og eftermiddagen.

Fysioterapeuterne er tilknyttet denne patientgruppe i det postoperative forløb og det anbefales, at samarbejde med fysioterapeuterne omkring en mobiliseringsplan, hvis der opstår vanskeligheder.

Viden

Patienten og evt. pårørende skal informeres om operationen af kirurgen.

Det skal sikres, at patienten forstår vigtigheden af altid at sove med eleveret hovedgærde samt anbefalingen om, at sidde op en halv time efter hvert måltid.

Kosten har stor betydning for rehabiliteringen efter udskrivelsen, så det er væsntligt, at patienten og evt. pårørende, har forståelse for dette. Det tilstræbes at ernæringsgruppen laver en kostplan i samarbejde med patienten og evt. pårørende inden udskrivelsen.

Komplikationer i relation til operationen

Her nævnes komplikationer, som det er væsentligt at være opmærksom på og handle på.

  • Pneumoni (behandles/forbygges med antibiotika, mobilisering, god mundhygiejne med hyppig tandbørstning, CPAP/ pep-fløjte)
  • Ileus
  • Ventrikelretention (øger risikoen for anastomoselækage, idet en fyldt ventrikel kan belaste sammensyningen mellem centrikel og spiserør. Det er derfor væsentligt, at holde øje med produktionen i ventrikelsonden, samt skylle på sonden for at sikre at sonden fungerer. Patienten må ikke indtage store mængder fiberrig kost i begyndelsen efter operationen, for at undgå belastning på på anastomosen)
  • Anastomoselækage

Øvrige komplikationer, se patientinformationspjecen.

Ambulant kontrol(er)

Patienten ses i Hjerte- og Lungesygdomme, klinik 8523 2-3 uger efter udskrivelsen, hvor der bl.a. gives HD-svar.

Derefter tilbydes patienten et kontrolforløb, med CT-scanning x 2 årligt i det første år og i de efterfølgende 4 år x 1 årligt.

Henvisning til kræftrehabilitering og genoptræning

Patienten skal tilbydes gratis kræftrehabilitering og genoptræning i egen kommune. Kirurgen skal, i forbindelse med udskrivelsen, skrive en henvisning til genoptræning (GOP). Sygeplejerske skriver henvisning til kræftrehabilitering.