Esophagoskopi og dilatation, samt fjernelse af fremmedlegeme i esophagus

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At sikre en ensartet og gennemskuelig procedure ved modtagelse, klargøring, behandling, pleje og observation af patienter som indlægges til esophagoskopi og/eller dilatation samt fjernelse af fremmedlegeme af esophagus.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Personale afdeling 3151/2. Patienter indlagt til esophagoskopi og/eller dilatation samt fjernelse af fremmedlegeme i esophagus.

Tilbage til top


Definitioner

Esophagoskopi (OE-skopi): Kikkertundersøgelse af spiserør.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

 

Indikation:

Esophagoskopi udføres enten diagnostisk eller med terapeutisk sigte.

Diagnostisk ved tumorer i esophagus eller ved symptomer på striktur eller gastroøsofageal refluks i esophagus.

Terapeutisk ved dilatation af benign forsnævring eller malign tumor i esophagus, esophagoskopi ved æstningsskader mhp. at vurdere graden af ætsninger samt esophagoskopi ved fjernelse af fastsiddende fødeemner eller andre objekter (legetøj, mønter mm), som ikke spontant kan passere eller som udgør en perforationstrussel.

 

Peptisk esophagusstriktur:

Det er ofte nødvendigt at dilatere strikturen gradvist op til flere gange med et par ugers mellemrum. Hvis der samtidig er esophagitis, sættes patienten i Losec behandling, og efter den sidste dilatation foretages tryk og PH undersøgelse. Dilatationerne kan foretages med Savary (hyppigst) eller med ballon.

 

Achalasia esophagi: Som alternativt til kirurgisk behandling af achalasi med Hellers myotomi eller POEM (endoskopisk myotomi) kan der foretages dilatation med en specielt konstrueret ballon med det formål, der anvendes enten luft til røntgenkontrast til opblæsning af ballonen. Men der er en øget risiko for esophagusruptur, hvorfor myotomi vil være at foretrække (forgår på Gastroenheden på Hvidovre). Et - ofte bedre - alternativ på svækkede patienter er Botox injektioner i nedre øsofageale sfinkter. Dette foregår også på Hvidovre Gastroenhed.

 

Malign esophagusstriktur: Hvis tumor er lokaliseret helt proximalt i esophagus eller i hypopharynx kan der ikke anlægges stent, og eneste behandlingsmulighed er derfor sondeanlæggelse og/eller dilatation, der ofte kombineres med stråleterapi.

Hvis tumor er længere nede i spiserøret kan der som regel behandles med stent.

Inden stentanlæggelse foretages ofte en moderat dilatation, indtil skopet og stenten kan passere strikturen.

 

Inden dilatation af esophagus eller esophagoskopi hvor formålet er at fjerne et fremmedlegeme /fastsiddende fødeemner, skal patienten informeres af kirurgen om risikoen for perforation af esophagus.

 

Procedure:

Der anvendes kun det fleksible esophagoskop. Husk bidering ved anvendelse af de fleksible skoper.

Patienten skal være fastende.

Rene diagnostiske undersøgelser kan foretages i lokal anæstesi med sedering og pt. anbragt i ve. sideleje, men generelt anvendes universel anæstesi p.g.a. samtdig terapi.

Ved terapeutisk esophagoskopi foretages undersøgelsen i universel anæstesi med pt. intuberet og i rygleje. Så snart skopet har passeret m. cricopharyngeus føres det videre, under synets vejledning, til ventriklen og duodenum, som også undersøges.

Ved synkestop eller fremmedlegeme i esophagus: Ved synkestop er faste forud for skopien ikke nødvendig. Fremmedlegemer i esophagus bør også fjernes i vagten, hvis patienten kommer før midnat af hensyn til risikoen for perforation - og ellers sættes på næste dags program. Anvend fleksibelt skop og fremmedlegemetang. Ved fastsiddende fødeemner kan man med tangen plukke emnet i mindre stykker og så forsøge med rigeligt vandskyl at få emnet til at glide ned i ventriklen. Hvis fremmedlegemet kan trækkes op i svælget, kan det evt. fjernes med laryngoskop og Magill´s tang.

Husk oversigt over abdomen, hvis det er et fast fremmedlegeme og fremmedlegemet ikke længere er at se i esophagus eller ventrikel.

 

Ved dilatation af esophagus:

Savary dilatation: Er lange silikoneslanger som nedføres over guidewire under rtg-gennemlysning. De findes i størrelserne 7-20 mm og anvendes hyppigst.

Ballondilatation: Der anvendes CRE (wireguidet) balloner 8-22 mm. De har en indbygget ledetråd og nedføres gennem esophagoskopet ind i strikturen under videoovervågning og samtidig kan proceduren kontrolleres i gennemlysning. Den enkelte ballon kan expandere til 3 størrelser afhængig af indsprøjtningstrykket af kontrastvæske (3-10 atm.), hvorved der opnås en gradvis dilatation af strikturen.

Ballon dilatation er velegnet til anastomosestrikturer og bløde peptiske strikturer.

Til behandling af achalasi anvendes balloner med diameteren 30, 35 eller 40 mm., som regel er et ballontryk på ca. 1 atm. tilstrækkeligt til at dilatere stenosen helt op.

 

 

###TABEL_1###

Tilbage til top


Ansvar og organisering

###NAVN### er fagligt ansvarlig og klinisk sygeplejespecialist ###NAVN### er ansvarlig for at revidere det skriftlige materiale

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top