Epidural smertebehandling i opvågningen 3151

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre at patienter med epiduralkateter tilbydes den bedste smertebehandling, pleje og observation.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Plejepersonale i opvågningen 3151.

Patienter som har fået anlagt epidural kateter som en del af smertebehandling efter enten thoraxkirurgi eller som smertebehandling i forbindelse med større thoraxtraumer.

Tilbage til top


Definitioner

EPI-kateter: Epiduralkateter

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Baggrund

Et Epi-kateter anlægges som en del af smertebehandlingen ved større thoraxkirurgi (thorakotomi), eller som en del af smertebehandlingen til patienter med større thorax traumer.

Thorakoskopier (VATS) som operativt konverteres til en thorakotomi får ligeledes anlagt epi-kateter.

Patienter med multiple costafrakturer får anlagt epi-kateter hurtigst muligt og senest 3 timer efter indikationen er stillet.

 

Anlæggelse

Epi-kateteret anlægges af thorax anæstesiologerne på operationsgangen, i traumecenteret eller på opvågningen 3151.

Patienter der får anlagt et epi-kateter skal have et KAD. Det anbefaldes at KAD bibeholdes de første 2 dage.

INR skal være < 1,5. Trombocyter skal være > 40.

 

Observation efter anlæggelse af epi-kateter

Patienten skal efter anlæggelse af Epi-kateter ligge til observation i opvågningen på 3151 eller på 4141.

Patienten skal observeres i mindst ½ time efter anlæggelse af epi-kateter. Patienten kan udskrives til sengeafsnittet, når patienten er cirkulatorisk stabil og epi-kateter fungerer efter hensigten.

Vurdering af blokade

Analgesi udbredningen tilstræbes i området T4 - T10.

Analgesi udbredningen kontrolleres med isterninger mhp. termotest. Ved korrekt placeret epi-kateter forsvinder sanserne i følgende rækkefølge: Temperatursans, smertesans, motorik- og berøringssans.

 

Monitorering

Patienten skal monitoreres med 3-aflednings EKG, saturationsmåler og NIBP (noninvasive blood pressure). Hos alle patienter som får kontinuerlig epidural infusion, vil der observeres et lavere blodtryk end habituelt grundet kardilatation.

 

Smertebehandling og bolus

 

Symptomgivende blodtryksfald ved bolus injektion inden for de første timer efter anlæggelse af epi-kateter

Symptomgivende blodtryksfald defineres som: Systolisk blodtryk <90 (som er et markant fald fra tidligere og er vedvarende) med symptomer som svimmelhed, tachycardi, kvalme, opkastning, bleghed, koldsved, bevidsthedssløring, vasovagalt anfald med bradycardi og manglende diureser.

Behandling af symptomgivende blodtryksfald

 

Hypotension hos patienter med epi-kateter efter 1. døgn

Behandling af hypotension hos patienter der har haft epi-kateter i mere end et døgn bør i prioriteret rækkefølge overvejes at være:

 

Bromage

Hvis patient med et nyanlagt epi-kateter har total blokade af underekstremiterne (bromage 3), skal den epidurale infusion pauseres. Når patienten igen kan løfte benene, genoptages kontinuerlig epidural infusion med 4 m/t.

Respirationsdepression

En respirationsfrekvens på < 8 og/eller anstrengt og tung vejrtrækning kan skyldes en for høj udbredning af den epidurale effekt.

Behandling

 

Iltbehandling

Patienter med epi-kateter skal have tilført mindst 1 liter ilt via næsekateter i det første postoperative døgn samt om natten, så længe patienten har epi-kateter.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top