Hvis patienten ikke er indlagt i forvejen, så møder vedkommende to hverdage inden operationen til journal optagelse, blodprøvetagning, samtale med kirurg, sygeplejerske og anæstesilæge. Patienten møder derefter fastende klokken 7 på operationsdagen på afdeling 3161/3162.

Hvis patienten er indlagt i forvejen: Så sikres det, at patientens blodprøver svarer til afdelingens instruks for præoperative blodprøver, at patienten er tilstrækkeligt informeret af sygeplejerske og kirurg, samt at anæstesien går tilsyn inden operationen.

Vedr. præoperative blodprøver, se instruks Præ operative blodprøver afd 3151/2

Patienten skal inden operationen raseres på den halvdel af thorax hvor indgrebet skal laves (dvs. rasering af evt. hår på halvdelen af brystkassen, ryg og i armhulen). Benyt afdelingens raseringsmaskine, for at undgå rifter i huden.

Overnatter patienten hjemme inden operationen informeres om afdelingens fasteregler (herunder, at patienten skal drikke 2 glas saftevand kl. 06.00).

Evt. smertestillende præmedicin kan gives med hjem, hvis dette skal tages kl. 06.00. Er der ordineret Gabapentin eller beroligende medicin gives dette først ved ankomst til afdelingen kl. 07.00.

Inden operationen sikres det i SP, at procedurepas og klargøring er udfyldt.   

Sengestuen gøres klar til modtagelse efter operationen (kontroller at; Ilt, atmosfærisk luft, stærkt sug fungerer, samt at det stærke sug er samlet og klar til brug). Sygeplejersken som sender patienten afsted til operation er ansvarlig for dette. 

Patienten skal, i henhold til gældende retningslinje EWS, indenfor den første time efter ankomst til sengeafdelingen Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme.

Det kontrolleres, at de målte værdier ikke afviger væsentligt fra de målte værdier på opvågningen.

Drænet tilses for:

• Luftproduktion
• Sekret mængde og udseende
• Funktion af thopaz drænboks

Se instruks Pleuradræn, thopaz - incl. kriterier for seponering af pleuradræn m thopaz

Cikatricen og drænindstiksstederne tilses for blødning. Er forbindingen gennemsevet indenfor de første 24 timer skiftes den sterilt og derefter med non-touch teknik.

Der observeres for subkutant emfysem.

Ved VATS-kirurgi:

IC-kateteret tilses. Er forbindingen gennemsevet skyldes det ofte, at det omkringliggende væv er mættet af lokalbedøvelse men, at kateteret fungerer optimalt. Evt. sugende forbinding kan overvejes, idet kateteret bibeholdes.

Se instruks Intercostal smertebehandling, observation og pleje hos lungeopererede

Ved thorakotomi:

Indstiksstedet ved epidural kateteret tilses gennem Tegaderm-plasteret, og det observeres, at det ikke har løsnet sig . Se instruks Epidural smertebehandling, observation og pleje

Evt. perioperativt blodtab kontrolleres og sammenholdes med hvor meget der er erstattet af blodprodukter samt blodprøvesvar.

Blodprøver 1. postoperative dag:

• Hgb, Leuco og CRP
• Væsketal tages kun på indikation

I starten af hver vagt tilses dræn med henblik på:

• Drænproduktion og udseende
• Luftproduktion
• Thopaz boksen funktion

Der tages drænsekret fra til D+R hver anden dag, indtil negativt dyrkningssvar foreligger. Det oprettes en opgave på dette i opgavelisten.

D+R, uden luftproduktion i drænet:

• D+R tages fra ved, at der sættes pean på drænet.
• Når der er tilkommet nyt drænsekret fra pleura ovenover pean'en, opsamles dette i et sterilt spidsglas.
• Prøven sendes til mikrobiologisk afdeling.

D+R, med luftproduktion i drænet:

• Hvis der er luftproduktion i drænet, så konfereres det med lægen, om der kan sættes pean på kortvarigt i forbindelse med at der tages fra til D+R.
• Hvis ikke, så kan drænet placeret vandret langs sengekanten, mens patienten ligger i sengen.
• Derved kan der samle sig væske i drænslangen og drænet kan efterfølgende afklemmes kortvarigt, mens at væsken opsamles i et sterilt spidsglas.
• Prøven sendes til mikrobiologisk afdeling.

Ved seponering af drænet sendes spidsen til D+R i sterilt spidsglas.

Respirationen observeres med henblik på:

• Frekvens og dybde
• Farver (huden/negle)
• Sekretstagnation
• Hostekraft
• Perifer saturation

Der tilstræbes en saturation på 90 % - 100 %. Dette mål bør ordineres individuelt og den præoperative saturation har betydning for, hvilken saturation der kan forventes i det postoperative forløb.

Der gives supplerende iltterapi med henblik på ovenstående.

Obs! Patienter med epidural-kateter skal ligge med minimum 2 liter ilt om natten, så længe patienten har epidural kateter.

Ved symptomer på forværring i respirationstilstanden skal der tages kontakt til læge mhp. videre behandling.

Der er ikke tilknyttet fysioterapi, så hvis dette vurderes nødvendigt, skal det ordineres at en læge.

Røntgen af thorax, stående i to plan, tages efter individuel ordination og altid 2 timer efter seponering af sidste pleuradræn.

Blodprøver tages hver 2. dag (samme dag som der tages fra til D+R) indtil der foreligger negativt dyrkningssvar.

• Hgb, Leuco og CRP

Patienten tilses dagligt for tegn på infektion:

• Temperaturstigning
• Infektionstegn ved dræn og evt. cikatrice (varme, rødme, hævelse)
• Pneumonisymptomer
• Pustilblandet sekret i drænet

Ved infektionstegn skal det konfereres med lægen, om der skal tages blodprøver:

• Leukocytter og CRP
• Evt. venyler

Patienten skal NRS scores minimum hver 12. time i henhold til den gældende regionale vejledning Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for

Ved IC-kateter er første håndsvalg til smertebehandling ved gennembrudssmerter bolus med 5 ml. Bupivacain 2.5 mg/ml. (12,5 mg), medmindre andet er ordineret

Ved epi-kateter er første håndsvalg til smertebehandling ved gennembrudssmerter pn. bolus med 5 ml. Bupivacain+morfin 2,5 mg+50 mikrogram/ml, medmindre andet er ordineret.

IC-kateter eller epidural-kateter plejes og observers jf. afdelingens instruks.

Ved epi-kateter:

Kontroller, at patientens blodtryk tillader at der gives bolus i epidural-kateteret og vær opmærksom på, at de fleste patienter tåler bolus på trods af, at deres blodtryk er lavt (grundet den kontinuerlige indgift i epidural kateteret med bupivacain).

Hvis der er lagt blærekateter seponeres dette om morgenen i opvågningen. Er patienten ustabil cirkulatorisk eller respiratorisk beholdes KAD til patienten er stabil. Forstørret prostata kan ligeledes være indikation for at bibeholde KAD.

Patienten orienteres om eventuel risiko for urinretention samt vigtigheden af, at henvende sig til personalet ved problemer. Se evt. afdelingens instruks vedr. POUR (postoperativ urinretention)

Patienten opstarter behandling med laksantia i det postoperative døgn i opvågningen i henhold til afdelingens medicinpakker.

Hvis patienten får behov for yderligere laksantia, er førstehåndsvalget at øge movicol, idet der kan indtages otte breve movicol pr. døgn. Andenhåndsvalget er en øgning i døgndoseringen med tbl. toilax til 10 mg x 2. Se instruks (Obstipation hos onkologiske patienter).

Der føres ikke væskeregnskab efter udskrivelsen fra opvågningen medmindre dette er ordineret, patienten får iv-væske/antibiotika eller på anden vis opfylder kriterierne for, at der føres væskeregnskab. Se instruks Væskeregnskab og væskebalance.

Patientens ernæringsmæssige score ved indlæggelsen kontrolleres, og der følges den kostform som er anbefalet ved ernæringsscreeningen. OBS! Postoperative patienter har større ernæringsbehov, idet de skal dække basisbehovet samt det øgede behov der er opstået i forbindelse med opheling. Dette kan være medvirkende årsag til stor luftproduktion som følge af en utæt lungehinde, hvor fokus kan være at sikre tilstrækkelig daglig protein- og energi indtag, samt behandle evt. obstipation. Ved utilstrækkeligt energiindtag, prioriteres enteral ernæring før parenteral ernæring. 

Patienten re-ernæringsscreenes  1 x ugentligt (Noteres i SP under ernæringsscreening).

Cikatricerne tilses og observeres for hæmatom, sivende blødning og infektionstegn.

Cikatriceforbindingen lades så vidt muligt urørt de første 24 timer efter operationen. Er forbindingen gennemsevet forstærkes den og ellers skiftes den sterilt inden for de første 24 timer og derefter rent med non-touch teknik.

Efter 24 timer kan forbindingen seponeres. Ny forbinding påsættes kun ved behov, eller hvis patienten ønsker det (1). Har cikatrisen mindre defekter, hvor den "gaber", samles sårkanterne med Steri-Strips. Lyserøde skumforbindinger uden tegn på gennemsevning kan lades urørt og seponeres på 4-5 dagen.

Patienten må gå i brusebad 24 timer efter operationen uden tildækning af cikatricen. Der skylles forsigtigt med vand men vaskes ikke med sæbe. Cikatriserne duppes tørre med et rent håndklæde (2).

Der observeres for subkutant emfysem i dag- og aftenvagten frem til udskrivelsen.

Epi-kateteret seponeres efter ordination på 5. postoperative dag/ eller efter at sidste dræn er seponeret. Se instruks vedr. seponering af epidural kateter Epidural smertebehandling, observation og pleje.

Det vurderes individuelt hvornår patienten er i stand til at varetage personlig pleje. Det vil ofte være patientens respiratoriske status, som ligger til grund for denne vurdering. 

Som minimum hjælpes patienten op i stol formiddag og eftermiddag. 

Opstår der fysiske vanskeligheder i det postoperative forløb, kan det være hensigtsmæssigt at samarbejde med fysioterapeuterne omkring en mobiliseringsplan.

Første eller anden postoperative dag gennemgås patientinformationspjecen sammen med patienten og evt. pårørende. Fokus er på de emner som relaterer sig til det postoperative forløb og udskrivelsen. OBS! Vær opmærksom på restriktioner i forbindelse med løft indtil ambulant kontrol. Se patientinformationspjecen. 

I forbindelse med udskrivelsen vurderes behovet for etablering af kontakt til hjemmeplejen. 

I forbindelse med udskrivelsen skal der følges op på, om patienten ønsker at blive henvist til fysisk genoptræning i kommunalt regi - samt sikre, at lægen har lavet en genoptræningsplan i SP.

Se patientinformationspjecerne; Vats Decorticatio og Decorticatio gennem thorakotomi hvor hyppige og sjældne komplikationer er mere udførligt beskrevet.

Her nævnes de komplikationer, som sygeplejersken bør være særligt opmærksom på i det postoperative forløb: 

• Subkutant emfysem opstår som følge af voldsom hoste. Emfysemet forsvinder ofte af sig selv, men hvis det er meget udbredt, kan det være nødvendigt at anlægge endnu et pleuradræn. Subkutant emfysem ses og mærkes som luft under huden. Det lyder som "knitrende sne", når man mærker på huden. 

• Hæmatom, sivende blødning eller infektion i cikatricen. 

• Blødning - ses i pleuradrænet - hyppigst forekommende i det første døgn i opvågningen. 

• Chylothorax.